Mikas bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve mig! Jeg har det, som når frugten samles ind, ved efterslæt efter vinhøsten; der er ingen druer, jeg kan spise, ingen tidlige figner, jeg har lyst til. | 1 Ve mig! det går mig som ved ved frugthøst, ved vinhøstens efterslæt: Ikke en drue at spise, ej en figen, min sjæl har lyst til! | 1 Ve meg! For jeg er som de som samler sommerfrukt, som de som driver etterhøst på druehøsten. Det er ingen drueklase å spise, ingen slik tidlig fiken som min sjel lengter etter. |
| 2 De fromme er forsvundet fra landet, der findes ingen retskafne mennesker. Alle ligger på lur efter blod og jager hinanden i fordærv; | 2 De fromme er svundet af landet, ikke et menneske er sanddru. De lurer alle på blod og jager hverandre med net. | 2 Den gudfryktige er gått tapt fra jorden, og det er ingen oppriktig blant menneskene. De ligger alle i bakhold etter blod. Hver mann jakter på sin bror med et nett. |
| 3 deres hænder er villige til at gøre det onde. Stormanden kræver ind, dommeren vil have betaling, rigmanden forlanger, hvad han har lyst til, de fordrejer alting; | 3 Deres hænder er flinke til ondt, fyrsten kræver, dommeren er villig for betaling; stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. | 3 De er gode til å gjøre ondt med begge hender. Fyrsten ber om gaver. Dommeren er ute etter bestikkelse. Stormannen taler ut fra sin sjels onde lyst. Sammen legger de planer. |
| 4 de bedste af dem er som en tornebusk, de retskafne som et tjørnekrat! Den dag, dine vægtere meldte, straffens dag, er kommet; nu rammes du af den forvirring, de meldte om. | 4 Den bedste er som en tornebusk, den ærlige værre end en tjørnehæk. Dine vægteres dag, din hjemsøgelse kommer, af rædsel rammes de nu. | 4 Den beste av dem er som en tornebusk, den mest oppriktige er som en tornehekk. Dine vekteres dag kommer med straffen over deg. Da blir de forvirret. |
| 5 Tro ikke på jeres venner, stol ikke på jeres frænder; sæt lås for din mund for hende, der hviler i din favn. | 5 Tro ikke eders næste, stol ikke. på en ven, vogt mundens døre for hende. Du favner! | 5 Stol ikke på en venn! Sett ikke din lit til en nær venn! Vokt dørene til din munn for henne som ligger i din favn. |
| 6 For en søn foragter sin far, en datter rejser sig imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor, en mand får sine husfolk til fjender | 6 Thi søn agter fader ringe, datter står moder imod svigerdatter svigermoder, en mand har sine husfolk til fjender. | 6 For sønn regner far for en dåre, datter reiser seg mot sin mor, svigerdatter mot sin svigermor. En manns fiender er hans eget husfolk. |
| 7 Jeg spejder efter Herren, jeg venter på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig! | 7 Men jeg vil spejde efter Herren, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig. | 7 Men jeg vil se etter Herren. Jeg vil håpe på min frelses Gud. Min Gud vil høre meg. |
| 8 Du skal ikke glæde dig over mig, fjende, for jeg faldt, men rejser mig igen, jeg bor i mørke, men Herren er mit lys. | 8 Glæd dig ej over mig, min fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i mørke, er Herren mit lys. | 8 Gled deg ikke over meg, du min fiende! Når jeg faller, skal jeg reise meg igjen. Når jeg sitter i mørke, skal Herren være mitt lys. |
| 9 Jeg har syndet mod Herren og må bære hans vrede, indtil han har ført min sag og skaffet mig ret; han vil lede mig ud i lyset, så jeg ser hans retfærdighed. | 9 Jeg vil bære Herrens vrede -jeg synded Jo mod ham- indtil han strider for mig og skaffer mig ret; han fører mig ud i lys, jeg skal skue hans retfærd. | 9 Derfor vil jeg bære Herrens vrede - for jeg har syndet mot Ham -, inntil Han fører min sak og gjennomfører retten for meg. Han skal føre meg fram til lyset. Jeg skal se Hans rettferdighet. |
| 10 Min fjende skal se det og dækkes af skam, hun, som sagde til mig: »Hvor er Herren din Gud?« Mine øjne skal fryde sig over hende, når hun bliver trampet ned som gadeskarn. | 10 Min fjende skal se derpå og fyldes med skam, han, som spørger mig: »Hvor er Herren din Gud?«. Mine øjne skal med skadefryd se ham, når han trampes ned som skarn på gaden. | 10 Da skal min fiende se det, og hun som sa til meg: "Hvor er Herren din Gud?" skal dekkes av skam. Mine øyne skal se på henne, nå skal hun trampes ned som søle i gatene. |
| 11 Den dag kommer, da dine gærder bygges op, den dag, da dine grænser udvides, | 11 En dag skal dine mure bygges, en dag skal grænsen vides ud, | 11 Den dagen kommer da dine murer igjen skal bygges, på den dagen skal grensene vides langt ut. |
| 12 den dag, da de kommer til dig fra Assyriens og Egyptens byer, ja, fra Egypten til Eufrat, fra hav til hav og fra-bjerg til-bjerg. | 12 en dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til floden, fra hav til hav, fra bjerg til bjerg. | 12 På den dagen skal de komme til deg helt fra Assyria og byene i Egypt, fra Egypt til Elven, fra hav til hav, og fra fjell til fjell. |
| 13 Men jorden bliver til ødemark på grund af dens beboere; det er frugten af deres gerninger. | 13 Men jorden og de, som bor derpå, lægges øde til løn for deres værk. | 13 Men jorden skal bli øde på grunn av dem som bor på den, og på grunn av frukten av deres gjerninger. |
| 14 Vogt dit folk med staven, de får, du ejer, dem som bor alene i skoven, midt i frugthaven; de skal græsse i Bashan og Gilead som i fortidens dage. | 14 Vogt med din stav dit folk, din ejendoms hjord, som bor for sig selv i skoven, i frugthavens midte; lad dem græsse i basan og gilead som i gamle dage! | 14 Vær hyrde for Ditt folk med Din stav, flokken som er Din arv, som bor alene i et skogland, midt på Karmel. La dem beite i Basan og Gilead, som i eldgamle dager. |
| 15 Lad os se undere, som dengang du drog ud af Egypten. | 15 Giv os undere at skue, som da du drog ud af Ægypten; | 15 Som i de dager da du kom ut av landet Egypt, skal Jeg vise dem undere. |
| 16 Folkene skal se det og blive til skamme trods al deres styrke; | 16 lad folkene se det og blues ved al deres vælde, lægge hånd på mund, lad ørene døves på dem! | 16 Folkeslagene skal se det og skamme seg over all sin makt. De skal legge hånden på munnen. Deres ører skal bli døve. |
| 17 de skal lægge hånden på munden, deres ører bliver døve, de skal slikke støv som slanger, som jordens kryb. Skælvende for Herren vor Gud kommer de frem fra deres skjul; de skal frygte og bæve for dig! | 17 Lad dem slikke støv som slangen, som jordens kryb, rædde komme frem af deres borge til Herren vor Gud og ængstes og frygte for dig! | 17 De skal slikke støvet som slangen. De skal komme skjelvende fram fra sine hull, som kryp på jorden. De skal gripes av redsel for Herren vår Gud, de skal frykte på grunn av Deg. |
| 18 Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; | 18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig? | 18 Hvem er en Gud som Du, som tilgir misgjerning og går forbi overtredelsen til resten av Hans arv? Han holder ikke fast på Sin vrede for evig, for Han har behag i miskunnhet. |
| 19 han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb! | 19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor brøde under fod, du vil kaste alle vore synder i havets dyb! | 19 Han skal igjen ha barmhjertighet med oss, Han skal tråkke våre misgjerninger under fot. Du skal kaste alle deres synder i havets dyp. |
| 20 Du viser troskab mod Jakob, og trofasthed mod Abraham, sådan som du tilsvor vore fædre i gamle dage. | 20 Du vil vise Jakob trofasthed, Abraham nåde, som du svor vore fædre til i fordums dage. | 20 Du skal vise trofasthet mot Jakob og miskunnhet mot Abraham, slik Du sverget for våre fedre i fordums dager. |