Ordsprogenes bog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ordsprog af Salomo. En vís søn glæder sin far, en tåbelig søn er sin mors bekymring. | 1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. | 1 Salomos ordspråk: En vis sønn gleder sin far, men en sønn som er en dåre, blir til sorg for sin mor. |
| 2 Uretfærdigheds skatte gavner intet, men retfærdighed redder fra døden. | 2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. | 2 Ugudelighetens skatter gir ingen vinning, men rettferdigheten utfrir fra døden. |
| 3 Herren lader ikke den retfærdige sulte, men uretfærdiges krav afviser han. | 3 Herren lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. | 3 Herren lar ikke den rettferdige sjel sulte, men Han avviser de ugudeliges begjær. |
| 4 Doven hånd skaber armod, flittig hånd gør rig. | 4 Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig. | 4 Den som lar hånden være lat, blir fattig, men de flittiges hånd skaffer rikdom. |
| 5 Den søn, der samler forråd om sommeren, er klog, den søn, der sover ved høsttid, bringer skam. | 5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. | 5 Den som samler om sommeren, er klok. Den som sover i høsttiden, får skam. |
| 6 Velsignelser kommer over den retfærdiges hoved, uretfærdiges mund rummer vold. | 6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. | 6 Velsignelser hviler over den rettferdiges hode, men vold dekker de ugudeliges tale. |
| 7 Den retfærdige nævnes i velsignelser, uretfærdiges navn rådner. | 7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. | 7 Minnet om den rettferdige gir velsignelse, men de ugudeliges navn skal råtne bort. |
| 8 Den, der har visdom i hjertet, tager budene til sig, den, der har dumhed på læben, bringes til fald. | 8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. | 8 Et vist hjerte tar imot budene, men dåraktige lepper skal gå til grunne. |
| 9 Den, der vandrer retsindigt, vandrer i tryghed, den, der går krogveje, bliver afsløret. | 9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. | 9 Den som vandrer ulastelig, vandrer trygt, men den som går fordervede veier, skal bli oppdaget. |
| 10 Den, der kniber øjnene sammen, volder lidelse, den, der har dumhed på læben, bringes til fald. | 10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. | 10 Den som blunker med øyet, sprer smerte, og dåraktige lepper skal gå til grunne. |
| 11 Den retfærdiges mund er en kilde til liv, uretfærdiges mund rummer vold. Had vækker splid, Kærlighed skjuler alle overtrædelser. | 11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. | 11 Den rettferdiges munn er en kilde til liv, men vold dekker de ugudeliges tale. |
| 12 På den forstandiges læber findes visdom, åer skal stok til den uforstandiges ryg. | 12 Had vækker splid, kærlighed skjuler alle synder. | 12 Hat egger til stridigheter, men kjærlighet dekker over alle overtredelser. |
| 13 På den forstandiges læber findes visdom, åer skal stok til den uforstandiges ryg. | 13 På den kloges læber fnder man visdom, stok er til ryg på mand uden vid. | 13 På forstandige lepper er visdom å finne, men kjeppen skal ramme ryggen til den som mangler forstand. |
| 14 De vise har forråd af kundskab, den dummes ord bringer undergang. | 14 De vise gemmer den indsigt, de har, dårens mund er truende våde. | 14 De vise tar vare på kunnskap, men dårens munn bringer ødeleggelsen nær. |
| 15 Den riges velstand er hans befæstede by, de fattiges armod fører til deres undergang. | 15 Den riges gods er hans faste stad, armod de ringes våde. | 15 Den rikes eiendom er hans sterke by. De fattiges armod er deres ødeleggelse. |
| 16 Den retfærdiges virke fører til liv, den uretfærdiges frembringelser fører til synd. | 16 Den retfærdiges vinding tjener til liv, den gudløses indtægt til synd. | 16 Den rettferdiges lønn gir liv, den ugudeliges fortjeneste fører til synd. |
| 17 Den, der vogter på formaningen, viser vej til livet, den, der svigter retledningen, leder vild. | 17 At vogte på tugt er vej tiilivet, vild farer den, som viser revselse fra sig. | 17 Den som tar vare på rettledning, er på livets sti, men den som avviser irettesettelse, farer vill. |
| 18 Løgnagtige læber rummer had, den, der spreder sladder, er en tåbe. | 18 Retfærdige læber tier om had, en tåbe er den, der udspreder rygter. | 18 Den som skjuler hat, får løgnaktige lepper, og den som sprer sladder, er en dåre. |
| 19 Med mange ord kan overtrædelse ikke undgås, den, der sparer på sine ord, handler klogt. | 19 Ved megen tale undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund. | 19 Der det er mange ord, mangler det ikke overtredelse, men den som holder sine lepper tilbake, er klok. |
| 20 Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv, uretfærdiges hjerte er intet værd. | 20 Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv, gudløses hjerte er intet værd. | 20 Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv. De ugudeliges hjerte er lite verdt. |
| 21 Den retfærdiges læber er hyrde for mange, dumme dør af mangel på forstand. | 21 Den retfærdiges læber nærer mange, dårerne dør af mangel på vid. | 21 Den rettferdiges lepper metter mange, men dårer dør av mangel på forstand. |
| 22 Det er Herrens velsignelse, der gør rig, slid føjer intet til. | 22 Herrens velsignelse, den gør rig, slid og slæb lægger intet til. | 22 Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noe til. |
| 23 At handle skændigt er en fornøjelse for tåben, som visdom er det for den forstandige mand. | 23 For tåben er skændselsgerning en leg, visdom er leg for mand med indsigt. | 23 Slik det er en fryd for dåren å gå skammelig fram, slik er visdommen en fryd for den forstandige mann. |
| 24 Hvad en uretfærdig frygter, rammer ham, retfærdiges ønske opfyldes. | 24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. | 24 Det den ugudelige frykter for, skal komme over ham, men det de rettferdige lengter etter, skal bli gitt dem. |
| 25 Når stormen raser, er det ude med den uretfærdige, den retfærdige er grundfæstet for evigt. | 25 Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund. | 25 Når stormen har rast forbi, er ikke den ugudelige der mer, men den rettferdige har en evig grunnvoll. |
| 26 Som eddike for tænderne og som røg for øjnene er den dovne for sin arbejdsgiver. | 26 Som eddike for tænder og røg for øjne så er den lade for dem, der sender ham. | 26 Som eddik for tennene og røyk for øynene, slik er den late for dem som sender ham. |
| 27 At frygte Herren forlænger livet, uretfærdiges leveår afkortes. | 27 Herrens frygt lægger dage til, gudløses år kortes af. | 27 Frykt for Herren gir flere dager, men de ugudeliges år skal bli forkortet. |
| 28 Retfærdige har glæde i vente, uretfærdiges håb slukkes. | 28 Retfærdige har glæde i vente, gudløses håb vil briste. | 28 Den rettferdiges framtidshåp er glede, men de ugudeliges håp skal gå tapt. |
| 29 Herren er værn for den retsindige, men han er undergang for forbrydere. | 29 For lydefri vandel er Herren et værn, men en rædsel for udådsmænd. | 29 Herrens vei gir styrke til den ulastelige, men den bringer ødeleggelse over dem som gjør misgjerning. |
| 30 Den retfærdige skal aldrig vakle, uretfærdige skal ikke bo i landet. | 30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i landet. | 30 Den rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo i landet. |
| 31 Den retfærdiges mund bærer visdom som frugt, den svigefulde tunge skæres af. | 31 Den retfærdiges mund bærer visdoms frugt, den falske tunge udryddes. | 31 Den rettferdiges munn bærer visdom som frukt, men den fordervede tunge skal skjæres av. |
| 32 Den retfærdiges læber forstår sig på velvilje, uretfærdiges mund forstår sig på svig. | 32 Den retfærdiges læber søger yndest, gudløses mund bærer falskheds frugt. | 32 Den rettferdiges lepper kjenner hva som er til velbehag, men de ugudeliges munn kjenner bare det som er fordervet. |