Ordsprogenes bog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hellere være fattig og vandre retsindigt end føre falsk tale, for det gør tåber. | 1 Bedre fattigmand med lydefri færd end en, som går krogveje, er han end rig. | 1 Bedre er den fattige som vandrer i sin ulastelighet, enn en som taler forderv med sine lepper og som er en dåre. |
| 2 Iver uden kundskab er af det onde, den, der er for hastig til bens, træder fejl. | 2 At mangle kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har hastværk. | 2 Det er heller ikke godt for en sjel å være uten kunnskap, og den som forhaster seg med sine føtter, den synder. |
| 3 Et menneskes dumhed bringer ham til fald, men hans hjerte raser mod Herren. | 3 Et menneskes dårskab øder hans vej, men på Herren vredes hans hjerte. | 3 Menneskets egen dårskap gjør hans vei kroket, og i sitt hjerte er han bitter på Herren. |
| 4 Rigdom skaffer mange venner, den fattige mister den ven, han havde. | 4 Gods skaffer mange venner, den ringe skiller hans ven sig fra. | 4 Rikdom gir mange venner, men den fattige blir skilt fra sin venn. |
| 5 Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet, den, der udspreder løgne, går ikke fri. | 5 Det falske vidne undgår ej straf; den slipper ikke, som farer med løgn. | 5 Et falskt vitne skal ikke gå ustraffet, og den som taler løgner, skal ikke slippe unna. |
| 6 Mange søger den fornemmes gunst, enhver er ven med en gavmild mand. | 6 Mange bejler til stormands yndest, og alle er venner med gavmild mand. | 6 Mange ber om velvilje fra den fornemme, alle vil være venner med en mann som gir gaver. |
| 7 Når alle den fattiges brødre hader ham , hvor meget mere holder hans venner sig da ikke fra ham! | 7 Fattigmands frænder hader ham alle, end mere skyr hans venner ham da. Ej frelses den, som jager efter ord. | 7 Alle den fattiges brødre hater ham, hvor mye mer holder ikke hans venner seg langt unna ham! Han søker etter ord til dem, men de blir bare borte. |
| 8 Den, der erhverver fornuft, elsker sit liv, den, der bevarer forstandighed, finder lykke. | 8 Den, der vinder vid, han elsker sin sjæl, og den, der vogter på indsigt, får lykke. | 8 Den som vinner forstand, elsker sin egen sjel. Den som tar vare på forstand, skal finne det gode. |
| 9 Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet, den, der udspreder løgne, går til grunde. | 9 Det falske vidne undgår ej straf, og den, der farer med løgn, går under. | 9 Et falskt vitne skal ikke gå ustraffet, og den som taler løgner, skal gå fortapt. |
| 10 Vellevned klæder ikke en tåbe, hvor meget mindre klæder det da en træl at være herre over stormænd! | 10 Vellevned sømmer sig ikke for tåbe, end mindre for træl at herske over fyrster. | 10 Det sømmer seg ikke for en dåre å føre et overdådig liv, enda mindre for en slave å herske over fyrster. |
| 11 Et menneskes klogskab far ham til at holde igen på vreden, han sætter en ære i at bære over med overtrædelser. | 11 Klogskab gør mennesket sindigt, hans ære er at overse brøde. | 11 Et menneskes klokskap gjør ham sen til vrede, og det er hans ære å tilgi en overtredelse. |
| 12 Som løvens knurren er kongens vrede, som dug på græs hans velvilje. | 12 Som brøl af en løve er kongens vrede, som dug på græs er hans gunst. | 12 Kongens vrede er som løvens brøl, men hans velbehag er som dogg på gresset. |
| 13 En tåbelig søn er til fordærv for sin far, en kvindes stridbarhed er uafladeligt tagdryp. | 13 Tåbelig søn er sin faders ulykke, kvindekiv er som ustandseligt tagdryp. | 13 En sønn som er en dåre, er til ødeleggelse for sin far, og en hustrus tretter er som stadig takdrypp. |
| 14 Hus og gods er arv fra fædre, en klog hustru er fra Herren. | 14 Hus og gods er arv efter fædre, en forstandig hustru er fra Herren. | 14 Hus og rikdom er en arv fra fedrene, men en hustru som ferdes klokt, kommer fra Herren. |
| 15 Dovenskab lægger folk i dvale, den dorske må sulte. | 15 Dovenskab sænker i dvale, den lade sjæl må sulte. | 15 Dovenskap fører en inn i dyp søvn, og den late skal sulte. |
| 16 Den, der holder budet, bevarer sit liv, den, der lader hånt om sin færd, må dø. | 16 Den vogter sin sjæl, som vogter på budet, men skødesløs vandel fører til død. | 16 Den som tar vare på budet, bevarer sin sjel. Men den som ikke bryr seg om sine veier, skal dø. |
| 17 Den, der forbarmer sig over den svage, giver et lån til Herren, og Herren gengælder ham hans gerning. | 17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. | 17 Den som er velvillig overfor den fattige, låner til Herren, og Han skal gjengjelde ham for hans gjerning. |
| 18 Opdrag din søn, mens der er håb, tilsigt ikke at slå ham ihjel! | 18 Tugt din søn, imens der er håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. | 18 Rettled din sønn, for det er ennå håp, men gjør det ikke til din lyst, så du dreper ham. |
| 19 Den, der har let til vrede, må selv bøde, for hvis du redder ham, må du gøre det igen og igen. | 19 Den, som er hidsig, må bøde, ved skånsel gør man det værre. | 19 Den som ofte blir harm, får selv lide straff, for dersom du redder ham, må du gjøre det igjen og igjen. |
| 20 Lyt til råd, og tag imod belæring, så ender du med at blive vís. | 20 Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis. | 20 Hør på råd og ta imot rettledning, for at du kan være vis helt til din siste dag. |
| 21 I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast. | 21 I mands hjerte er mange tanker, men Herrens råd er det, der står fast. | 21 Det er mange slags tanker i en manns hjerte, men det er Herrens råd som skal bli stående. |
| 22 Det er menneskets lyst at eje, men en fattig mand er bedre end en løgner. | 22 Vinding har man af godhed, hellere fattig end løgner. | 22 Det en venter av et menneske, er barmhjertighet, den fattige er bedre enn en mann som lyver. |
| 23 At frygte Herren fører til liv, den mætte kan sove uden at rammes af ulykke. | 23 Herrens frygt er vej til liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. | 23 Frykten for Herren fører til liv, mett kan han legge seg til hvile, og det onde skal ikke komme over ham. |
| 24 Den dovne stikker hånden i skålen, men gider ikke føre den op til munden. | 24 Den lade rækker til fadet, men fører ej hånden til munden. | 24 Den late stikker bare hånden i fatet, og orker ikke engang å føre den opp til munnen igjen. |
| 25 Slå spotteren, og den uerfarne bliver klog, irettesæt den forstandige, og han vinder kundskab. | 25 Får spottere hug, bliver tankeløs klog, ved revselse får den forstandige kundskab. | 25 Slå en spotter, og den enfoldige vil bli klok. Irettesett den som har forstand, og han vil forstå kunnskap. |
| 26 Den, der bruger vold mod sin far og sårer sin mor, er en søn, der handler skændigt og skammeligt. | 26 Mishandle fader og bortjage moder gør kun en dårlig, vanartet søn. | 26 Den som opptrer med vold mot sin far og jager bort sin mor, er en sønn som bringer skam og vanære. |
| 27 Hold bare op med at lytte til belæring, min søn, så forvilder du dig bort fra kundskabs ord! | 27 Hør op, min søn, med at høre på tugt og så fare vild fra kundskabsord. | 27 Slutt å høre på rettledning, min sønn, og du kommer til å fare vill fra kunnskapens ord. |
| 28 Et ondsindet vidne spotter retten, uretfærdiges mund sluger ondskab. | 28 Niddingevidne spotter retten, gudløses mund er glubsk efter uret. | 28 Et ondt vitne spotter retten, og de ugudeliges munn sluker misgjerning. |
| 29 Spotterne har straf i vente, tåbers ryg får bank. | 29 Slag er rede til spottere, hug til tåbers ryg. | 29 Straffedommer er beredt for spottere og slag for dårenes rygg. |