Ordsprogenes bog 23 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Når du sætter dig til bords hos en magthaver, skal du give nøje agt på, hvem du har for dig. | 1 Når du sidder til bords hos en stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig, | 1 Når du setter deg ned for å spise med en hersker, skal du merke deg nøye hvem du har foran deg. |
| 2 Hold en kniv for struben, hvis du er meget sulten; | 2 og sæt dig en kniv på struben, i fald du er alt for sulten. | 2 Sett en kniv for din strupe hvis du er en grådig mann. |
| 3 vær ikke begærlig efter hans lækre retter, det kan være bedragerisk mad. | 3 Attrå ikke hans lækre retter, thi det er svigefuld kost. | 3 Ha ikke lyst på hans lekre retter, for de er bare løgnens mat. |
| 4 Anstreng dig ikke for at vinde rigdom, det sætter din forstand ud af spillet; | 4 Slid dig ikke op for at vinde dig rigdom, brug ej din forstand dertil! | 4 Slit deg ikke ut for å bli rik, la det være for din egen forstands skyld. |
| 5 når du vender dit blik mod rigdommen, er den borte, for den laver sig vinger og flyver mod himlen som en ørn. | 5 Skal dit blik flyve efter den uden at finde den? visselig gør den sig vinger som ørnen, der flyver mod himlen. | 5 For når du kaster et blikk på den, er den der ikke lenger. Sannelig, den lager seg bare vinger som en ørn og flyr opp mot himmelen. |
| 6 Spis ikke hos gnieren, vær ikke begærlig efter hans lækre retter; | 6 Spis ej den misundeliges brød, attrå ikke hans lækre retter; | 6 Spis ikke brødet til en gnier, og ha ikke lyst på hans lekre retter! |
| 7 han er nemlig beregnende: »Spis og drik,« siger han til dig, men hans hjerte er ikke med dig. | 7 thi han sidder med karrige tanker; han siger til dig: »spis og drik!« men hans hjerte er ikke med dig. | 7 For slik som han tenker i sin sjel, slik er han. "Spis og drikk!" sier han til deg, men hans hjerte er ikke med deg. |
| 8 Den bid, du har spist, må du kaste op igen, og dine venlige ord har du spildt. | 8 Den bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre ord. | 8 Brødbiten du har spist, kaster du bare opp igjen, og dine vennlige ord er bortkastet. |
| 9 Tal ikke til en tåbe, for han ringeagter dine kloge ord. | 9 Tal ikke for tåbens ører, thi din kloge tale agter han ringe. | 9 Tal ikke for dårens ører, for han bare forakter din kloke tale. |
| 10 Flyt ikke ældgamle skel, og træng ikke ind på faderløses marker, | 10 Flyt ej ældgamle skel, kom ikke på faderløses mark; | 10 Flytt ikke gamle grensesteiner, og treng ikke inn på den farløses marker! |
| 11 for deres løser er stærk, han vil føre deres sag mod dig. | 11 thi deres løser er stærk, han fører deres sag imod dig. | 11 For deres Forløser er mektig. Han skal føre deres sak mot deg. |
| 12 Tag villigt imod belæring, luk øret op for kundskabs ord. | 12 Vend dit hjerte til tugt, dit øre til kundskabs ord. | 12 Hengi ditt hjerte til rettledning, og dine ører til kunnskaps ord. |
| 13 Forhold ikke drengen tugtelse; når du slår ham med stokken, undgår han døden. | 13 Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; | 13 Hold ikke rettledningen tilbake fra den unge, for når du tukter ham med staven, skal han ikke dø. |
| 14 Nok slår du ham med stokken, men du redder hans liv fra dødsriget. | 14 du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra dødsriget. | 14 Du tukter ham med staven og utfrir hans sjel fra dødsriket. |
| 15 Min søn, hvis dit hjerte har visdom, glæder også mit hjerte sig, | 15 Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også, | 15 Min sønn, hvis ditt hjerte er vist, skal mitt hjerte glede seg, sannelig, jeg selv, |
| 16 mit indre jubler, når dine læber taler retskaffent. | 16 og mine nyrer jubler, når dine læber taler, hvad ret er! | 16 ja, mitt innerste skal fryde seg, når dine lepper taler det som er rett. |
| 17 Vær ikke misundelig på syndere, men frygt altid Herren nidkært; | 17 Dit hjerte være ikke skinsygt på syndere, men stadig ivrigt i Herrens frygt; | 17 Ditt hjerte skal ikke misunne syndere, men være nidkjært i Herrens frykt hele dagen. |
| 18 så har du en fremtid, og dit håb skal ikke slukkes. | 18 en fremtid har du visselig da, dit håb bliver ikke til intet. | 18 For sannelig, det er en framtid, ditt håp skal ikke gå til grunne. |
| 19 Lyt, min søn, og bliv vís, led dit hjerte ind på den rette vej. | 19 Hør, min søn, og bliv viis, lad dit hjerte gå den lige vej. | 19 Hør, min sønn, og vær vis! Styr ditt hjerte rett på veien! |
| 20 Vær ikke blandt dem, der fylder sig med vin og frådser i kød, | 20 Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; | 20 Vær ikke sammen med drankere eller med dem som fråtser i kjøtt. |
| 21 for drankere og frådsere forarmes, og søvnen klæder dem i pjalter. | 21 thi dranker og frådser forarmes, søvn giver lasede klæder. | 21 For drankeren og fråtseren vil ende i fattigdom, og døsen kler en mann i filler. |
| 22 Adlyd din far, det er ham, der har sat dig i verden, ringeagt ikke din mor, når hun er blevet gammel. | 22 Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder! | 22 Hør på din far som gav deg livet, og forakt ikke din mor når hun er gammel. |
| 23 Køb sandhed, og sælg den ikke, køb visdom, belæring og indsigt! | 23 Køb sandhed og sælg den ikke, visdom, tugt og forstand. | 23 Kjøp sannheten og selg den ikke, sammen med visdom, rettledning og forstand! |
| 24 Den retfærdiges far jubler, den, der har fået en vís søn, glæder sig over ham; | 24 Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; | 24 Den rettferdiges far skal fryde seg meget, og den som ble far til en vis, skal glede seg over ham. |
| 25 lad din far glæde sig over dig, lad hende, der fødte dig, juble. | 25 din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble! | 25 La din far og din mor glede seg, og la henne som fødte deg, fryde seg! |
| 26 Giv mig dit hjerte, min søn, lad dine øjne finde behag i mine veje. | 26 Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje! | 26 Min sønn, gi meg ditt hjerte, og la dine øyne ha sin lyst i mine veier! |
| 27 For skøgen er en dyb afgrund, den fremmede kvinde er en snæver brønd. | 27 Thi en bundløs grav er skøgen, den fremmede kvinde, en snæver brønd; | 27 For skjøgen er en dyp avgrunn, og en løsaktig kvinne er en trang brønn. |
| 28 Ja, hun ligger på lur som en røver og øger tallet af troløse blandt mennesker. | 28 ja, som en stimand ligger hun på lur og øger de troløses tal blandt mennesker. | 28 Hun ligger også på lur etter et offer og lar det bli flere av de troløse blant menneskene. |
| 29 Hvem råber ak, hvem råber ve, hvem har stridigheder, hvem har klageråb, hvem har flænger uden at vide hvorfor, hvem har triste øjne? | 29 Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? | 29 Hvem har ve? Hvem har sorg? Hvem har tretter? Hvem har klage? Hvem har sår uten grunn? Hvem har sløve øyne? |
| 30 Det har de, der sidder sent oppe over vinen, de, som kommer for at smage den krydrede vin. | 30 De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. | 30 De som sitter lenge over vinen, de som går på leting etter blandet vin. |
| 31 Se ikke på vinen, når den skinner rødt, når den glimter i bægeret, rigeligt flyder den! | 31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i bægeret; den glider så glat, | 31 Se ikke på vinen, hvor rød den er, når den sprudler i begeret, når den inntas så rikelig. |
| 32 Den ender med at bide som en slange, spy gift som en hugorm. | 32 men bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle; | 32 Til slutt biter den som en slange og stikker som en giftslange. |
| 33 Dine øjne ser sære ting, og du taler forstyrret, | 33 dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; | 33 Dine øyne vil se fremmede ting, og ditt hjerte taler fordervelse. |
| 34 du bliver som en, der ligger ude på have, som en, der ligger på en mastetop. | 34 du har det, som lå du midt i havet, som lå du oppe på en mastetop. | 34 Ja, du blir lik en som legger seg ned midt ute på havet, eller lik en som ligger på toppen av masten og sier: |
| 35 »Jeg er blevet slået, uden at jeg følte smerte, jeg er slået ud, uden at jeg mærkede det. Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge vinen igen!« | 35 »De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til vinen!« | 35 "De har slått meg, men jeg ble ikke skadet. De har banket meg, men jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne, så jeg kan få tak i mer?" |