Nahums bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør budbringerens fodtrin hen over-bjergene, han forkynder fred! Du skal fejre dine fester, Juda, og indfri dine løfter! For ondskaben skal ikke overgå dig igen; den er helt ryddet bort. | 1 Se, glædsesbudet, som kundgør fred, skrider frem over bjergene fejr dine fester, Juda, indfri dine løfter! Thi aldrig skal niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent. | 1 Se, på fjellene er føttene til ham som forkynner evangeliet, han som forkynner fred. Juda, hold dine høytider, oppfyll dine løfter. For den onde skal ikke mer trenge inn i deg, for han er fullstendig utryddet. |
| 2 Ødelæggeren drager op mod dig. Sæt vagt på fæstningen, hold udkig med vejen, spænd bæltet om lænden, saml al din kraft! | 2 Hærgeren drager imod dig, hold vagt med omhu, hold udkig, omgjord din lænd, saml al din kraft! | 2 Han som vil spre utover, har kommet opp rett imot deg. Sett ut vakt i festningen! Hold utkikk langs veien! Styrk flankene! Sett ut hele styrken! |
| 3 For Herren genopretter Jakobs stolthed, Israels stolthed. Hærværksmænd hærgede, de ødelagde vinrankerne. | 3 Thi Herren genrejser Jakobs og Israels højhed; dem har jo hærværksmænd hærget og ødt deres ranker. | 3 For Herren gjenoppretter Jakobs stolthet slik som Israels stolthet, for de som legger øde, har plyndret dem og ødelagt deres vinranker. |
| 4 Deres heltes skjolde er blodrøde krigerne er klædt i purpur. Vognenes stål er som ild, når de køres frem, hestene stejler. | 4 Hans heltes skjolde er røde, hans stridsmænd skarlagenklædt, hans vogne funkler af stål, den dag han ruster og spydene svinges. | 4 Skjoldene til hans mektige er røde, stridsmennene er kledd i skarlagen. Vognene kommer med flammende fakler på hans forberedelses dag, og spydene svinges. |
| 5 Vognene raser gennem gaderne, stormer hen over torvene; de ser ud som fakler , som lyn farer de hid og did. | 5 Igennem gaderne raser vognene frem, hen over torvene farer de i susende fart; de ser ud som fakler, farer frem og tilbage som lyn. | 5 Vognene raser fram i gatene, de kjører om hverandre på torgene. De ser ut som fakler, de farer av sted som lyn. |
| 6 Han kalder sine heltekrigere frem, de er ved at snuble i farten, de løber frem mod muren og rejser skjoldtaget. | 6 Hans helte kaldes frem, de snubler i farten, de styrter frem imod muren. Skjoldtaget er rejst. | 6 Han husker på sine stormenn. De snubler der de går. De skynder seg til hennes mur, og skjoldtaket settes opp. |
| 7 Portene mod floden åbnes, paladset vakler. | 7 Flodportene bliver åbnet, kongsgården vakler. | 7 Elvenes porter er åpnet, og slottet ramler. |
| 8 Hun stilles nøgen frem og føres bort. Hendes trælkvinder sukker, det lyder som duer, de slår sig for brystet. | 8 Herskerinden føres bort i landflygtigbed med sine terner; de sukker som kurrende duer, slår sig for brystet. | 8 Det er befalt: Hun blir blottet, hun blir ført bort. Hennes tjenestepiker kurrer som duer, og de slår seg for sitt bryst. |
| 9 Nineve er som en dam, hvis vand strømmer ud. »Stands, stands!« ? men ingen kan vende det. | 9 Nineve er som en dam, hvis vand flyder bort. »Stands dog, stands dog!« Råbes der, men ingen vender om. | 9 Selv om Ninive fra sine første dager var som en vanndam, flykter de nå bort. "Stans! Stans!" Men ingen snur seg tilbake. |
| 10 Tag sølv, tag guld som bytte! Der er ingen ende på forrådene, en rigdom på alt, kostbarheder! | 10 Ran sølv, ran guld! Der er liggendefæ uden ende, alskens kostbare ting i store måder. | 10 Ta bytte av sølv! Ta bytte av gull! Det er ingen ende på skattene og på rikdommen av alle slags kostbare gjenstander. |
| 11 Hærget, øde og tomt! Ængstede hjerter og vaklende knæ, alle med skælvende lænder og hede ansigter. | 11 Tomt og tømt og udtømt, ængstede hjerter, rystende knæ og skælven i alle lænder! Og alle ansigter blegner. | 11 Tom, folketom og øde! Hjertet mister motet, og knærne skjelver. Det er mye smerte i alle hofter, og alles ansikt blekner. |
| 12 Hvor er nu løvernes tilholdssted, stedet hvor ungløver fandt føde, hvor løve, hunløve og løveunge færdedes, uden at nogen jog dem bort? | 12 Hvor er nu løvernes bo, ungløvernes hule, hvor løven frak sig tilbage, hvor ungløven ej kunne skræmmes? | 12 Hvor er løvenes hule og stedet der de unge løvene eter? Hvor gikk løven, løvinnen og løveungen, uten at noen kunne skremme dem? |
| 13 Løven tog bytte til sine unger, den dræbte til sine hunløver, den fyldte sin hule med bytte og sit bo med rov. | 13 Den røved til ungernes tarv og myrded til løvinderne, fyldte sine hier med bytte. Sit bo med rov. | 13 Løven rev i filler, nok til sine unger, drepte for sin løvinne, fylte sitt hi med bytte og sine huler med det den hadde revet i filler. |
| 14 Jeg kommer over dig, siger Hærskarers Herre. Din hule ryger jeg ud, og dine ungløver skal sværdet fortære. Jeg udrydder dit bytte i landet, og dine hunløvers brøl høres ikke mere. | 14 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskares Herre, dit lejrsted lader jeg gå op i røg. Dine ungløver skal sværdet fortære; jeg rydder din røverfærd bort fra jorden. Dine sendebuds røst skal aldrig høres mer. | 14 Se, Jeg kommer imot deg, sier Herren hærskarenes Gud. Jeg skal brenne hennes vogner i røyk, og sverdet skal fortære dine unge løver. Jeg skal utrydde ditt bytte fra jorden, og røsten av dine budbærere skal ikke høres lenger. |