Ordsprogenes bog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme. | 1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. | 1 Et mildt svar vender harmen bort, men et sårende ord vekker vrede. |
| 2 Vises tunge bringer god kundskab, fra tåbers mund strømmer dumhed. | 2 Vises tunge drypper af kundskab, dårskab strømmer fra tåbers mund. | 2 De vises tunge bruker kunnskapen godt, men dårers munn flyter over av dårskap. |
| 3 Herrens øjne er alle vegne, de overvåger onde og gode. | 3 Alle vegne er Herrens øjne, de udspejder onde og gode. | 3 Herrens øyne hviler over hvert sted, og de følger med på både onde og gode. |
| 4 Besindige ord er livets træ, falske ord bringer fortvivlelse. | 4 Et livets træ er tungens mildhed, dens falskhed giver hjertesår. | 4 En sunn tunge er livets tre, men når den er fordervet, brytes ånden ned. |
| 5 Den dumme forkaster sin fars formaning, den, der vogter på retledning, er klog. | 5 Dåre lader hånt om sin faders tugt, klog er den, som tager vare på revselse. | 5 En dåre forakter sin fars rettledning, men den som lar seg irettesette, er klok. |
| 6 I den retfærdiges hus er der stor rigdom, den uretfærdiges udbytte går tabt. | 6 Den retfærdiges hus har megen velstand, den gudløses høst lægges øde. | 6 I den rettferdiges hus er det stor rikdom, men det følger ødeleggelse med den ugudeliges inntekt. |
| 7 De vises læber spreder kundskab, det gør tåbernes hjerte ikke! | 7 Vises læber udstrør kundskab, tåbers hjerte er ikke ret. | 7 Den vises lepper sprer kunnskap, men dårers hjerte gjør ikke det. |
| 8 De uretfærdiges offer vækker Herrens afsky, de retskafnes bøn har hans velbehag. | 8 Gudløses offer er Herren en gru, retsindiges bøn har han velbehag i. | 8 De ugudeliges offer er en styggedom for Herren, men de oppriktiges bønn er til velbehag for Ham. |
| 9 Herren afskyr den uretfærdiges færd, men han elsker den, der stræber efter retfærdighed. | 9 Den gudløses færd er Herren en gru, han elsker den, der stræber efter retfærd. | 9 Den ugudeliges vei er en styggedom for Herren, men Han elsker den som jager etter rettferdighet. |
| 10 Streng straf rammer den, der forlader vejen, den, der hader retledning, dør. | 10 Streng tugt er for den, der forlader vejen; den, der hader revselse, dør. | 10 Hard tukt rammer den som forlater veien, og den som hater irettesettelse, skal dø. |
| 11 Dødsriget og underverdenen ligger åbne for Herren, hvor meget mere da ikke menneskers hjerter! | 11 Dødsrige og afgrund ligger åbne for Herren, endsige da menneskebørnenes hjerter. | 11 Dødsriket og fortapelsen ligger framfor Herren, hvor mye mer da menneskebarnas hjerter! |
| 12 Spotteren elsker ikke den, der irettesætter ham, han opsøger ikke de vise. | 12 Spotteren ynder ikke at revses, til vismænd går han ikke. | 12 En spotter elsker ikke den som irettesetter ham, og han vil ikke gå til de vise. |
| 13 Glad hjerte giver venligt ansigt, med lidelse i hjertet følger modløshed. | 13 Glad hjerte giver venligt ansigt, ved hjertesorg bliver modet brudt. | 13 Et lykkelig hjerte gir et lyst ansikt, men med sorg i hjertet blir ånden nedbrutt. |
| 14 Et forstandigt hjerte søger kundskab, tåbers mund tager sig af dumhed. | 14 Den forstandiges hjerte søger kundskab, tåbers mund lægger vind på dårskab. | 14 Den forstandiges hjerte søker kunnskap, men dårers munn næres av dårskap. |
| 15 Alle den hjælpeløses dage er onde, godt mod gør hver dag til en fest. | 15 Alle den armes dage er onde, glad hjerte er stadigt gæstebud. | 15 Alle den fornedredes dager er onde, men for det lykkelige hjerte er det en vedvarende fest. |
| 16 Hellere eje lidt og frygte Herren end være meget rig og plages af uro. | 16 Bedre lidet med Herrens frygt end store skatte med uro. | 16 Det er bedre med lite med Herrens frykt, enn en stor skatt med uro. |
| 17 Hellere en ret grønsager med kærlighed til, end en opfedet okse med had til. | 17 Bedre en ret grønt med kærlighed end fedet okse og had der hos. | 17 Det er bedre med en rett grønnsaker med kjærlighet, enn en gjøkalv med hat. |
| 18 En opfarende mand vækker splid, den, der er sen til vrede, dæmper strid. | 18 Vredladen mand vækker splid, sindig mand stiller trætte. | 18 En hissig mann vekker strid, men den som er sen til vrede, demper tretten. |
| 19 Den dovnes vej er som en tjørnehæk, retskafnes vej er banet. | 19 Den lades vej er spærret af tjørn, de flittiges sti er banet. | 19 Den lates vei er som en tornehekk, men de oppriktiges vei er en hovedvei. |
| 20 En vís søn glæder sin far, et tåbeligt menneske ringeagter sin mor. | 20 Viis søn glæder sin fader, tåbe til menneske foragter sin moder. | 20 En vis sønn gleder sin far, men et menneske som er en dåre, forakter sin mor. |
| 21 Dumhed er til glæde for den uforstandige, en forstandig mand går den rette vej. | 21 Dårskab er glæde for mand uden vid, mand med indsigt går lige frem. | 21 Dårskap er en glede for den som mangler forstand, men en forstandig mann vandrer i oppriktighet. |
| 22 Planer mislykkes, når der ikke er holdt råd, med mange rådgivere lykkes det. | 22 Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår. | 22 Uten rådslagning blir planene til intet, men der det er mange rådgivere, blir de gjennomført. |
| 23 Det er til glæde for en mand, når hans mund kan svare, et ord i rette tid ? hvor er det godt! | 23 Mand er glad, når hans mund kan svare, hvor godt er et ord i rette tid. | 23 En mann får glede når hans munn kan gi svar, og hvor godt det er med et ord talt i rette tid! |
| 24 Den kloge er på livets vej, der fører opad, for at undgå dødsriget dernede. | 24 Den kloge går opad på livets vej for at undgå dødsriget nedentil. | 24 Livets vei går oppover for den kloke, for at han skal komme unna dødsriket der nede. |
| 25 Herren river hovmodiges hus ned, men han beskytter enkens enemærker. | 25 Hovmodiges hus river Herren bort, han fastsætter enkens skel. | 25 Herren skal rive ned de hovmodiges hus, men Han verger enkens grenser. |
| 26 Onde planer vækker Herrens afsky, liflige ord er rene for ham. | 26 Onde tanker er Herren en gru, men hulde ord er rene. | 26 Den ondes tanker er en styggedom for Herren, men de renes tale er til velbehag. |
| 27 Den, der skaffer sig uretmæssig vinding, styrter sit hus i ulykke, den, der hader bestikkelse, skal leve. | 27 Den øder sit hus, hvem vinding er alt; men leve skal den, der hader gave. | 27 Den som er grådig etter urett vinning, fører skade over sitt eget hus, men den som hater bestikkelser, skal leve. |
| 28 Den retfærdige tænker i hjertet, før han taler, fra uretfærdiges mund strømmer ondskab. | 28 Den retfærdiges hjerte tænker, før det svarer, gudløses mund lader ondt strømme ud. | 28 Den rettferdiges hjerte grunner på hvordan en bør svare, men de ugudeliges munn flyter over av ondskap. |
| 29 Herren holder sig fjernt fra uretfærdige, men han hører retfærdiges bøn. | 29 Herren er gudløse fjern, men hører retfærdiges bøn. | 29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men Han hører de rettferdiges bønn. |
| 30 Øjnenes glans glæder hjertet, godt budskab styrker legemet. | 30 Milde øjne fryder hjertet, godt bud giver marv i benene. | 30 Øynenes lys gir glede i hjertet, og et godt budskap gir marg i beina. |
| 31 Den, der lytter til retledning om livet, far sin plads blandt de vise. | 31 Øret, der lytter til livsens revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise. | 31 Den som legger øret til livgjørende irettesettelse, holder seg gjerne blant de vise. |
| 32 Den, der lader hånt om formaning, foragter sit liv, den, der lytter til retledning, erhverver fornuft. | 32 Hvo tugt forsmår, lader hånt om sin sjæl, men vid fanger den, der lytter til revselse. | 32 Den som ringeakter rettledning, forakter sin egen sjel. Men den som hører på irettesettelse, vinner forstand. |
| 33 At frygte Herren er opdragelse til visdom. Ydmyghed går forud for ære. | 33 Herrens frygt er tugt til visdom, ydmyghed først og siden ære. | 33 Herrens frykt er rettledning til visdom, og ydmykhet kommer før ære. |