Mikas bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Men jeg siger: »Hør dog, Jakobs ledere, stormænd i Israels hus! Var det ikke jer, der skulle kende retten? | 1 Da sagde jeg: Hør dog, i Jakobs høvdinger, i dommere af Israels hus!. Kan kendskab til ret ej ventes af eder, | 1 Jeg sa: Hør nå, dere overhoder for Jakob og dere herskere i Israels hus: Er det ikke deres sak å kjenne den rette dom? |
2 Men I hader det gode og elsker det onde; I flår huden af folk og kødet af deres knogler.« | 2 I, som hader det gode og elsker. Det onde, I, som flår huden af folk. Og kødet af deres ben, | 2 Dere som hater det gode og elsker det onde, dere som flår huden av dem og kjøttet fra deres bein, |
3 De æder mit folks kød, river huden af dem, knækker deres knogler og lægger dem som kød i en gryde, som kødstykker i et kogekar. | 3 æder mit folks kød og flænger dem huden af kroppen, sønderbryder deres ben. Og breder dem som kød i en gryde, som suppekød i en kedel? | 3 dere som også eter kjøttet av Mitt folk, flår huden av dem, bryter deres bein og sprer dem utover som mat til gryten, som kjøtt til kjelen. |
4 Så skriger de til Herren, men han svarer dem ikke. Da skjuler han sit ansigt for dem, fordi deres gerninger er onde. | 4 Engang skal de råbe til Herren, han lader dem uden svar;. Da skjuler han sit åsyn for. Dem, fordi deres gerninger er onde. | 4 Da skal de rope til Herren, men Han skal ikke svare dem. Han skal bare skjule Sitt åsyn for dem på den tiden, fordi de har gjort onde gjerninger. |
5 Dette siger Herren om profeterne, som vildleder mit folk: Når de får noget at tygge på, udråber de fred; men de udråber hellig krig mod den, der ikke giver dem noget i munden. | 5 Så siger Herren om profeterne, de, som vildleder mit folk, de, som råber om fred, når kun de får noget at tygge, men ypper krig med den, der intet giver dem i munden: | 5 Så sier Herren om de profetene som fører mitt folk vill. De roper: "Fred," bare deres tenner har noe å tygge på. Men de gjør klar til hellig krig mot den som ikke gir dem noe i munnen. |
6 Derfor bliver jeres nat uden syner, mørket uden spådomme; solen går ned for profeterne, og dagen formørkes for dem. | 6 derfor skal I opleve nat uden. Syner, mørke, som ej bringer spådom; solen skal gå ned for profeterne, dagen skal sortne for dem. | 6 Derfor skal dere få natt uten syner, og dere skal få mørke uten spådom. Solen skal gå ned over profetene, og dagen skal bli mørk over dem. |
7 Seerne bliver til skamme, spåmændene til spot; de må alle tilhylle deres ansigt, for der kommer intet svar fra Gud. | 7 Til skamme skal seeren blive, blues skal de, som spår; alle skal tilhylle skægget, thi svar er der ikke fra Gud. | 7 Slik skal seerne bli til skamme og spåmennene bli vanæret. Sannelig, de må dekke skjegget alle sammen, for det er ikke noe svar fra Gud. |
8 Men jeg er fyldt med kraft ved Herrens ånd , med ret og med styrke, så jeg kan fortælle Jakob dets overtrædelse og Israel dets synd. | 8 Jeg derimod er ved Herrens Ånd fuld af styrke, af ret og af kraft til at forkynde Jakob dets brøde, Israel, hvad det har syndet. | 8 Men jeg, jeg er fylt av kraft ved Herrens Ånd, av rett og av makt, så jeg kan forkynne Jakob hans overtredelse og Israel hans synd. |
9 Hør dog, ledere i Jakobs hus, stormænd i Israels hus, som afskyr, hvad der er ret, og fordrejer alt retskaffent, | 9 Hør det, i Jakobs huses høvdinger, i dommere af Israels hus, I, som afskyr ret og gør alt, som er lige, kroget, | 9 Hør nå dette, dere overhoder for Jakobs hus og dere herskere over Israels hus, dere som regner den rette dom for en styggedom og forvrenger alt som er rett, |
10 som bygger Zion med blod og Jerusalem med uret. | 10 som bygger Zion med blod. Og Jerusalem med uret. | 10 dere som bygger Sion med blodsutgytelse og Jerusalem med misgjerning: |
11 Dens ledere dømmer for betaling, dens præster underviser for løn, dens profeter spår for penge, mens de støtter sig til Herren og siger: »Er Herren ikke hos os? Ulykken rammer ikke os!« | 11 Dets høvdinger dømmer for gave, dets præster kender ret for løn; dets profeter spår for sølv og støtter sig dog til Herren: »Er Herren ej i vor midte? Over os kommer intet ondt.« | 11 Hennes overhoder dømmer for bestikkelse, hennes prester tar betaling for å lære, og hennes profeter spår for penger. Likevel støtter de seg til Herren og sier: "Er ikke Herren midt iblant oss? Ingen ond ulykke kan komme over oss." |
12 Men på grund af jer skal Zion pløjes som en mark, Jerusalem skal blive til ruiner og tempe-bjerget til kratbevoksede høje | 12 For eders, skyld skal derfor Zion pløjes som en mark, Jerusalem blive til grushobe, tempelbjerget til krathøj. | 12 Derfor, på grunn av dere skal Sion pløyes som en åker, Jerusalem skal bli til ruinhauger og tempelberget som høydene i skogen. |