Ordsprogenes bog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hellere et stykke tørt brød med tryghed til end et hus fuldt af slagtemad og strid. | 1 Bedre en tør bid brød med fred end huset fuldt af sul med trætte. | 1 Det er bedre med en tørr brødbit og fred, enn et hus fullt av festmat og strid. |
| 2 En klog træl kan blive herre over en søn, der bringer skam, og få del i arven sammen med hans brødre. | 2 Klog træl bliver herre over dårlig søn og får lod og del mellem brødre. | 2 En klok tjener skal herske over en sønn som går skammelig fram, og blant brødrene får han del i arven. |
| 3 Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld, men det er Herren, der ransager hjerterne. | 3 Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er Herren. | 3 Smeltedigelen er for sølv og smelteovnen for gull, men Herren prøver hjertene. |
| 4 Forbryderen lytter til ondsindet snak, falskhed låner øre til fordærvelig tale. | 4 Den onde hører på onde læber, løgneren lytter til giftige tunger. | 4 En som gjør ondt, legger merke til en ond leppe. En løgner lytter til tungens skadeverk. |
| 5 Den, der spotter den fattige, håner hans skaber, den, der glæder sig over hans ulykke, forbliver ikke ustraffet. | 5 Hvo fattigmand spotter, håner hans skaber, den skadefro slipper ikke for straf. | 5 Den som spotter den fattige, forakter sin Skaper. Den som gleder seg over ulykke, skal ikke gå ustraffet. |
| 4 Børnebørn er de gamles krone, fædre er sønnernes pryd. | 4 De gamles krone er børnebørn, sønners stolthed er fædre. | 4 Barnebarn er en krone for de gamle, og fedrene er barnas ære. |
| 7 Store ord klæder ikke en tåbe, hvor meget mindre klæder løgnen da den fornemme. | 7 Ypperlig tale er ej for en dåre, end mindre da løgnfor den, som er ædel. | 7 Det sømmer seg ikke for en dåre å tale store ord, og enda mindre for en fyrste å bruke leppene til løgn. |
| 8 Bestikkelse er en kostelig sten for den, der gør brug af den, hvorhen han vender sig, har han lykken med sig. | 8 Som en troldsten er gave i giverens øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin virkning. | 8 Bestikkelse er en edelstein for ham som gir den, hvor han enn vender seg, vil han lykkes! |
| 9 Den, der dækker over en overtrædelse, tilstræber venskab, den, der fortæller sagen videre, skiller venner. | 9 Den, der dølger en synd, søger venskab, men den, der ripper op i en sag, skiller venner. | 9 Den som dekker over overtredelse, søker kjærlighet, men den som gjentar en sak, skiller venner fra hverandre. |
| 10 Advarsler har større virkning på en forstandig end hundrede slag på en tåbe. | 10 Bedre virker skænd på forstandig end hundrede slag på en tåbe. | 10 Irettesettelse har større virkning på den forstandige enn hundre slag på en dåre. |
| 11 Den onde stræber kun efter at være genstridig, men et ubarmhjertigt bud vil blive sendt til ham. | 11 Den onde har kun genstridigbed for, men et skånselsløst bud er udsendt imod ham. | 11 En opprører søker bare det som er ondt, derfor må en grusom utsending sendes mot ham. |
| 12 En mand kan møde en bjørn, man har taget ungerne fra, men værre er det at møde en tåbe i al hans dumhed. | 12 Man kan møde en bjørn, hvis unger er taget, men ikke en tåbe ud i hans dårskab. | 12 Det er bedre for en mann å møte en bjørn som er fratatt sine unger, enn en dåre i hans dårskap. |
| 13 Når nogen gengælder godt med ondt, skal ulykken ikke vige fra hans hus. | 13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans hus skal vanheld ej vige. | 13 Den som gjengjelder godt med ondt, sannelig, ondskap skal ikke vike fra hans hus. |
| 14 At yppe kiv er som at give vand frit løb; hold inde, før striden bryder løs! | 14 At yppe strid er at åbne for vand, hold derfor inde, før strid bryder løs. | 14 Begynnelsen til strid er som å la vannet fosse. Stans derfor før tretten bryter løs. |
| 15 Den, der frikender en skyldig, og den, der dømmer en uskyldig, vækker begge Herrens afsky. | 15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge dele er Herren en gru. | 15 Den som rettferdiggjør den skyldige, og den som fordømmer den rettferdige, de er begge en styggedom for Herren. |
| 16 Hvad hjælper penge i en tåbes hånd til at købe visdom, når han ikke har forstand? | 16 Hvad hjælper penge i tåbens hånd til at købe ham visdom, når viddet mangler? | 16 Hva hjelper det om dåren har kjøpesummen i hånden, når han ikke har forstand til å vinne visdom? |
| 17 En ven viser kærlighed til hver en tid, en broder er født til hjælp i nøden. | 17 Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød. | 17 En venn elsker til enhver tid, og en bror er født for å hjelpe i trengsel. |
| 18 Et menneske uden forstand giver håndslag og stiller sikkerhed for en anden. | 18 Mand uden vid giver håndslag og går i borgen for næsten. | 18 Et menneske som mangler forstand, gir håndslag og borger for sin venn. |
| 19 Den, der elsker overtrædelser, elsker strid, den, der slår døren på vid gab, opsøger ulykken. | 19 Ven af kiv er ven af synd; at højne sin dør er at attrå fald. | 19 Den som elsker overtredelse, elsker strid, den som gjør porten høy, søker ødeleggelse. |
| 20 Den, der har et falsk hjerte, finder ikke lykke, den, hvis tunge er svigefuld, falder i ulykke. | 20 Ej finder man lykke, når hjertet er vrangt, man falder i våde, når tungen er falsk. | 20 Den som har et svikefullt hjerte, finner ikke noe godt, og den som har en fordervet tunge, faller i det onde. |
| 21 Den, der bliver far til en tåbe, får bekymringer, en dåres far får ingen glæde. | 21 Den, der avler en tåbe, får sorg, dårens fader er ikke glad. | 21 Den som blir far til en dåre, får sorg av det. En dåres far har ingen glede. |
| 22 Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne. | 22 Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene. | 22 Et lykkelig hjerte gir god helse, men en sønderknust ånd tørker ut beina. |
| 23 Den uretfærdige tager imod bestikkelse fra kappefolden for at bøje rettens veje. | 23 Den gudløse tager gave i løn for at bøje rettens gænge. | 23 En ugudelig tar fram bestikkelse fra kappefolden for å fordreie rettens stier. |
| 24 Den forstandige har visdom lige for øjnene, tåbens øjne er rettet mod jordens ende. | 24 Visdom står den forstandige for øje, tåbens blik er ved jordens ende. | 24 Den forstandige vender seg mot visdommen, men dårens øyne er vendt mot jordens ender. |
| 25 En tåbelig søn volder sin far ærgrelse, og hende, der fødte ham, volder han bitterhed. | 25 Tåbelig søn er sin faders sorg, kvide for hende, som fødte ham. | 25 En sønn som er en dåre, er til sorg for sin far og til bitterhet for henne som fødte ham. |
| 26 At idømme den retfærdige bod er af det onde, at give de fornemme prygl er ikke rimeligt. | 26 At straffe den, der har ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. | 26 Å bøtelegge den rettferdige er ikke rett, heller ikke å slå fyrster for deres oppriktighet. |
| 27 Den, der sparer på sine ord, har kundskab, den, der holder hovedet koldt, er en forstandig mand. | 27 Den, som har kundskab tøjler sin tale, mand med forstand er koldblodig. | 27 Den som har kunnskap, sparer på sine ord, og en forstandig mann har en sindig ånd. |
| 28 Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís, den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig. | 28 Selv dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine læber. | 28 Selv en dåre regnes som vis når han tier. Når han lukker sine lepper, går han for å være forstandig. |