Ordsprogenes bog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom. | 1 En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. | 1 Vinen er en spotter, sterk drikk er en bråkmaker. Hver den som føres vill av den, er ikke vis. |
| 2 Rædsel for kongen er som rædsel for løvens knurren, den, der gør ham vred, har forbrudt sit liv. | 2 Som løvebrøl er rædslen, en konge vækker, at vække hans vrede er at vove sit liv. | 2 Kongens vrede er som løvens brøl. Den som vekker ham til harme, synder mot sin egen sjel. |
| 3 Det er en ære for en mand at afstå fra strid, det er alle de dumme, der ypper kiv. | 3 Mands ære er det at undgå trætte, men alle tåber vil strid. | 3 Det er ære for mannen å slutte å stride, men enhver dåre begynner gjerne en trette. |
| 4 Den dovne pløjer ikke om efteråret, om sommeren venter han afgrøde, men der er ingen. | 4 Om efteråret pløjer den lade ikke, han søger i høst, men finder intet. | 4 Den late vil ikke pløye etter høsten, han leter i høsttiden, men det finnes ingenting. |
| 5 Gode råd i mandens hjerte er dybt vand, den forstandige øser deraf. | 5 Råd i mands hjerte er dybe vande, men mand med indsigt drager det op. | 5 Et råd i mannens hjerte er som dypt vann, men en forstandig mann vil øse av det. |
| 6 Mange råber op om egen troskab, men hvor findes en pålidelig mand? | 6 Mangen kaldes en velvillig mand, men hvem kan finde en trofast mand? | 6 Blant mange mennesker vil hver mann rope ut sin egen barmhjertighet, men hvem kan vel finne en trofast mann? |
| 7 Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham! | 7 retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans sønner får lykke efter ham. | 7 Den rettferdige vandrer i sin ulastelighet, hans barn er salige etter ham. |
| 8 Kongen sidder på dommersædet, han skiller alle onde fra med sit blik. | 8 Kongen, der sidder i dommersædet, sigter alt ondt med sit blik. | 8 En konge som sitter på dommersetet, sender bort all ondskap med sine øyne. |
| 9 Hvem kan sige: Jeg har holdt mit hjerte rent, jeg er ren for synd? | 9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit hjerte, og jeg er ren for synd!« | 9 Hvem kan si: "Jeg har renset mitt hjerte, jeg er ren fra min synd"? |
| 10 To slags vægtlodder og to slags kornmål, begge dele vækker Herrens afsky. | 10 To slags vægt og to slags mål, begge dele er Herren en gru. | 10 To slags lodd og to slags mål er en styggedom for Herren, ja, begge deler er det. |
| 11 Også en dreng kendes på sine gerninger, om hans handling er ren og retskaffen. | 11 Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans færd. | 11 Allerede unggutten gjør seg kjent ved sine gjerninger, om det han gjør er rent og rett. |
| 12 Øret, der hører, og øjet, der ser, Herren har skabt dem begge. | 12 Øret, der hører, og øjet, der ser, Herren skabte dem begge. | 12 Øret som hører og øyet som ser, det er Herren som har dannet dem begge. |
| 13 Hold ikke så meget af søvn, at du forarmes; luk Øjnene op og spis dig mæt! | 13 Elsk ikke søvn, at du ej bliver fattig, luk øjnene op og bliv mæt. | 13 Elsk ikke søvnen, for da blir du fattig. Åpne dine øyne, så skal du mettes med brød. |
| 14 »Dårligt, dårligt,« siger køberen, men når han går sin vej, praler han. | 14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af handelen, når han går bort. | 14 "Dårlig, dårlig," sier kjøperen, men når han har gått sin vei, skryter han av det. |
| 15 Der findes guld og mængder af perler, men kyndige læber er et kostbart smykke. | 15 Har man end guld og perler i mængde, kosteligst smykke er kundskabslæber. | 15 Det finnes gull og en mengde perler, men kunnskapens lepper er en kostbar juvel. |
| 16 Tag hans tøj, for han har stillet sikkerhed for en anden, tag pant hos ham for de fremmede. | 16 Tag hans klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes skyld! | 16 Ta klærne fra den som har borget for en fremmed, og ta pant av ham for utlendingene! |
| 17 Falskheds brød kan smage dejligt, men bagefter fyldes munden med grus. | 17 Sødt smager løgnens brød, bagefter fyldes munden med grus. | 17 Brød vunnet ved svik smaker søtt for mannen, men etterpå vil hans munn bli fylt med grus. |
| 18 Planer efter rådslagning bliver til virkelighed, man skal føre krig efter planlægning. | 18 Planer, der lægges ved rådslagning, lykkes; før krig efter modent overlæg! | 18 Planer blir stadfestet ved rådslagning. Gå ut i striden ved hjelp av kloke råd! |
| 19 Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder, undgå samkvem med en åbenmundet. | 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! | 19 Den som farer med sladder, avslører hemmeligheter. Slå deg derfor ikke sammen med en som er løsmunnet. |
| 20 Den, der forbander sin far eller mor, hans lampe slukkes ved mørkets frembrud. | 20 Den, der bander fader og moder, i bælgmørke går hans lampe ud. | 20 Den som forbanner sin far eller sin mor, hans lampe skal slokne i det dypeste mørke. |
| 21 Ejendom, der i sin tid blev hurtigt vundet, ender med at være uden velsignelse. | 21 Først haster man efter en arv, men til sidst velsignes den ikke. | 21 En arv som raskt ble vunnet i begynnelsen, blir ikke til velsignelse helt til slutt. |
| 22 Sig ikke: »Jeg vil gengælde ondt,« men sæt dit håb til Herren, han vil hjælpe dig. | 22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi på Herren, så hjælper han dig. | 22 Si ikke: "Jeg vil gjengjelde det onde." Vent på Herren, og Han skal frelse deg. |
| 23 To slags vægtlodder vækker Herrens afsky, falsk vægt er af det onde. | 23 To slags lodder er Herren en gru, det er ikke godt, at vægten er falsk. | 23 To slags vektlodd er en styggedom for Herren, og falsk vekt er ikke av det gode. |
| 24 Det er Herren, der styrer en mands gang, hvordan kan et menneske så forstå sin vej? | 24 Fra Herren er mands fjed, hvor kan et menneske fatte sin skæbne! | 24 En manns skritt styres av Herren. Hvordan kan et menneske forstå sin egen vei? |
| 25 Det er en snare for et menneske tankeløst at love en helliggave og først tænke sig om, når løfterne er afgivet. | 25 Det er farligt at sige tankeløst: »helligt!« og først efter løftet tænke sig om. | 25 Det er en snare for mennesket å hellige noe for snart, og først etterpå tenke gjennom hva løftene gikk ut på. |
| 26 Den vise konge skiller de uretfærdige fra og lader hjulet køre hen over dem. | 26 Viis konge sigter de gudløse, lader tærskehjul gå over dem. | 26 En vis konge skiller ut de ugudelige, og lar treskehjulet gå over dem. |
| 27 Herren vogter på menneskets livsånde, ransager alle kamre i dets indre. | 27 Menneskets ånd er en Herrens lampe, den ransager alle hans indres kamre. | 27 Menneskets ånd er en Herrens lampe, den ransaker alt i menneskets indre. |
| 28 Godhed og troskab beskytter kongen, med troskab understøtter han sin trone. | 28 Godhed og troskab vogter kongen, han støtter sin trone ved retfærd. | 28 Miskunnhet og sannhet bevarer kongen, ved miskunnhet blir hans trone holdt oppe. |
| 29 Unge mænds pryd er deres kraft, de gamles ære er det grå hår. | 29 Unges stolthed er deres styrke, gamles smykke er grånet hår. | 29 Styrke er de unges pryd, og de gamles ære er deres grå hår. |
| 30 Den onde lutres af skrammer og flænger, kamrene i hans indre af prygl. | 30 Blodige strimer renser den onde og hug hans indres kamre. | 30 Sårets åpne skrammer renser bort ondt. Slik er det også med slag som rammer menneskets indre. |