Ordsprogenes bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Falsk vægt vækker Herrens afsky, nøjagtige lodder har hans velbehag. | 1 Falske vægtskåle er Herren en gru, fuldvvægtigt lod er efter hans sind. | 1 Falsk vekt er en styggedom for Herren, men et lodd med full vekt er til velbehag for Ham. |
2 Kommer frækhed, kommer skændsel, men hos de ydmyge er der visdom. | 2 Kommer hovmod, kommer og skændsel, men med ydmyge følger der visdom. | 2 Når overmotet kommer, da kommer også skammen. Men hos de ydmyke er visdom. |
3 De retskafne ledes af deres retsindighed, de troløse ødelægges af deres falskhed. | 3 Retsindiges uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde. | 3 De oppriktiges ulastelighet skal lede dem, men de troløses fordervelse ødelegger dem. |
4 Rigdom gavner ikke på vredens dag, men retfærdighed redder fra døden. | 4 Ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden. | 4 Rikdom kan ikke hjelpe på vredens dag, men rettferdigheten utfrir fra døden. |
5 Den retsindiges retfærdighed jævner hans vej, den uretfærdige fældes af sin uretfærdighed; | 5 Den lydefris retfærd jævner hans vej, for sin gudløshed falder den gudløse. | 5 Den ulasteliges rettferdighet skal lede hans vei rett fram, men den ugudelige faller ved sin egen ugudelighet. |
6 de retskafne reddes ved deres retfærdighed, de troløse fanges i deres eget begær. | 6 Retsindiges retfærd bringer dem frelse, troløse fanges i egen attrå. | 6 De oppriktiges rettferdighet skal utfri dem, men de troløse fanges av sitt begjær. |
7 Ved det uretfærdige menneskes død er håbet ude, og forventningen til rigdom skuffes. | 7 Ved døden brister den gudløses håb, dårers forventning brister. | 7 Når et ugudelig menneske dør, må hans håp gå tapt, og framtidshåpet til de urettferdige viser seg å være tomt. |
8 Den retfærdige udfries af nøden, den uretfærdige får hans plads. | 8 Den retfærdige fries af trængsel, den gudløse kommer i hans sted. | 8 Den rettferdige blir utfridd fra trengsel, men den ugudelige møter den i hans sted. |
9 Med munden ødelægger den gudløse sin næste, men ved de retfærdiges kundskab udfries man. | 9 Med sin mund lægger vanhellig næsten øde, retfærdige fries ved kundskab. | 9 Den ugudelige ødelegger sin neste med sin munn, men ved kunnskap skal de rettferdige bli utfridd. |
10 Når det går de retfærdige godt, fryder byen sig, når de uretfærdige går til grunde, er der jubel. | 10 Ved retfærdiges lykke jubler en by, der er fryd ved gudløses undergang. | 10 Når det går godt for de rettferdige, gleder byen seg. Når de ugudelige går til grunne, er det jubel. |
11 Retskafnes velsignelse far byen til at blomstre, uretfærdiges ord river den ned. | 11 Ved retsindiges velsignelse rejser en by sig, den styrtes i grus ved gudløses mund. | 11 Ved de oppriktiges velsignelse blir byen opphøyet, men den styrter sammen under de ugudeliges tale. |
12 Den, der ringeagter sin næste, er uden forstand, den forstandige mand tier. | 12 Mand uden vid ser ned på sin næste, hvo, som har indsigt, tier. | 12 Den som mangler forstand, forakter sin neste, men en forstandig mann tier. |
13 Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder, den pålidelige skjuler sagen. | 13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler sagen. | 13 Den som farer med sladder, avslører hemmeligheter, men den som har en trofast ånd, skjuler en sak. |
14 Uden planlægning lider et folk nederlag, med mange rådgivere vinder det sejr. | 14 Uden styre står et folk for fald, vel står det til, hvor mange giver råd. | 14 Der det mangler kloke råd, faller folket, men der det er mange rådgivere, er det redning. |
15 Den, der har stillet sikkerhed for en anden, går det ilde, den, der hader at give håndslag, kan være tryg. | 15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader håndslag. | 15 Den som borger for en fremmed, får lide for det, men en som hater å gi håndslag, kan være trygg. |
16 En indtagende kvinde vinder ære, stærke mænd vinder rigdom. | 16 Yndefuld kvinde vinder manden ære; hader hun retsind, volder hun skændsel. De lade må savne gods, flittige vinder sig rigdom. | 16 En yndig kvinne vinner ære, men voldsmenn vinner rikdom. |
17 En venligtsindet mand gavner sig selv, en ubarmhjertig mand styrter sig selv i ulykke. | 17 Kærlig mand gør vel mod sin sjæl, den grumme er hård ved sit eget kød. | 17 Den barmhjertige mann gjør godt for sin egen sjel, men den grusomme skader sitt eget kjød. |
18 Den uretfærdige opnår falsk fortjeneste, den, der sår retfærdighed, opnår varig løn. | 18 Den gudløse skaber kun skuffende vinding, hvo retfærd sår, får virkelig løn. | 18 Den ugudelige skaffer seg en falsk lønn, men den som sår rettferdighet, får en sann avkastning. |
19 Den, der står fast på retfærdighed, hører livet til, den, der jager efter ondt, hører døden til. | 19 At hige efter retfærd er liv, at jage efter ondt er død. | 19 Slik er det rettferdighet gir liv, men den som jager etter det onde, får bare sin egen død. |
20 De, der har et falsk hjerte, vækker Herrens afsky, de, der lever retsindigt, har hans velbehag. | 20 De svigefulde er Herren en gru, hans velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. | 20 De som har et fordervet hjerte, er en styggedom for Herren, men Han har Sitt velbehag i dem som følger den ulastelige vei. |
21 Visselig, den onde forbliver ikke ustraffet, men retfærdiges afkom går fri. | 21 Visselig undgår den onde ej straf, de retfærdiges æt går fri. | 21 Selv om de gjør felles sak, skal likevel ikke den onde gå ustraffet. Men de rettferdiges ætt skal gå fri. |
22 Guldring i svinetryne: smuk kvinde uden dømmekraft. | 22 Som guldring i svinetryne er fager kvinde, der ikke kan skønne. | 22 Som en gullring i et grisetryne er en vakker kvinne uten dømmekraft. |
23 Retfærdiges ønsker fører kun til godt, uretfærdiges håb fører til vrede. | 23 Retfærdiges ønske bliver kun til lykke, gudløse har kun vrede i vente. | 23 De rettferdiges begjær er bare det gode, men de ugudelige kan bare vente seg vrede. |
24 Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel. | 24 En strør om sig og gør dog fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. | 24 Den ene strør ut, men får likevel bare enda mer. Den andre holder tilbake mer enn hva som er rett, men det fører bare til fattigdom. |
25 Den gavmilde far selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst. | 25 Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv. | 25 En sjel som sprer velsignelse, skal trives, den som vanner rikelig, skal også selv få rikelig drikke. |
26 Den, der holder korn tilbage, ham forbander folk, men velsignelse kommer over den, der sælger. | 26 Hvo kornet gemmer, ham bander folket, velsignelse kommer over den, som sælger. | 26 Folket forbanner den som holder korn tilbake, men velsignelse kommer over hodet på den som vil selge. |
27 Den, der opsøger det gode, tilstræber det, der vækker Guds velbehag, den, der søger det onde, rammes selv af det. | 27 Hvo der jager efter godt, han søger efter yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. | 27 Den som ivrig søker det gode, den søker velbehag, men den som søker ondskap, får den over seg selv. |
28 Den, der stoler på sin rigdom, falder, men retfærdige grønnes som løv. | 28 Hvo der stoler på sin rigdom, falder, retfærdige grønnes som løv. | 28 Den som stoler på sin rikdom, kommer til å falle, men de rettferdige skal spire som løvet. |
29 Den, der styrter sit hus i ulykke, får vind i eje, den dumme bliver træl for den vise. | 29 Den, der øder sit hus, høster vind, dåre bliver vismands træl. | 29 Den som skader sitt eget hus, skal arve tomhet, og dåren skal være tjener for den som har visdom i hjertet. |
30 Den retfærdiges frugt er livets træ, og den vise vinder mennesker for sig. | 30 Retfærds frugt er et livets træ, vismand indfanger sjæle. | 30 Den rettferdiges frukt er livets tre, og den som vinner sjeler, er vis. |
31 Når den retfærdige får sin løn på jorden, hvor meget mere da ikke den uretfærdige og synderen! | 31 En retfærdig reddes med nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder. | 31 Om den rettferdige får lønn på jorden, hvor mye mer da den ugudelige og synderen! |