Mattæusevangeliet 26 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da Jesus var færdig med hele denne tale, sagde han til sine disciple: | 1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale alle disse ord, sagde han til sine disciple: | 1 Det skjedde etter at Jesus hadde talt alle disse ord, at Han sa til disiplene Sine: |
| 2 »I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.« | 2 »I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes.« | 2 "Dere vet at om to dager er det påske, og Menneskesønnen skal overgis til å bli korsfestet." |
| 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, | 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. | 3 Yppersteprestene, de skriftlærde og folkets eldste samlet seg da i borgen til ypperstepresten, som hette Kaifas. |
| 4 og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket.« | 4 Og de rådslog om at gribe Jesus med list og få ham dræbt. 5. Men de sagde: »Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder iblandt folket.« | 4 Og de la planer om å pågripe Jesus med list og drepe Ham. |
| 5 Da Jesus var i Betania i Simon den Sp-dalskes hus, | 5 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 5 Men de sa: "Ikke under høytiden, for at det ikke skal bli opprør blant folket." |
| 6 Da Jesus var i Betania i Simon den Sp-dalskes hus, | 6 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 6 Og da Jesus var i Betania, i huset til Simon den spedalske, |
| 7 kom der en kvinde hen til ham med en alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. | 7 kom der en kvinde hen til ham. Hun havde en alabastkrukke med en meget kostbar salve, og hun hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. | 7 kom en kvinne til ham. Hun hadde en alabastkrukke med meget kostbar, velduftende olje, og hun helte den ut over hodet Hans mens Han satt til bords. |
| 8 Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: »Hvorfor ødsle sådan? | 8 Da disciplene så det, harmedes de og sagde: »Hvad skal den ødselhed til? | 8 Men da disiplene Hans så det, ble de harme og sa: "Hva skal denne sløsingen være godt for? |
| 9 Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« | 9 Det kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« | 9 For denne velduftende oljen kunne vært solgt for mange penger og gitt til de fattige." |
| 10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor gør I det svært for kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. | 10 Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volder I kvinden bryderi? hun har jo gjort en god gerning imod mig. | 10 Men siden Jesus visste dette, sa Han til dem: "Hvorfor gjør dere det vanskelig for kvinnen? For hun har gjort en god gjerning mot Meg. |
| 11 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid. | 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. | 11 For de fattige har dere alltid hos dere, men Meg har dere ikke alltid. |
| 12 Hun har hældt denne olie ud over mit legeme som en forberedelse til min begravelse. | 12 Thi da hun udgød denne salve over mit legeme, gjorde hun det som en beredelse til min jordefærd. | 12 For da hun helte denne velduftende oljen ut over Mitt legeme, gjorde hun det som forberedelse til Min begravelse. |
| 13 Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 13 Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 13 Sannelig sier Jeg dere: Hvor som helst i hele verden dette evangeliet blir forkynt, skal det som denne kvinnen har gjort, bli fortalt som et minne om henne." |
| 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne | 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne | 14 En av de tolv, han som ble kalt Judas Iskariot, gikk da til yppersteprestene |
| 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. | 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De udbetalte ham så tredive sølvpenge«. | 15 og sa: "Hva vil dere gi meg hvis jeg overgir Ham til dere?" Og de telte opp tretti sølvpenger til ham. |
| 16 Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham. | 16 Og fra den stund søgte han en lejlighed til at forråde ham. | 16 Og fra den tid så han etter en anledning til å forråde Ham. |
| 17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte:»Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« | 17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig?« | 17 På den første dagen i de usyrede brøds høytid kom disiplene til Jesus og sa til Ham: "Hvor vil Du vi skal gjøre i stand for Deg til å ete påskemåltidet?" |
| 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« | 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: »Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple.« | 18 Og Han sa: "Gå inn i byen til en mann der, og si til ham: Mesteren sier: Min tid er nær. Jeg vil holde påske hos deg sammen med disiplene Mine." |
| 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. | 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet. | 19 Så gjorde disiplene som Jesus hadde bedt dem, og de gjorde ferdig påskemåltidet. |
| 20 Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. | 20 Da det nu var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv. | 20 Da det var blitt kveld, satte Han Seg til bords med de tolv. |
| 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« | 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig.« | 21 Mens de åt, sa Han: "Sannelig sier Jeg dere: En av dere skal forråde Meg." |
| 22 De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« | 22 Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?« | 22 Da ble de meget bedrøvet, og hver og en av dem begynte å si til Ham: "Herre, det er vel ikke jeg?" |
| 23 Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. | 23 Han svarede og sagde: »Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. | 23 Han svarte og sa: "Han som dyppet hånden sin i fatet med Meg, skal forråde Meg. |
| 24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« | 24 Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.« | 24 Menneskesønnen går bort slik som det er skrevet om Ham, men ve det menneske som Menneskesønnen blir forrådt ved! Det ville vært godt for det mennesket om han ikke hadde vært født." |
| 25 Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.« | 25 Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: »Det er dog vel ikke mig, rabbi«?« Han siger til ham: »Du har selv sagt det.« | 25 Judas, han som forrådte Ham, svarte da og sa: "Rabbi, det er vel ikke jeg?" Han sa til ham: "Du har sagt det." |
| 26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« | 26 Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; dette er mit legeme.« | 26 Og mens de holdt måltid, tok Jesus brødet, velsignet, brøt det og gav det til disiplene og sa: "Ta, et! Dette er Mitt legeme." |
| 27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf; | 27 Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; | 27 Så tok Han kalken, takket og gav dem og sa: "Drikk alle av den! |
| 28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. | 28 thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. | 28 For dette er Mitt blod, den nye pakts blod, som utgytes for mange til syndenes forlatelse. |
| 29 Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, for den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« | 29 Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige.« | 29 Jeg sier dere, fra nå av og til den dag da Jeg drikker den ny med dere i Min Fars rike, skal Jeg ikke drikke av denne vintreets frukt." |
| 30 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oli-bjerget. | 30 Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. | 30 Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget. |
| 31 Da sagde Jesus til dem: »I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes.« | 31 Da siger Jesus til dem: »I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.« | 31 Så sier Jesus til dem: "I denne natt kommer dere alle til å ta anstøt av Meg, for det står skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og sauene i flokken skal bli spredt. |
| 32 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.« | 32 Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« | 32 Men etter at Jeg er blitt reist opp, skal Jeg gå i forveien for dere til Galilea." |
| 33 Peter sagde til ham: »Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig.« | 33 Da svarede Peter og sagde til ham: »Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.« | 33 Peter svarte og sa til Ham: "Selv om alle kommer til å ta anstøt på grunn av Deg, skal aldri jeg ta anstøt." |
| 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« | 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« | 34 Jesus sa til ham: "Sannelig sier Jeg deg at i denne natt, før hanen galer, skal du fornekte Meg tre ganger." |
| 35 Peter sagde til ham: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle de andre disciple. | 35 Peter siger til ham: »Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde alle de andre disciple. | 35 Peter sier til Ham: "Selv om jeg skulle dø sammen med Deg, skal jeg slett ikke fornekte Deg!" Og det samme sa alle disiplene. |
| 36 Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« | 36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til disciplene: »Sæt jer her, medens jeg går derhen og beder.« | 36 å kom Jesus sammen med dem til et sted som kalles Getsemane. Og Han sier til disiplene: "Sett dere her mens Jeg går bort der og ber." |
| 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. | 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig, og han blev grebet af sorg og gru. | 37 Og Han tok med Seg Peter og de to Sebedeus-sønnene, Han begynte å bli bedrøvet, og angst kom over Ham. |
| 38 Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« | 38 Da siger han til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!« | 38 Da sa Han til dem: "Min sjel er dypt bedrøvet inntil døden. Bli her og våk med Meg!" |
| 39 Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« | 39 Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« | 39 Han gikk litt lenger fram og falt på Sitt ansikt, bad og sa: "Min Far, hvis det er mulig, så la dette beger gå Meg forbi! Men ikke som Jeg vil, bare som Du vil!" |
| 40 Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? | 40 Og han kommer tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Så kunne I da ikke våge én time med mig! | 40 Så kommer Han bort til disiplene og finner dem sovende. Og Han sier til Peter: "Så kunne dere da ikke våke med Meg i én time? |
| 41 Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« | 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.« | 41 Våk og be, for at dere ikke skal komme i fristelse. For ånden er villig, men kjødet er skrøpelig." |
| 42 Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.« | 42 Han gik atter bort og bad for anden gang og sagde: »Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!« | 42 Igjen, for andre gang, gikk Han bort og bad og sa: "Min Far, hvis dette begeret ikke kan gå Meg forbi uten at Jeg drikker det, så skje Din vilje." |
| 43 Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. | 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge. | 43 Og Han kom og fant dem sovende igjen, for øynene deres var tunge. |
| 44 Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. | 44 Så lod han dem være og gik igen bort og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. | 44 Så forlot Han dem, gikk igjen bort og bad for tredje gang, og Han sa de samme ord. |
| 45 Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. | 45 Derefter kommer han tilbage til disciplene og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. | 45 Så kommer Han til disiplene Sine og sier til dem: "Sover dere ennå og hviler dere? Se, timen er nær, og Menneskesønnen blir overgitt i synderes hender. |
| 46 Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.« | 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.« | 46 Stå opp, la oss gå! Se, han som forråder Meg, er nær." |
| 47 Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. | 47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste. | 47 Og mens Han ennå talte, se, da kom Judas, en av de tolv, og med ham en stor folkeskare med sverd og stokker fra yppersteprestene og folkets eldste. |
| 48 Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! | 48 Men han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: »Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe.« | 48 Han som forrådte Ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: "Den jeg kysser, Han er det. Grip Ham!" |
| 49 Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham. | 49 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: »Vær hilset, rabbi!« og kyssede ham. | 49 Straks gikk han bort til Jesus og sa: "Vær hilset, Rabbi!" Og han kysset Ham. |
| 50 Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham. | 50 Jesus sagde til ham: »Ven, gør det, du er kommen for!« Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. | 50 Men Jesus sa til ham: "Venn, hvorfor er du kommet hit?" Så kom de fram, grep Jesus og tok Ham til fange. |
| 51 En af de, der var sammen med Jesus løftede hånden og trak sit sværd, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 51 Og se, en af dem der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 51 Og se, en av dem som var sammen med Jesus, rakte ut hånden og grep sverdet sitt. Han slo yppersteprestens tjener og hogg av øret hans. |
| 52 Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. | 52 Da siger Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. | 52 Men Jesus sier til ham: "Stikk sverdet ditt tilbake i sliren, for alle som griper til sverdet, skal falle for sverdet. |
| 53 Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? | 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? | 53 Eller tror du ikke at Jeg i denne stund kan be Min Far, og Han ville sende Meg mer enn tolv legioner engler? |
| 54 Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« | 54 Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?« | 54 Men hvordan kunne da Skriftene bli oppfylt, som sier at det må skje på denne måten?" |
| 55 I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og i har ikke grebet mig. | 55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen og lærte, uden at I greb mig. | 55 I samme stund sa Jesus til folkemengden: "Er dere kommet ut som mot en røver, med sverd og stokker for å fange Meg? Jeg satt daglig sammen med dere og lærte i templet, men dere grep Meg ikke. |
| 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes.« Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede. | 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.« Da forlod alle disciplene ham og flygtede. | 56 Men alt dette skjedde for at profetenes Skrifter skulle bli oppfylt." Da forlot alle disiplene Ham og flyktet. |
| 57 De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. | 57 De, der havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og ældste var samlede. | 57 Og de som hadde grepet Jesus, førte Ham bort til ypperstepresten Kaifas, hvor de skriftlærde og de eldste var samlet. |
| 58 Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. | 58 Og Peter fulgte ham i frastand lige til ypperstepræstens gård; han gik indenfor og satte sig blandt tjenerne for at se, hvad det ville ende med. | 58 Men Peter fulgte Ham på avstand til yppersteprestens gårdsplass. Og han gikk inn og satte seg med tjenerne for å se hvordan det ville ende. |
| 59 Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidnesudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, | 59 Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden. | 59 Yppersteprestene, de eldste og hele rådet søkte nå etter et falskt vitnesbyrd mot Jesus, for å kunne ta livet av Ham. |
| 60 men de faldt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem | 60 Men de fandt intet, skønt der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: | 60 Men de fant ikke noe. Selv om mange falske vitner kom fram, fant de ikke noe. Men til slutt kom to falske vitner fram, |
| 61 og sagde: »Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det ingen på tre dage.« | 61 »Han har, sagt: »Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage.« | 61 og de sa: "Denne Mannen har sagt: Jeg kan ødelegge Guds tempel og bygge det opp på tre dager." |
| 62 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: »Har du ikke noget at svar på det, de vidner imod dig?« | 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: »Har du intet at svare på det, de vidner imod dig?« | 62 Og ypperstepresten reiste seg og sa til Ham: "Svarer Du ikke? Hva er det disse mennene vitner imot Deg?" |
| 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn? | 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn.« | 63 Men Jesus tidde. Og ypperstepresten svarte og sa til Ham: "Jeg tar Deg i ed ved Den levende Gud for at Du skal si oss om Du er Kristus, Guds Sønn!" |
| 64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« | 64 Jesus siger til ham: »Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.« | 64 Jesus sier til ham: "Det er som du sa. Men Jeg sier dere: Fra nå av skal dere se Menneskesønnen sitte ved Kraftens høyre hånd og komme på himmelens skyer." |
| 65 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. | 65 Da sønderrev ypperstepræsten sin kappe og sagde: »Han har spottet Gud, hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt hans bespottelse. | 65 Da flerret ypperstepresten sine klær og sa: "Han har spottet Gud! Hva skal vi med flere vitner? Se, nå har dere hørt Hans gudsbespottelse! |
| 66 Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.« | 66 Hvad mener I?« De svarede og sagde: »Han er skyldig til døden.« | 66 Hva mener dere?" De svarte og sa: "Han fortjener døden." |
| 67 Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke | 67 Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver; andre slog ham med stokke | 67 Da spyttet de Ham i ansiktet og slo Ham med knyttneven. Og andre slo Ham med håndflaten. |
| 68 og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?« | 68 og sagde: »Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?« | 68 Og de sa: "Profetér for oss, Kristus! Hvem er det som slår Deg?" |
| 69 Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: »Du var også sammen med galilæeren Jesus.« | 69 Peter sad imens udenfor i gården; da kom der en pige hen til ham og sagde: »Du var også sammen med Jesus fra Galilæa.« | 69 Peter satt nå utenfor på gårdsplassen. Og en tjenestepike kom bort til ham og sa: "Du var også sammen med Jesus fra Galilea." |
| 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg forstår ikke, hvad du mener.« | 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg ved ikke, hvad du mener.« | 70 Men han nektet foran dem alle og sa: "Jeg vet ikke hva du snakker om." |
| 71 Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: »Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret.« | 71 Da han derpå gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, der var der: »Han var sammen med Jesus fra Nazaret.« | 71 Men da han hadde gått ut til porten, var det en annen pike som så ham, og sier til dem som var der: "Han var også sammen med Jesus fra Nasaret." |
| 72 Atter nægtede han det og svor på det: »Jeg kender ikke det menneske! | 72 Atter nægtede han det med en ed: »Jeg kender ikke det menneske.« | 72 Men igjen nektet han med en ed: "Jeg kjenner ikke Det Mennesket!" |
| 73 Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: »Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig.« | 73 Lidt efter kom de, der stod der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, du er også en af dem, dit mål røber dig jo.« | 73 Og litt senere kom de som stod der, bort til Peter og sa: "Sannelig, du er også en av dem, for dialekten din røper deg." |
| 74 Da gav han sig til at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske!« I det samme galede hanen. | 74 Da begyndte han at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske.« I det samme galede hanen. | 74 Da begynte han å banne og sverge: "Jeg kjenner ikke Det Mennesket!" Straks gol en hane. |
| 75 Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: »Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 75 Så kom Peter Jesu ord i hu, hvordan han havde sagt: »Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.« Og han gik ud, udenfor, og græd bitterligt. | 75 Da mintes Peter Jesu ord som Han hadde sagt til ham: "Før hanen galer, skal du fornekte Meg tre ganger." Og han gikk ut og gråt bittert. |