Ordsprogenes bog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Den, der går sine egne veje, følger egen lyst, med stor dygtighed ypper han kiv. | 1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid. | 1 Den som holder seg for seg selv, søker bare sin egen lyst. Han kommer med utbrudd mot all frelsende visdom. |
| 2 En tåbe bryder sig ikke om forstandighed, men kun om at få egne meninger frem. | 2 Tåben ynder ej indsigt, men kun, at hans tanker kommer for lyset. | 2 En dåre har ingen glede av forstand, men bare av å legge åpent sitt eget hjerte. |
| 3 Kommer der uretfærdighed, kommer der også foragt, med skændsel følger spot. | 3 Hvor gudløshed kommer, kommer og spot, skam og skændsel følges. | 3 Når den ugudelige kommer, da kommer også forakt. Og med skam følger spott. |
| 4 En mands ord er dybt vand, visdommens kilde er en sprudlende bæk. | 4 Ord i mands mund er dybe vande, en rindende bæk, en visdomskilde. | 4 Ordene fra en manns munn er dype vann. Visdommens kildevell er en strømmende bekk. |
| 5 At tage parti for den skyldige er af det onde, så afviser man den uskyldige i retten. | 5 Det er ilde at give en skyldig medhold, så man afviser skyldfris sag i retten. | 5 Å ta parti for den ugudelige er ikke rett; en skal ikke vise den rettferdige bort i retten. |
| 6 Tåbens læber kommer med strid, hans mund fremkalder slagsmål. | 6 Tåbens læber fører til trætte, hans mund råber højt efter hug, | 6 En dåres lepper kommer i strid, og hans munn roper på slag. |
| 7 Tåbens mund bliver hans undergang, hans læber er en snare for hans liv. | 7 tåbens mund er hans våde, hans læber en snare for hans liv. | 7 En dåres munn er hans egen ødeleggelse, hans lepper er en snare for hans sjel. |
| 8 Bagtalerens ord er som lækkerbiskener, de glider helt ned i maven. | 8 Bagtalerens ord er som lækkerbidskener, de synker dybt i bugen. | 8 En baktalers ord er som lekre retter, de trenger inn til det innerste av kroppen. |
| 9 Den, der er forsømmelig i sit arbejde, er broder til ham, der ødelægger alt. | 9 Den, der er efterladen i gerning, er også broder til ødeland. | 9 Den som er lat i sitt arbeid, er den store ødeleggerens bror. |
| 10 Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed. | 10 Herrens navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges. | 10 Herrens navn er et sterkt tårn. Den rettferdige springer til det og er trygg. |
| 11 Den riges velstand er hans befæstede by, som en knejsende mur i hans egne tanker. | 11 Den riges gods er hans faste stad, og tykkes ham en knejsende mur. | 11 Den rikes eiendom er hans sterke by og som en trygg mur i hans egne tanker. |
| 12 Menneskehjertets hovmod går forud for ulykke, ydmyghed går forud for ære. | 12 Mands hovmod går forud for fald, ydmyghed forud for ære. | 12 Før ødeleggelsen kommer, er en manns hjerte hovmodig, men ydmykhet kommer før ære. |
| 13 Når nogen svarer, før han hører, er det en dumhed og en skændsel for ham. | 13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til dårskab og skændsel. | 13 For den som svarer på en sak før han hører den, blir det bare dårskap og skam. |
| 14 En mands livsmod får ham til at udholde sin sygdom, men hvem kan bære modløshed? | 14 Mands mod udholder sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt ånd? | 14 En manns ånd holder ham oppe i hans sykdom, men hvem kan bære en sønderknust ånd? |
| 15 Den forstandiges hjerte erhverver kundskab, de vises øre søger kundskab. | 15 Den forstandiges hjerte vinder sig kundskab, de vises øre attrår kundskab. | 15 Den forstandiges hjerte vinner kunnskap, og de vises øre søker kunnskap. |
| 16 Et menneskes gave skaffer det plads og giver det foretræde for de store. | 16 Gaver åbner et menneske vej og fører ham hen til de store. | 16 Et menneskes gave åpner vei for ham, og fører ham fram for de store. |
| 17 Den første i en sag har ret, men hans modpart kan komme og afsløre ham. | 17 Den, der taler først i en trætte har ret, til den anden kommer og går ham efter. | 17 Den som er først til å legge fram sin sak, ser ut til å ha rett, helt til hans neste kommer og gransker ham. |
| 18 Lodkastning bringer stridigheder til ophør og skiller mægtige mænd fra hinanden. | 18 Loddet gør ende på trætter og skiller de stærkeste ad. | 18 Å kaste lodd får striden til å roe seg, og det skiller de mektige fra hverandre. |
| 19 En svigtet broder er som en befæstet by, stridigheder er som portbommen i en borg. | 19 Krænket broder er som en fæstning, trætter som portslå for borg. | 19 En bror som har lidd urett, er vanskeligere å vinne enn en sterk by, og stridigheter er som bommene for en borg. |
| 20 Af mundens frugt mættes maven, ved sine læbers frembringelser bliver man mæt. | 20 Mands bug mættes af mundens frugt, han mættes af læbernes grøde. | 20 En manns mage blir mettet av frukten av hans munn. Med grøden fra hans lepper blir han mettet. |
| 21 Liv og død er i' tungens vold, de, der er venner med den, nyder dens frugt. | 21 Død og liv er i tungens vold, hvo der tøjler den, nyder dens frugt. | 21 Død og liv er i tungens makt, og de som elsker den, skal ete frukten av den. |
| 22 Har man fundet en hustru, har man fundet lykke og opnået Herrens velbehag. | 22 Fandt man en hustru, fandt man lykken og modtog nåde fra Herren. | 22 Den som finner en hustru, finner det gode; han har fått velbehag fra Herren. |
| 23 Den fattige taler tryglende, den rige svarer hårdt. | 23 Fattigmand beder og trygler, rigmand svarer med hårde ord. | 23 Den fattige kommer med bønner om nåde, men den rike gir harde svar. |
| 24 Der er venner, der volder hinanden ondt, men en ven kan være mere trofast end en bror. | 24 Med mange fæller kan mand gå til grunde, men ven kan overgå broder i troskab. | 24 En mann som har venner, må selv være vennlig, men det finnes en som elsker, som er nærmere enn en bror. |