Ordsprogenes bog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Den, der elsker formaning, elsker kundskab, den, der hader retledning, er et fæ. | 1 At elske tugt er at elske kundskab, at hade revselse er dumt. | 1 Den som elsker rettledning, elsker kunnskap, men den som hater irettesettelse, er som et ufornuftig dyr. |
| 2 Den gode opnår Herrens velbehag, den rænkefulde dømmer han skyldig. | 2 Den gode vinder yndest hos Herren, den rænkefulde dømmer han skyldig. | 2 Den som er god, får velbehag hos Herren, men en mann med onde hensikter vil Han fordømme. |
| 3 Intet menneske kan bestå i sin uretfærdighed, men retfærdiges rod rokkes ikke. | 3 Ingen står fast ved gudløshed, men retfærdiges rod skal aldrig rokkes. | 3 Et menneske kan ikke grunnfestes ved ugudelighet, men de rettferdiges rot skal ikke rokkes. |
| 4 En dygtig kvinde er sin mands krone, en, der gør ham skam, er som, edder i hans knogler. | 4 En duelig kvinde er sin ægtemands krone, en dårlig er som edder i hans ben. | 4 En god hustru er sin manns krone, men den som opptrer skammelig, er som råte i hans bein. |
| 5 Retfærdiges planer sigter på ret, uretfærdiges planlægning på svig. | 5 Retfærdiges tanker er ret, gudløses opspind er svig. | 5 De rettferdiges tanker er rette, men de ugudeliges råd er svikefulle. |
| 6 Uretfærdiges ord ligger på lur efter blod, retskafne reddes af deres tale. | 6 Gudløses ord er på lur efter blod, retsindiges mund skal bringe dem frelse. | 6 De ugudeliges ord lyder: "Ligg på lur etter blod," men de oppriktiges tale utfrir dem. |
| 7 Styrtes de uretfærdige, er det ude med dem, de retfærdiges hus står fast. | 7 Gudløse styrtes og er ikke mer. Retfærdiges hus står fast. | 7 De ugudelige blir styrtet over ende og er der ikke mer, men de rettferdiges hus skal holde stand. |
| 8 En klog mand prises for sin klogskab, en mand med fordrejet sind foragtes. | 8 For sin klogskab prises en mand, til spot bliver den, hvis vid er vrangt. | 8 En mann skal prises for sin kloke tale, men den som har et fordervet hjerte, skal bli foraktet. |
| 9 Hellere agtes ringe og have en træl end optræde fornemt og lide sult. | 9 Hellere overses, når man holder træl, end optræde stort, når man mangler brød. | 9 Det er bedre å være ringeaktet og ha en tjener, enn å ære seg selv og mangle brød. |
| 10 Den retfærdige har omsorg for sit kvæg, uretfærdige er ufølsomme og ubarmhjertige. | 10 Den retfærdige føler med sit kvæg, gudløses hjerte er grumt. | 10 Den rettferdige bryr seg om livet til sitt dyr, men de ugudeliges barmhjertighet er bare grusomhet. |
| 11 Den, der dyrker sin jord, kan spise sig mæt, den, der forfølger tomme mål, er uden forstand. | 11 Den mættes med brød, som dyrker sin jord, uden vid er den, der jager efter tomhed. | 11 Den som dyrker sin jord, skal mettes med brød, men den som jager etter tomhet, mangler forstand. |
| 12 Uretfærdige elsker fællesskab med de onde, retfærdiges rod står fast. | 12 De ondes fæstning jævnes med jorden, de retfærdiges rod bolder stand. | 12 Den ugudelige har lyst til det byttet de onde får i sin snare, men de rettferdiges rot gir frukt. |
| 13 I læbernes overtrædelse ligger der en snare for den onde, men den retfærdige kommer fri af nøden. | 13 I læbernes brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper nøden. | 13 En overtredelse med leppene er en ond snare, men den rettferdige skal komme seg ut av trengselen. |
| 14 Ved mundens frugt mættes man med godt, ved sine hænders arbejde opnår man løn. | 14 Af sin munds frugt mættes en mand med godt, et menneske får, som hans hænder har øvet. | 14 En mann skal mettes med det gode ved frukten fra sin munn, og det en manns hender har gjort, kommer tilbake til ham selv. |
| 15 Den dummes færd er retskaffen i hans egne øjne, den vise lytter til råd. | 15 Dårens færd behager ham selv, den vise hører på råd. | 15 Dårens vei er rett i hans egne øyne, men den som hører på råd, er vis. |
| 16 Den dumme giver straks udtryk for sin ærgrelse, den kløgtige skjuler skændselen. | 16 En dåre giver straks sin krænkelse luft, den kloge spottes og lader som intet. | 16 En dåres vrede blir kjent samme dag, men klok er den som dekker over skammen. |
| 17 Den, der udbreder sandhed, forkynder retfærdighed, det falske vidne forkynder svig. | 17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske vidne kommer med svig. | 17 Den som taler sannhet, gjør rettferdighet kjent, men et falskt vitne forkynner svik. |
| 18 Uoverlagt tale er som sværdstik, vises tunge er lægedom. | 18 Mangens snak er som sværdhug, de vises tunge læger. | 18 Tankeløs tale kan være som hoggene fra et sverd, men de vise har legedom på tungen. |
| 19 Sandfærdig læbe består for evigt, løgnagtig tunge kun et øjeblik. | 19 Sanddru læbe består for evigt, løgnetunge et øjeblik. | 19 Den sannferdige leppe skal stå fast for alltid, men løgnens tunge står bare et øyeblikk. |
| 20 Der er svig i hjertet hos dem, der udtænker ondt, glæde hos dem, der har planer om fred. | 20 De, som smeder ondt, har svig i hjertet; de, der stifter fred, har glæde. | 20 Det er svik i hjertet hos dem som planlegger ondt, men de som skaper fred ved sine råd, får glede. |
| 21 Intet ondt rammer den retfærdige, men uretfærdige har fuldt op af ulykke. | 21 Den Retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever vanheld på vanheld. | 21 Ingen ulykke skal nå den rettferdige, men de ugudelige skal bli overveldet av det onde. |
| 22 Løgnagtige læber vækker Herrens afsky, de, der taler sandhed, har hans velbehag. | 22 Løgnelæber er Herren en gru, de ærlige har hans velbebag. | 22 Falske lepper er en styggedom for Herren, men de som går sannferdig fram, er til velbehag for Ham. |
| 23 Et kløgtigt menneske gemmer på kundskaben, tåbers hjerte råber dumheden ud. | 23 Den kloge dølger sin kundskab, tåbers hjerte udråber dårskab. | 23 Et klokt menneske tar vare på kunnskap, men dårers hjerte forkynner dårskap. |
| 24 Flittig hånd kommer til at herske, dovenskab fører til hoveri. | 24 De flittiges hånd skal råde, den lade tvinges til hoveriarbejde. | 24 Den flittiges hånd skal herske, men latskap fører til tvangsarbeid. |
| 25 Bekymring knuger en mands hjerte, et opmuntrende ord gør ham glad. | 25 Hjertesorg bøjer til jorden, et venligt ord gør glad. | 25 Bekymring i mannens hjerte gjør det nedtrykt, men et godt ord gjør det glad. |
| 26 Den retfærdige udsøger sin græsgang, retfærdiges vej leder dem vild. | 26 Den retfærdige vælger sin græsgang, gudløses vej vildleder dem selv. | 26 Den rettferdige leder sin neste med omhu, men de ugudeliges vei fører dem vill. |
| 27 Dovenskab får end ikke jaget byttet op, et flittigt menneske opnår kostbart gods. | 27 Ladhed opskræmmer intet vildt, men kosteligt gods får den flittige tildelt. | 27 Den late steker ikke det han fanget på jakt, men flid er menneskets kostbare skatt. |
| 28 På retfærdighedens vej er livet, tåbelighedens vej fører til døden. | 28 På retfærds sti er der liv, til døden fører den onde vej. | 28 På rettferdighetens sti er det liv, og på veien den stien fører, er det ingen død. |