Ordsprogenes bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. | 1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. | 1 Ordspråk av Salomo, Davids sønn, Israels konge: |
| 2 De skal tjene til, at man forstår visdom og belæring, fatter forstandige ord | 2 Af dem skal man lære visdom forstandig tale, | 2 De er gitt så en skal lære å kjenne visdom og få rettledning, så en skal forstå forstandige ord, |
| 3 og tager imod klog belæring om retfærdighed, ret og retskaffenhed; | 3 tage mod tugt, som gør klog, mod retfærdighed, ret og retsind; | 3 så en skal ta imot rettledning til klokskap, rettferdighet, rett og oppriktighet, |
| 4 de skal give den uerfarne kløgt og den unge mand kundskab og omtanke. | 4 de skal give tankeløse klogskab, ungdommen kundskab og kløgt; | 4 for å gi den enfoldige klokskap og den unge kunnskap og evne til å skjelne rett. |
| 5 Den vise skal lytte og øge sin lærdom, den forstandige skal erhverve livsvisdom, | 5 den vise høre og øge sin viden, den forstandige vinde sig levekunst; | 5 En vis hører og øker sin lærdom, og den forstandige skal få del i kloke råd, |
| 6 så han kan forstå ordsprog og billedtale, de vises ord og gåder. | 6 de skal lære at tyde ordsprog og billeder, de vises ord og gåder. | 6 så en kan forstå ordspråk og billedtale, de vises ord og deres gåter. |
| 7 At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring. | 7 Herrens frygt er kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter visdom og tugt. | 7 Frykt for Herren er begynnelsen til kunnskap, men dårer forakter visdom og rettledning. |
| 8 Lyt til din fars formaning, min søn, afvis ikke din mors belæring. | 8 Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. | 8 Min sønn, hør på din fars rettledning, og forlat ikke loven din mor lærte deg. |
| 9 For den er en yndig krans på dit hoved og kæder om din hals. | 9 Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. | 9 For alt dette danner en yndig krans om ditt hode og et kjede rundt din hals. |
| 10 Min søn, giv ikke efter, når syndere lokker dig, | 10 Min søn, sig nej, når syndere lokker! | 10 Min sønn, når syndere lokker deg, da gå ikke med dem! |
| 11 når de siger: »Kom med os, vi lægger os på lur efter blod, vi lurer på uskyldige uden grund; | 11 Siger de: »kom med, lad os lure på den fromme, lægge baghold for sagesløs, skyldfri mand! | 11 Når de sier: "Gå sammen med oss, vi skal legge oss i bakhold etter blod. Uten noe påskudd skal vi lure på de uskyldige. |
| 12 vi sluger dem, som dødsriget sluger de levende , de retsindige bliver som de, der er gået i graven. | 12 Som dødsriget sluger vi dem levende, med hud og hår, som for de i graven. | 12 Som dødsriket skal vi sluke dem levende, ja helt og fullt, lik dem som farer ned i avgrunnen. |
| 13 Vi finder alt deres kostbare gods, vi fylder vores huse med rov; | 13 Vi vinder os gods og guld, vi fylder vore huse med rov. | 13 Vi skal finne all den dyre rikdommen, vi skal fylle våre hus med byttet. |
| 14 slå dig sammen med os, vi skal have fælles pung.« | 14 Gør fælles sag med os; vi har alle fælles pung!« | 14 Legg din andel inn sammen med oss, så skal vi ha felles pengekasse." |
| 15 Min søn, gå ikke ad den vej, de går, hold din fod fra deres sti; | 15 - Min søn, gå da ikke med dem, hold din fod fra deres sti; | 15 Min sønn, gå ikke på veien sammen med dem, hold din fot borte fra deres sti! |
| 16 de løber efter det onde, de er hurtige til at udgyde blod. | 16 thi deres fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde blod. | 16 For deres føtter springer til det onde, og de skynder seg for å utgyte blod. |
| 17 »Nettet udspændes forgæves, hvis fuglene ser på det.« | 17 Thi det er unyttigt at udspænde garnet for alle fugles øjne; | 17 Sannelig, forgjeves blir garnet spent ut for øynene på hver en fugl. |
| 18 Men det bliver deres eget blod, de ligger på lur efter, deres eget liv, de lurer på. | 18 de lurer på eget blod, lægger baghold for eget liv. | 18 Men det blir deres eget blod de ligger i bakhold etter, de lurer på sin egen sjel. |
| 19 Sådan går det enhver, der skaffer sig uretmæssig vinding; den tager livet af sin ejermand. | 19 Så går det enhver, der attrår rov, det tager sin herres liv. | 19 Slik går veiene for den som er grådig etter urett vinning; den røver sjelen fra sin eier. |
| 20 Visdommen råber på gaden, hun løfter sin røst på torvene, | 20 Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; | 20 Visdommen roper høyt ute på gaten, den løfter sin røst på torgene. |
| 21 oppe fra murene råber hun, ved indgangen til byportene tager hun til orde: | 21 oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: | 21 Midt i larmen kaller den, ved portåpningene i byen taler den sine ord: |
| 22 Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? | 22 Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? | 22 Hvor lenge, dere enfoldige, vil dere elske enfoldighet? For spottere har sin lyst i sin spott, og dårer hater kunnskap. |
| 23 Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. | 23 Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord: | 23 Omvend dere ved min tilrettevisning! Se, jeg skal utøse min ånd over dere. Jeg skal lære dere å kjenne mine ord. |
| 24 Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, | 24 Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, | 24 Fordi jeg har kalt og dere avslo, har jeg rakt ut min hånd uten at noen brydde seg om det, |
| 25 fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, | 25 men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, | 25 fordi dere ringeaktet alle mine råd, og ikke ville ha tilrettevisning, |
| 26 derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, | 26 derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, | 26 derfor skal jeg også le av deres undergang. Jeg skal spotte når redselen kommer over dere, |
| 27 når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. | 27 når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. | 27 når redselen kommer over dere som et uvær, og deres undergang kommer som en storm, når trengsel og nød kommer over dere. |
| 28 Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, | 28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, | 28 Da skal de påkalle meg, men jeg skal ikke svare. De skal søke meg ivrig, men de skal ikke finne meg. |
| 29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. | 29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; | 29 Fordi de hatet kunnskap og ikke valgte Herrens frykt, |
| 30 De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. | 30 mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. | 30 ville de ikke ha mitt råd, og de foraktet all min tilrettevisning. |
| 31 Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! | 31 Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; | 31 Derfor skal de få spise frukten de får av sin egen vei, og mettes av sine egne råd. |
| 32 De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. | 32 thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; | 32 For når de enfoldige vender seg bort til villfarelsen, vil den drepe dem. Og dårenes trygghet skal føre dem i fortapelsen. |
| 33 Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykke | 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel. | 33 Men hver den som hører på meg, skal bo trygt og ha ro uten frykt for det onde. |