Mattæusevangeliet 22 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: | 1 Og Jesus tog til orde og talte atter til dem i lignelser og sagde: | 1 Og Jesus tok til orde og talte igjen til dem i lignelser. Og Han sa: |
| 2 »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. | 2 »Med Himmeriget er det som med en konge, der gjorde sin søns bryllup. | 2 "Himlenes rike kan sammenlignes med en konge som laget i stand bryllup for sin sønn. |
| 3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. | 3 Og han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet; men de ville ikke komme. | 3 Og han sendte ut tjenerne sine for å kalle på dem som var invitert til bryllupet. Men de ville ikke komme. |
| 4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! | 4 Og en gang til sendte han bud med andre tjenere og lod sige til de indbudte: »Se, jeg har beredt mit festmåltid, mine okser og fedekvæget er slagtet, og alt er rede; kom nu til brylluppet.« | 4 Da sendte han ut andre tjenere og sa: Si til de inviterte: Se, jeg har gjort i stand festmåltidet mitt. Oksene mine og gjøfeet er slaktet, og alt er ferdig. Kom til bryllupet! |
| 5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, | 5 Men de brød sig ikke om det og gik deres vej, den ene ud på sin mark, den anden til sin forretning; | 5 Men de foraktet det og gikk sin vei, en til sin egen åker, en annen til sin forretning. |
| 6 og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. | 6 og de øvrige greb hans tjenere, mishandlede og dræbte dem. | 6 Og de andre grep tjenerne hans, mishandlet dem og drepte dem. |
| 7 Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. | 7 Da blev kongen vred og sendte sine hære ud og slog disse mordere ihjel og satte ild på deres by. | 7 Men da kongen hørte dette, ble han vred. Han sendte ut hærene sine, utslettet disse morderne og satte ild på byen deres. |
| 8 Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. | 8 Derefter siger han til sine tjenere: »Alt er rede til brylluppet, men de indbudte var ikke værdige til det. | 8 Så sa han til tjenerne sine: Bryllupet er vel gjort i stand, men de som var invitert, var ikke verdige. |
| 9 Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. | 9 Gå derfor ud på vejkrydsene og indbyd alle, I træffer, til brylluppet! « | 9 Gå derfor ut på hovedveiene og innby så mange som dere finner til bryllupet! |
| 10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. | 10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de traf på, både onde og gode, så bryllupssalen blev fuld af gæster. | 10 Så gikk tjenerne ut på hovedveiene og samlet sammen alle de fant, både onde og gode. Og bryllupssalen ble fylt med gjester. |
| 11 Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. | 11 Da nu kongen gik ind for at hilse på gæsterne, fik han dér øje på en, som ikke havde bryllupsklædning på. | 11 Men da kongen kom inn for å se til gjestene, så han en mann der som ikke hadde på seg bryllupsklær. |
| 12 Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. | 12 Og han spørger ham: »Hvordan er du kommen herind, min ven, uden at have bryllupsklædning på?« Men han tav. | 12 Så sa han til ham: Venn, hvordan kom du inn her uten bryllupsklær? Men han tidde. |
| 13 Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 13 Så sagde kongen til tjenerne: »Bind fødder og hænder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 13 Da sa kongen til tjenerne: Bind armene og føttene på ham, før ham bort og kast ham ut i det ytterste mørke! Der skal det være gråt og tenners gnissel. |
| 14 Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.« | 14 Thi mange er kaldede, men få er udvalgte.« | 14 For mange er kalt, men få er utvalgt." |
| 15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. | 15 Da gik farisæerne hen og traf beslutning om at fange ham i ord. | 15 Da gikk fariseerne bort og la planer om hvordan de kunne få fanget Ham i Hans ord. |
| 16 Da sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. | 16 De sender så deres disciple til ham sammen med herodianerne« og siger: »Mester! vi ved, at du er sanddru og lærer sandfærdigt om Guds vej uden at ænse andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse. | 16 Og de sendte disiplene sine til Ham, sammen med herodianerne, og de sa: "Mester, vi vet at Du er sannferdig og lærer Guds vei i sannhet. Du bryr Deg heller ikke om folks mening, for Du ser ikke på menneskenes ytre. |
| 17 Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« | 17 Sig os derfor: Hvad synes du? Har man lov til at give kejseren skat, eller ej?« | 17 Si oss derfor hva Du mener: Er det rett å betale skatt til keiseren, eller ikke?" |
| 18 Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? | 18 Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: »I hyklere, hvorfor stiller I fælde for mig? | 18 Men Jesus kjente deres ondskap og sa: "Hvorfor setter dere Meg på prøve, dere hyklere? |
| 19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. | 19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. | 19 Vis Meg skatt-mynten!" Så kom de til Ham med en denar. |
| 20 Og hans spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« | 20 Han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« | 20 Og Han sa til dem: "Hvem er dette bilde av, og hvem er det innskriften tilhører?" |
| 21 »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 21 De svarede ham: »Kejserens«. Da siger han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 21 De sier til Ham: "Keiseren." Og Han sier til dem: "Gi keiseren hva keiserens er, og Gud hva Guds er!" |
| 22 Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. | 22 Da de hørte det, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort. | 22 Da de hadde hørt disse ord, undret de seg, og de forlot Ham og gikk bort. |
| 23 Samme dag kom der nogle saddukæere og sagde, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: »Mester, Moses har sagt, at dør en mand barnløs, skal hans bror gifte sig med hans hustru, fordi han er svoger til hende, og skaffe sin bror afkom. | 23 Samme dag kom der nogle saddukæere« til ham og ville påstå, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: | 23 Samme dag kom saddukeerne til Ham - det er de som sier at det ikke er noen oppstandelse - og de spurte Ham |
| 24 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. | 24 »Mester! Moses har sagt: »Når nogen dør barnløs, skal hans broder på grund af svogerskabet tage hans hustru til ægte og skaffe sin broder afkom. « | 24 og sa: "Mester, Moses sa at om en mann dør uten å ha barn, skal hans bror gifte seg med hans hustru og slik gi sin bror en etterkommer. |
| 25 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. | 25 Nu var der hos os syv brødre; og den første giftede sig og døde; og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder. | 25 Nå var det sju brødre hos oss. Den første døde etter at han hadde giftet seg. Han hadde ikke barn, og etterlot derfor sin hustru til sin bror. |
| 26 På samme måde gik det også den tredje, ja, alle syv. | 26 På samme måde gik det også den anden og den tredje, ja, dem alle syv; | 26 På samme måte var det også med den andre og den tredje, helt til den sjuende. |
| 27 Til allersidst døde kvinden. | 27 sidst af alle døde hustruen. | 27 Sist av alle døde også kvinnen. |
| 28 Hvem af de syv skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.« | 28 Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle været gift med hende.« | 28 Hvem av de sju skal hun da være hustru til i oppstandelsen? For de hadde jo alle hatt henne." |
| 29 Jesus svarede dem: »I er på vildspor, for I kender hverken Skrifterne eller Guds magt. | 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft. | 29 Jesus svarte og sa til dem: "Dere farer vill fordi dere ikke kjenner Skriftene og heller ikke Guds kraft. |
| 30 I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen. | 30 Thi i opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen. | 30 For i oppstandelsen verken gifter de seg eller blir giftet bort, men de er som Guds engler i himmelen. |
| 31 Og om de dødes opstandelse, har I så ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, der siger: | 31 Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når han siger: | 31 Men når det gjelder de dødes oppstandelse, har dere ikke lest det som er sagt dere av Gud, når Han sier: |
| 32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? Han er ikke Gud for døde, men for levende.« | 32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« Han er ikke Gud for døde, men for levende.« | 32 "Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes." |
| 33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. | 33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. | 33 Og da folkemengden hørte dette, ble de meget forundret over Hans lære. |
| 34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, | 34 Men da farisæerne hørte, at han havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig, | 34 Men da fariseerne hørte at Han hadde fått saddukeerne til å tie, samlet de seg. |
| 35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: | 35 og en af dem, en lovkyndig, stillede en fælde for ham, idet han spurgte: | 35 En av dem, en lovlærd, stilte da et spørsmål for å prøve Ham, og sa: |
| 36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« | 36 »Mester, hvilket bud i loven er det største?« | 36 "Mester, hva er det største budet i loven?" |
| 37 Han sagde: »»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.« | 37 Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« | 37 Jesus sa til ham: "Du skal elske Herren din Gud av hele ditt hjerte, og av hele din sjel, og av all din forstand. |
| 38 Det er det største og det første bud. | 38 Dette er det største og første bud. | 38 Dette er det første og største budet. |
| 39 Men der er et andet, som står lige med det: »Du skal elske din næste som dig selv.« | 39 Der er et andet, som er dette ligt: »Du skal elske din næste som dig selv.«, | 39 Men et annet er like stort: Du skal elske din neste som deg selv. |
| 40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.« | 40 På disse to bud hviler hele loven og profeterne. | 40 Hele loven og profetene henger på disse to budene." |
| 41 Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: | 41 Mens nu farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem og sagde: | 41 Mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem |
| 42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« | 42 »Hvad mener I om Kristus«? Hvis søn er han?« De svarer ham: »Davids.« | 42 og sa: "Hva mener dere om Kristus? Hvem er Han Sønn av?" De svarer Ham: "Av David." |
| 43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: | 43 Han siger til dem: »Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham »herre«, når han siger: | 43 Han sier til dem: "Hvordan kan da David i Ånden kalle Ham Herre når han sier: |
| 44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?« | 44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« | 44 "Herren sa til min Herre: Sett Deg ved Min høyre hånd, til Jeg legger Dine fiender som skammel for Dine føtter". |
| 45 Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« | 45 Når nu David kalder ham »herre«, hvorledes kan han så være hans søn?« | 45 Hvis da David kaller Ham Herre, hvordan kan Han da være hans Sønn?" |
| 46 Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. | 46 Og ingen kunne svare ham et ord og fra den dag vovede ingen mere at rette spørgsmål til ham. | 46 Og ingen var i stand til å svare Ham med et ord. Fra den dagen var det heller ingen som våget å spørre Ham mer. |