Mattæusevangeliet 27 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. | 1 Da det var blevet morgen, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. | 1 Da morgenen kom, la alle yppersteprestene og folkets eldste planer slik at de kunne få tatt livet av Jesus. |
| 2 De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus. | 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus. | 2 Og da de hadde bundet Ham, førte de Ham bort og overlot Ham til Pontius Pilatus, landshøvdingen. |
| 3 Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste | 3 Da nu Judas, som havde forrådt ham, så, at han var blevet domfældt, fortrød han det og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: | 3 Da Judas, han som hadde forrådt Ham, så at Jesus var blitt dømt, angret han og gikk tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpengene. |
| 4 og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« | 4 »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« | 4 Og han sa: "Jeg har syndet ved å forråde uskyldig blod." Og de sa: "Hva angår det oss? Det er din sak." |
| 5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og fik hen og hængte sig. | 5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig. | 5 Da kastet han sølvpengene inn i templet og gikk så bort og hengte seg. |
| 6 Ypperstepræsterne tog sølvpengene, men sagde: »Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge.« | 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: »Det går ikke an at lægge dem i tempelkisten, for det er blodpenge.« | 6 Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: "Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten, for dette er blodpenger." |
| 7 De traf da den beslutning at købe Pottemagermarken for pengene til gravplads for fremmede. | 7 Så tog de den beslutning at købe Pottemagermarken for dem til gravplads for de fremmede. | 7 Og de rådslo sammen og kjøpte så pottemakerens åker for pengene, for å kunne begrave fremmede der. |
| 8 Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager. | 8 Derfor kaldes den mark den dag i dag »Blodmarken«. | 8 Derfor er den åkeren blitt kalt Blodåkeren til denne dag. |
| 9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn, | 9 Da gik det i opfyldelse, som er talt ved profeten Jeremias, der siger: »Og de tog de tredive sølvpenge af Israels børn det var den pris, man vurderede den højt vurderede til | 9 Da ble det oppfylt som var talt ved profeten Jeremia, som sier: "Og de tok de tretti sølvpengene, verdien av Ham som var verdsatt, Ham som Israels barn hadde verdsatt, |
| 10 og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig.« | 10 og de gav dem for Pottemagermarken, således som Herren pålagde mig.« | 10 og de gav dem for pottemakerens åker, slik Herren påla meg." |
| 11 Jesus blev stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« | 11 Jesus blev nu stillet for landshøvdingen, og landshøvdingen spurgte ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« | 11 Jesus stod nå foran landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte Ham og sa: "Er Du Jødenes Konge?" Jesus sa til ham: "Det er som du sier." |
| 12 Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting. | 12 Og da ypperstepræsterne og de ældste kom frem med deres anklager imod ham, svarede han intet | 12 Og mens Han ble anklaget av yppersteprestene og de eldste, svarte Han ikke noen ting. |
| 13 Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« | 13 Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« | 13 Da sier Pilatus til Ham: "Hører Du ikke alt det de vitner imot Deg?" |
| 14 Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget. | 14 Men han svarede ham end ikke på et eneste spørgsmål, så landshøvdingen undrede sig meget. | 14 Men Han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret seg meget. |
| 15 Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje. | 15 Ved højtiden plejede landshøvdingen at give mængden en fange fri, hvem de ønskede. | 15 På høytiden pleide landshøvdingen å løslate en fange for folket, den som de ønsket. |
| 16 Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas. | 16 Og man havde dengang en berygtet fange, der hed Barabbas. | 16 På den tiden hadde de en beryktet fange som hette Barabbas. |
| 17 Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus? | 17 Da de nu var samlede, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?« | 17 Da de nå var samlet, sa Pilatus til dem: "Hvem vil dere jeg skal løslate for dere? Barabbas, eller Jesus som blir kalt Kristus?" |
| 18 Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham; | 18 Han vidste jo, at det var af misundelse, de havde bragt ham for retten. | 18 For han visste at det var på grunn av misunnelse de hadde overgitt Ham. |
| 19 og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.« | 19 Og mens han sad på dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand; thi jeg har i nat lidt meget i en drøm for hans skyld.« | 19 Mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og sa: "Ha ikke noe å gjøre med Denne Rettferdige, for jeg har lidd mye i en drøm i dag på grunn av Ham." |
| 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet. | 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at forlange Barabbas løsladt, men Jesus henrettet. | 20 Men yppersteprestene og de eldste overtalte folkemengdene til å be Barabbas fri og ta livet av Jesus. |
| 21 Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!« | 21 Og da landshøvdingen tog til orde og spurgte: »Hvem af de to ønsker I, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas«. | 21 Landshøvdingen svarte og sa til dem: "Hvem av de to vil dere at jeg skal løslate for dere?" De sa: "Barabbas!" |
| 22 Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!« | 22 Pilatus spørger dem så: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus?« De svarede alle: »Lad ham blive korsfæstet!« | 22 Pilatus sier til dem: "Hva skal jeg da gjøre med Jesus, som blir kalt Kristus?" Alle svarte ham og sa: "Korsfest Ham!" |
| 23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!« | 23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de skreg endnu højere: »Lad ham blive korsfæstet!« | 23 Da sa landshøvdingen: "Hva ondt har Han gjort?" Men de ropte bare enda mer og sa: "Korsfest Ham!" |
| 24 Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarernes påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.« | 24 Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag!« | 24 Da Pilatus så at han ikke kunne utrette noe, men at det i stedet holdt på å bli opprør, tok han vann og toet sine hender foran folkemengden. Så sa han: "Jeg er uskyldig i Denne Rettferdiges blod. Dette får bli deres sak." |
| 25 Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!« | 25 Men hele folket svarede og sagde: »Hans blod komme over os og vore børn!« | 25 Og hele folket svarte og sa: "Hans blod får komme over oss og over våre barn!" |
| 26 Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet. | 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han piske og overgav ham til at korsfæstes. | 26 Så gav han dem Barabbas fri. Og da han hadde pisket Jesus, overlot han Ham til å korsfestes. |
| 27 Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. | 27 Så tog landshøvdingens soldater Jesus med sig ind i paladset og samlede hele vagtmandskabet omkring ham. | 27 Landshøvdingens soldater tok deretter Jesus med seg inn i borgen, og de samlet hele vaktstyrken rundt Ham. |
| 28 Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, | 28 Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød kappe om ham. | 28 Og de kledde av Ham og tok på Ham en skarlagenfarget kappe. |
| 29 flettede en krone og torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« | 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd; og de faldt på knæ for ham, drev spot med ham og sagde: »Hil dig, jødekonge« | 29 Etter å ha flettet en krone av torner, satte de den på hodet Hans, og gav Ham et rør i Hans høyre hånd. Og de bøyde kne for Ham og spottet Ham og sa: "Vær hilset, Du jødenes Konge!" |
| 30 Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. | 30 Så spyttede de på ham og tog røret og slog ham i hovedet med det. | 30 Så spyttet de på Ham og tok røret og slo Ham i hodet. |
| 31 Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. | 31 Og da de havde drevet spot med ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham af sted for at korsfæste ham. | 31 Og da de hadde spottet Ham, tok de kappen av Ham, kledde Ham i Hans egne klær og førte Ham bort for å korsfeste Ham. |
| 32 På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, han tvang de til at bære hans kors. | 32 På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, ved navn Simon; ham tvang de til at gå med og bære hans kors. | 32 Da de kom ut, fant de en mann fra Kyréne, ved navn Simon. Ham tvang de til å bære korset Hans. |
| 33 Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata ? det betyder Hovedskalsted ? | 33 Og da de var kommet til et sted, der kaldes Golgata (det betyder »Hovedskalsted«), | 33 Og da de var kommet til et sted som kalles Golgata, det vil si Hodeskalle-stedet, |
| 34 gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. | 34 gav de ham vin blandet med malurt at drikke; men da han havde smagt derpå, ville han ikke drikke det. | 34 gav de Ham sur vin å drikke, blandet med galle. Men da Han hadde smakt på den, ville Han ikke drikke. |
| 35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. | 35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning. | 35 Så korsfestet de Ham, og de delte klærne Hans ved loddkasting, slik at det som var talt ved profeten, kunne bli oppfylt: "De delte Mine klær mellom seg, og om Min kjortel kastet de lodd." |
| 36 Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. | 36 Så satte de sig der og holdt vagt over ham. | 36 Så satte de seg ned og holdt vakt over Ham der. |
| 37 Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. | 37 Og oven over hans hoved havde de anbragt en indskrift med beskyldningen imod ham; der stod: Dette er Jesus, jødernes konge. | 37 Og over hodet Hans satte de opp anklagen som var skrevet mot Ham: DETTE ER JESUS, JØDENES KONGE. |
| 38 Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. | 38 Sammen med ham korsfæstedes så to røvere, den ene ved hans højre og den anden ved hans venstre side. | 38 To røvere ble så korsfestet sammen med Ham, en på høyre og en på venstre side. |
| 39 Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet | 39 Og de, der gik forbi, spottede ham, de rystede på hovedet og sagde: | 39 Og de som gikk forbi, spottet Ham og ristet på hodet. |
| 40 og sagde: »Du bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« | 40 »Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset!« | 40 Og de sa: "Du som ødelegger templet og bygger det opp på tre dager, frels Deg Selv! Hvis Du er Guds Sønn, kom ned fra korset!" |
| 41 Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: | 41 Sådan spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de ældste og sagde: | 41 På samme måte spottet også yppersteprestene sammen med de skriftlærde og de eldste. Og de sa: |
| 42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. | 42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. | 42 "Han frelste andre; Seg Selv kan Han ikke frelse! Hvis Han er Israels Konge, la Ham nå komme ned fra korset, og vi skal tro Ham! |
| 43 Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« | 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham; han har jo sagt: »Jeg er Guds Søn«. | 43 Han har satt Sin lit til Gud. La Ham utfri Ham nå hvis Han vil ha Ham. For Han sa: Jeg er Guds Sønn." |
| 44 Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede han på samme måde. | 44 På samme måde blev han også hånet af røverne, som var korsfæstet sammen med ham. | 44 Også røverne som var korsfestet sammen med Ham, hånte Ham på samme måten. |
| 45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. | 45 Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende time. | 45 Fra den sjette time til den niende time ble det mørke over hele landet. |
| 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« ? det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« | 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: »Eli! Eli! Lema sabaktani?« det betyder: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« | 46 Og omkring den niende time ropte Jesus med høy røst og sa: "Eli, Eli, lamà sabaktàni?" Det betyr: "Min Gud, Min Gud, hvorfor har Du forlatt Meg?" |
| 47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde; »Han kalder på Elias.« | 47 Nogle af dem, der stod der, sagde, da de hørte det: »Han kalder på Elias.« | 47 Da noen av dem som stod der, hørte det, sa de: "Han roper på Elia!" |
| 48 Straks løb en af den hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. | 48 Og straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke. | 48 Straks sprang en av dem og hentet en svamp, fylte den med sur vin og satte den på et rør og gav Ham å drikke. |
| 49 Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« | 49 Men de andre sagde: »Bi lidt! Lad os se, om Elias kommer for at frelse ham.« | 49 De andre sa: "La Ham være! La oss se om Elia kommer og frelser Ham!" |
| 50 Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. | 50 Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden. | 50 Og Jesus ropte igjen med høy røst og oppgav ånden. |
| 51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, | 51 Og se, forhænget i templet flængedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden skjalv, og klipperne revnede, | 51 Og se, forhenget i templet revnet i to fra øverst til nederst. Og jorden skalv, og fjellene revnet, |
| 52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, | 52 og gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, | 52 og gravene ble åpnet, og mange av de hellige som var døde, fikk sine legemer oppreist. |
| 53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. | 53 og de gik ud af gravene og kom efter hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange. | 53 Og de kom ut av gravene etter Jesu oppstandelse, og de gikk inn i Den hellige stad og viste seg for mange. |
| 54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« | 54 Men da høvedsmanden og de, der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds Søn.« | 54 Men da høvedsmannen og de som var med ham - de som holdt vakt over Jesus - så jordskjelvet og det som hadde skjedd, ble de grepet av stor frykt og sa: "Sannelig, Han var Guds Sønn!" |
| 55 Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. | 55 Der var der mange kvinder, som så til på afstand; det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. | 55 Og mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og som tjente Ham, stod på avstand og så på. |
| 56 Blandt dem var Maria Ma-dalene, Maria Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. | 56 Iblandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs moder, samt Zebedæus' sønners moder. | 56 Blant dem var Maria Magdalena, Maria, mor til Jakob og Joses, og mor til Sebedeus-sønnene. |
| 57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. | 57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, ved navn Josef, som selv var blevet discipel af Jesus. | 57 Da kvelden var kommet, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også selv var blitt en disippel av Jesus. |
| 58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. | 58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. | 58 Denne mannen gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalte Pilatus at legemet skulle bli gitt ham. |
| 59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent legen | 59 Og Josef tog hans legeme og svøbte det i et rent liglagen | 59 Da Josef hadde fått legemet, svøpte han det inn i et rent linklede |
| 60 og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik. | 60 og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort. | 60 og la det i sin nye grav, som han hadde hogd ut i fjellet. Og han veltet en stor stein foran gravåpningen, og så gikk han bort. |
| 61 Men Maria Ma-dalene og den anden Maria var der og sad over for graven. | 61 Maria Magdalene og den anden Maria var til stede og sad lige over for graven. | 61 Men Maria Magdalena var der sammen med den andre Maria; de satt rett overfor graven. |
| 62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus | 62 Den næste dag, dagen efter beredelsesdagen, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus | 62 Neste dag, den som kom etter forberedelsesdagen, samlet yppersteprestene og fariseerne seg hos Pilatus. |
| 63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker, om at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. | 63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager sagde, mens han endnu levede: »Efter tre dages forløb | 63 Og de sa: "Herre, vi husker hva denne forføreren sa, mens Han ennå var i live: Etter tre dager skal Jeg oppstå. |
| 64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.« | 64 Giv derfor befaling til, at graven skal bevogtes strengt indtil den tredje dag, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: »Han er opstået fra de døde«; og så vil det sidste bedrageri blive værre end det første.« | 64 Gi derfor befaling om at graven skal sikres til den tredje dag, slik at ikke disiplene Hans kan komme om natten og stjele Ham med seg, og så si til folket: Han har stått opp fra de døde! Da ville den siste forførelsen bli verre enn den første." |
| 65 Pilatus sagde til dem: »Her har i vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.« | 65 Pilatus sagde til dem: »Der har I vagtmandskab; gå hen og bevogt graven, så godt I kan.« | 65 Pilatus sa til dem: "Her har dere en vaktstyrke. Gå av sted og vokt graven så godt dere kan!" |
| 66 De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen. | 66 Og de gik hen og bevogtede graven med vagten efter at have sat segl for stenen. | 66 Så gikk de og voktet graven. De forseglet steinen og satte ut vakten. |