Nahums bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn om Nineve. Bogen med elkoshitten Nahums syn. | 1 Et udsagn om Nineve. En bog om elkosjiten Nahums syn. | 1 Byrden om Ninive. Boken med synet til elkosjitten Nahum. |
| 2 Herren er en lidenskabelig og hævnende Gud, Herren tager hævn og er fuld af harme, Herren tager hævn over sine fjender, han vredes på sine modstandere. | 2 en nidkær Gud, en hævner er Herren, en hævner er Herren og fuld af vrede, en hævner er Herren mod uvenner, han gemmer på vrede mod fjender. | 2 Gud er nidkjær, og Herren tar hevn. Herren tar hevn og er full av harme. Herren skal ta hevn over Sine motstandere, og Han tar vare på vrede mot Sine fiender. |
| 3 Herren er sen til vrede, men stor i kraft og lader ingen ustraffet. Gennem storm og uvejr går hans vej, skyerne er støvet under hans fødder. | 3 Herren er langmodig, hans kraft er stor, Herren lader intet ustraffet. I uvejr og storm er hans vej, skyer er hans fødders støv. | 3 Herren er sen til vrede. Men Han er stor i kraft, Han skal sannelig ikke unnlate å straffe. Herren har Sin vei i virvelvinden og i stormen, og skyene er støvet av Hans føtter. |
| 4 Han truer ad havet og tørrer det ud, han tørlægger alle strømme; Bashan og Karmel sygner hen, og Libanons blomster sygner hen. | 4 Han truer og udtørrer havet, gør alle strømme tørre; Basan og karmel vansmægter, Libanons skud visner hen. | 4 Han truer havet og gjør det tørt, og Han tørker opp alle elvene. Basan og Karmel visner, og Libanons blomst tørker inn. |
| 5 -bjergene ryster for ham, og højene skælver; ved synet af ham råber jorden, verden og alle dens beboere: | 5 Bjergene skælver for ham, højene står og svajer; jorden krummer sig for ham, jorderig og alle, som bor der. | 5 Fjellene skaker foran Ham, haugene smelter, og jorden løfter seg for Hans åsyn, ja verden og alle som bor i den. |
| 6 »Hvem kan holde stand mod hans harme, hvem kan bestå mod hans glødende vrede?« Hans harme vælder frem som ild, klipperne knuses foran ham. | 6 Hvem kan stå for hans vrede, hvo holder stand mod hans harmglød? Hans harme strømmer som ild, og fjeldene styrter for ham. | 6 Hvem kan stå framfor Hans vrede? Hvem kan reise seg mot Hans brennende vrede? Hans harme blir utøst som ild, og klippene styrter sammen for Ham. |
| 7 Herren er god, et værn på nødens dag; han tager sig af dem, der søger tilflugt hos ham, | 7 Herren er god, et værn på trængselens dag; han kender dem, som lider på ham, | 7 Herren er god, en festning på trengselens dag. Han kjenner dem som tar sin tilflukt til Ham. |
| 8 når vandfloden bruser frem. Han tilintetgør sine modstandere, sine fjender jager han ud i mørket. | 8 og fører dem gennem skybrud. Sine avindsmænd gør han til intet, støder fjenderne ud i mørke. | 8 Men med en overstrømmende flom skal Han gjøre ende på hennes sted, og mørke skal forfølge Hans fiender. |
| 9 Hvad kan I udtænke om Herren? Han bringer tilintetgørelsen, så nøden ikke kommer igen. | 9 Hvad pønser i på mod Herren? han tilintetgør i bund og grund; ej kommer der to gange nød. | 9 Hva er det dere pønsker ut mot Herren? Han skal gjøre ende på det. Trengselen skal ikke oppstå for andre gang. |
| 10 For de filtres sammen til tjørnekrat, de bliver som berusede i deres rus, de fortæres i ild som knastør halm. | 10 Er de end som sammenflettet tjørn og gennemdrukne af vin, skal de dog fortæres som fuldført strå. | 10 For mens de er tvunnet sammen som torner, og mens de er drukne som drankere, skal de fortæres som helt tørket halm. |
| 11 Bort fra dig skal han drage, som har udtænkt ondt mod Herren og lagt onde planer. | 11 Fra dig er der en draget ud med ondt i sinde mod Herren, med niddingeråd. | 11 Fra deg kom det fram en som planlegger ondt mot Herren, en som gir råd til ondskap. |
| 12 Dette siger Herren: Selv om de er mange og stærke, skal de gå til grunde og forsvinde. Har jeg plaget dig før, vil jeg ikke plage dig mere. | 12 Så siger Herren: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere. | 12 Så sier Herren: "Selv om de er både sterke og mange, skal de likevel bli hogd ned og bli borte. Selv om Jeg har plaget deg, skal Jeg ikke plage deg mer. |
| 13 Nej, jeg bryder det åg, han lagde på dig, jeg sprænger dine lænker. | 13 Nu sønderbryder jeg det åg, han lagde på dig, og sprænger dine bånd. | 13 For nå skal Jeg bryte av hans åk fra deg og rive av dine bånd. |
| 14 Men om dig har Herren befalet: Dit navn skal ikke leve videre. Fra din guds hus udrydder jeg udskårne og støbte gudebilleder. Jeg bereder din grav, for du er forbandet! | 14 Om dig lyder Herrens bud: Dit navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds hus udrydder jeg det skårne og støbte billede, og jeg skænder din grav. | 14 Herren har gitt en befaling om deg: Det skal ikke lenger bli født noen som bærer ditt navn videre. Jeg skal utrydde både det utskårne bildet og det støpte bildet fra dine guders hus. Jeg skal grave din grav, for du er funnet for lett. |