Ordsprogenes bog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hjertets overvejelser er menneskets sag, men tungens svar er fra Herren. | 1 Hjertets råd er menneskets sag. Tungens svar er fra Herren. | 1 Overveielsene i hjertet tilhører mennesket, men svaret på tungen er fra Herren. |
| 2 En mands færd kan være ren i hans egne øjne, men Herren prøver hans tanker. Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed. | 2 En mand holder al sin færd for ren, men Herren vejer ånder. | 2 Alle mannens veier er rene i hans egne øyne, men Herren prøver ånder. |
| 3 En mands færd kan være ren i hans egne øjne, men Herren prøver hans tanker. Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed. | 3 vælt dine gerninger på Herren, så skal dine planer lykkes. | 3 Overgi dine gjerninger til Herren, så skal dine planer bli virkelighet. |
| 4 Alt skabte Herren til dets formål, også den uretfærdige til ulykkens dag. | 4 Alt skabte Herren, hvert til sit, den gudløse også for ulykkens dag. | 4 Herren har virket alt til Sin hensikt, ja, til og med den ugudelige for den onde dag. |
| 5 Enhver hovmodig vækker Herrens afsky, visselig, han forbliver ikke ustraffet! | 5 Hver hovmodig er Herren en gru, visselig slipper han ikke for straf. | 5 Hver den som er hovmodig i hjertet, er en styggedom for Herren. Selv om noen gjør felles sak, skal ingen gå ustraffet. |
| 6 Ved troskab og sandhed sones skyld, ved at frygte Herren holder man sig fra det onde. | 6 Ved mildhed og troskab sones brøde, ved Herrens frygt undviger man ondt. | 6 Ved miskunn og sannhet blir det gitt soning for misgjerning. Ved Herrens frykt vender en seg bort fra det onde. |
| 7 Når Herren finder behag i en mands færd , far han også hans fjender til at slutte fred med ham. | 7 Når Herren har behag i et menneskes veje, gør han endog hans fjender til venner. | 7 Når en manns veier er til velbehag for Herren, da lar Han til og med hans fiender holde fred med ham. |
| 8 Hellere tå en smule med rette end stort udbytte med urette. | 8 Bedre er lidet med retfærd end megen vinding med uret. | 8 Det er bedre med lite med rettferdighet enn stor vinning uten rett. |
| 9 Menneskets hjerte udtænker dets vej, men Herren styrer dets skridt. | 9 Menneskets hjerte udtænker hans vej, men Herren styrer hans fjed. | 9 Et menneskes hjerte planlegger sin vei, men Herren styrer hans skritt. |
| 10 Når der er lagt et domsord på kongens læber, svigter hans mund ikke ved domfældelsen. | 10 Der er Gudsdom på kongens læber, ej fejler hans mund, når han dømmer. | 10 Guddoms-ord er på kongens lepper, hans munn skal ikke tale svik i dommen. |
| 11 Korrekt vægt og vægtskål hører Herren til, alle lodder i posen er hans værk. | 11 Ret bismer og vægtskål er Herrens, hans værk er alle posens lodder. | 11 Rett lodd og vekt er Herrens vilje. Alle vektsteiner i posen er Hans verk. |
| 12 Uretfærdige handlinger vækker afsky hos konger, for ved retfærdighed grundfæstes tronen; | 12 Gudløs færd er konger en gru, thi ved retfærd grundfæstes tronen. | 12 Ugudelige gjerninger er en styggedom for konger, for tronen blir grunnfestet ved rettferdighet. |
| 13 retfærdige læber vækker velvilje hos kongen, den, der taler retskaffent, elsker han. | 13 Retfærdige læber har kongens yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. | 13 Rettferdige lepper er en fryd for konger, og han elsker den som taler det som er rett. |
| 14 Kongens vrede er dødens sendebud, den vise kan afværge den. | 14 Kongens vrede er dødens bud, vismand evner at mildne den. | 14 Som dødens budbærere er kongens harme, men en vis mann vil dekke over den. |
| 15 Når kongens ansigt lyser, er der liv, hans velvilje er som en sky med forårsregn. | 15 I kongens åsyns lys er der liv, som vårregnens sky er hans yndest. | 15 Når kongens ansikt lyser, er det liv, hans velbehag er som en sky med senregn. |
| 16 Langt hellere erhverve visdom end guld, det er mere værd at erhverve indsigt end sølv. | 16 At vinde visdom er bedre end guld, at vinde indsigt mere end sølv. | 16 Hvor mye bedre er det ikke å vinne visdom enn gull! Å vinne forstand må en velge framfor sølv! |
| 17 Retskafnes vej er at holde sig fra det onde, den, der vogter sin vej, bevarer sit liv. | 17 De retsindiges vej er at vige fra ondt; den vogter sit liv, som agter på sin vej. | 17 De oppriktiges hovedvei er å vende seg bort fra det onde. Den som vil bevare sin sjel, vokter sin vei. |
| 18 Hovmod går forud for ulykke, overmod går forud for fald. | 18 Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen. | 18 Hovmod kommer før ødeleggelse, og en hovmodig ånd før fall. |
| 19 Hellere være beskeden blandt ydmyge end dele bytte med hovmodige. + 20 Den, der klogt lytter til befalingen, finder lykke; lykkelig den, der stoler på Herren! | 19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele bytte med stolte. | 19 Det er bedre å ha en ydmyk ånd sammen med de fornedrede enn å dele bytte med de stolte. |
| 20 Den, der har visdom i hjertet, kaldes forstandig, velvalgte ord på læben øger lærdommen. | 20 Vel går det den, der mærker sig ordet; lykkelig den, der stoler på Herren. | 20 Den som gir nøye akt på ordet, skal finne det gode, salig er den som stoler på Herren. |
| 21 Klogskab er en kilde til liv for den, der ejer den, dumme er opdraget til dumhed. | 21 Den vise kaldes forstandig, læbernes sødme øger viden. | 21 Den som er vis i hjertet, skal kalles forstandig, og søtsmak på leppene øker lærdom. |
| 22 Den vises hjerte gør hans mund klog og øger lærdommen på hans læber. | 22 Kløgt er sin mand en livsens kilde, dårskab er dårers tugt. | 22 Klokskap er en kilde til liv for dem som eier den. Men å rettlede dårer er bare dårskap. |
| 23 Liflige ord er flydende honning, sød for sjælen og lægedom for kroppen. | 23 Den vises hjerte giver munden kløgt, på læberne lægger det øget viden. | 23 Den vises hjerte gjør hans munn klok, og legger enda mer lærdom på hans lepper. |
| 24 Liflige ord er flydende honning, sød for sjælen og lægedom for kroppen. | 24 Hulde ord er som flydende honning, søde for sjælen og sunde for legemet. | 24 Milde ord er som rennende honning, søte for sjelen og til legedom for beina. |
| 25 En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden. | 25 Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. | 25 Det kan ligge en vei framfor mannen, en vei som synes å være rett, men enden på den er dødens vei. |
| 26 Arbejderens sult arbejder for ham, hans mund tvinger ham til det. | 26 En arbejders hunger arbejder for ham, thi mundens krav driver på ham. | 26 Den sjel som strever, strever for seg selv, for hans munn driver ham til det. |
| 27 En ondsindet mand graver ulykkesgrave, på hans læber brænder en ild. | 27 En nidding graver ulykkesgrave, det er, som brændte der ild på hans læber. | 27 En ondskapsfull mann graver fram ondskap, den er som en brennende ild på hans lepper. |
| 28 En svigefuld mand sår splid, bagtaleren skiller venner. | 28 Rænkefuld mand sætter splid; den, der bagtaler, skiller venner. | 28 En fordervet mann sår strid, og en baktaler skiller venner fra hverandre. |
| 29 Voldsmanden lokker sin næste og fører ham ad en vej, der ikke er god. | 29 Voldsmand lokker sin næste og fører ham en vej, der ikke er god. | 29 En voldsmann forfører sin neste, og leder ham ut på en vei som ikke er god. |
| 30 Den, der lukker øjnene til, pønser på svig, den, der presser læberne sammen, har bestemt sig for ondskab. | 30 Den, der stirrer, har rænker for; knibes læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. | 30 Det er en som lukker øynene for å tenke ut forderv, en som presser leppene sammen for å fullføre ondskap. |
| 31 Gråt hår er en prægtig krone, den findes på retfærdigheds vej. | 31 Grå hår er en dejlig krone, den vindes på retfærds vej. | 31 Et gråhåret hode er en ærens krone; den er å finne på rettferdighetens vei. |
| 32 Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by. | 32 Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad. | 32 Den som er sen til vrede, er bedre enn den som er mektig. Den som kan styre sin ånd, er bedre enn den som inntar en by. |
| 33 I kappefolden rystes loddet, men afgørelsen kommer altid fra Herren. | 33 I brystfolden rystes loddet, det falder, som Herren vil. | 33 Loddet blir ristet i kappefolden, men alle domsavgjørelser er fra Herren. |