Ordsprogenes bog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Vær ikke misundelig på onde mennesker, ønsk ikke at være sammen med dem; | 1 Misund ej onde folk, hav ikke lyst til at være med dem; | 1 Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ønsk heller ikke å være sammen med dem! |
| 2 for deres hjerte tænker på vold, deres læber taler ondskab. | 2 thi deres hjerte pønser på vold, deres læbers ord volder men. | 2 For deres hjerte pønsker bare på vold, og deres lepper taler om ulykke. |
| 3 Med visdom bygges et hus, med forstandighed grundfæstes det, | 3 Ved visdom bygges et hus, ved indsigt holdes det oppe, | 3 Ved visdom blir et hus bygd, og ved forstand blir det grunnfestet. |
| 4 med kundskab bliver rummene fulde af alt kostbart og dejligt gods. | 4 ved kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt gods. | 4 Ved kunnskap blir rommene fylt med alle kostbare og herlige rikdommer. |
| 5 Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft. | 5 Vismand er større end kæmpe, kyndig mand mer end kraftkarl. | 5 En vis mann er sterk, ja, en mann med kunnskap øker kraften. |
| 6 Du skal føre krig efter planlægning, med mange rådgivere vinder du sejr. | 6 Thi krig skal du føre efter modent overlæg, vel står det til, hvor mange giver råd. | 6 For ved kloke råd skal du utkjempe din egen strid, og der det er mange rådgivere, er det frelse. |
| 7 Visdommen er for høj for den dumme, i porten åbner han ikke sin mund. | 7 Visdom er dåren for høj, han åbner ej munden i porten. | 7 Visdom er for høyt for en dåre. Han åpner ikke munnen i porten. |
| 8 Den, der pønser på at handle ondt, ham kalder man rænkesmed. | 8 Den, der har ondt i sinde, kaldes en rænkefuld mand. | 8 Den som planlegger å gjøre ondt, skal kalles en renkesmed. |
| 9 Den dummes rænker er synd, spotteren vækker afsky hos mennesker. | 9 Hvad en dåre har for, er synd, en spotter er folk en gru. | 9 Å pønske ut dårskap er synd, og spotteren er en styggedom for menneskene. |
| 10 Viser du dig modløs på nødens dag, svækkes din styrke. | 10 Taber du modet på trængslens dag, da er din kraft kun ringe. | 10 Hvis du mister motet på trengselens dag, da har du liten styrke. |
| 11 Red dem, der føres til døden, og dem, der vakler til retterstedet, skån dem dog! | 11 Frels dem, der slæbes til døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. | 11 Utfri dem som føres mot døden, hold igjen dem som stabber av gårde for å drepes. |
| 12 Du siger: »Vi kender jo ikke den mand«; men mon ikke han, der prøver hjerterne, har indsigt? Han, der vogter på dit liv, ved besked og gengælder mennesket efter dets gerninger | 12 Siger du: »se, jeg vidste det ikke« - mon ej han, der vejer hjerter, kan skønne? Han, der tager vare på din sjæl, han ved det, han gengælder mennesker, hvad de har gjort. | 12 Hvis du sier: "Sannelig, vi visste det ikke", skal da ikke Han som prøver hjertene, forstå det? Han som våker over din sjel, kjenner Han ikke til det? Skal ikke Han gjengjelde hvert menneske etter dets gjerninger? |
| 13 Spis honning, min søn, for det er godt, flydende honning er sød på din gane. | 13 Spis honning, min søn, det er godt, og kubens saft er sød for din gane; | 13 Min sønn, spis honning, for det er godt, og honningkake, som er søt for din gane. |
| 14 Sådan er kundskab, sådan er visdom for dit liv, når du har opnået den, har du en fremtid, og dit håb slukkes ikke. | 14 vid, at så er og visdom for sjælen! Når du finder den, har du en fremtid, dit håb bliver ikke til intet. | 14 På samme måten skal visdommens kunnskap være for din sjel. Hvis du har funnet den, er det en framtid, og ditt håp skal ikke gå til grunne. |
| 15 Du skal ikke på uretfærdig vís lure på den retfærdiges bolig, du skal ikke øve vold mod hans hjem, | 15 Lur ej på den retfærdiges bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans hjem; | 15 Ligg ikke på lur, som en ugudelig, mot den rettferdiges bolig! Du må ikke plyndre hans hvilested. |
| 16 for den retfærdige kan falde syv gange og rejse sig igen, men uretfærdige snubler og falder i ulykke. | 16 thi syv gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i fordærv. | 16 For en rettferdig kan falle sju ganger og reise seg opp igjen, men de ugudelige skal falle når ulykken kommer. |
| 17 Glæd dig ikke over din fjendes fald, dit hjerte skal ikke juble, når han snubler, | 17 Falder din fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit hjerte ikke, | 17 Gled deg ikke når din fiende faller, og fryd deg ikke i ditt hjerte når han snubler, |
| 18 for at Herren ikke skal se det med mishag og vende sin vrede fra ham. | 18 at ikke Herren skal se det med mishag og vende sin vrede fra ham. | 18 for at ikke Herren skal se det, og det blir ondt i Hans øyne, og Han vender Sin vrede bort fra din fiende. |
| 19 Far ikke op over forbryderne, og vær ikke misundelig på de uretfærdige, | 19 Græm dig ej over ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; | 19 La ikke din harme opptennes på grunn av dem som gjør ondt, og vær ikke misunnelig på de ugudelige! |
| 20 for den onde har ingen fremtid, de uretfærdiges lampe slukkes. | 20 thi den onde har ingen fremtid, gudløses lampe går ud. | 20 For det er ingen framtid for den onde. De ugudeliges lampe skal slokne. |
| 21 Frygt Herren og kongen, min søn, undgå samkvem med folk, der mener noget andet; | 21 Frygt Herren og kongen, min søn, indlad dig ikke med folk, som gør oprør; | 21 Frykt Herren, min sønn, og kongen! Slå deg ikke sammen med dem som vil endre på dette. |
| 22 for ulykke fra dem kommer pludseligt, hvem ved, hvilken ødelæggelse de to kan forvolde? | 22 thi brat kommer ulykke fra dem, uventet fordærv fra begge. | 22 For ulykken skal komme plutselig over dem, og hvem vet hvilken ødeleggelse disse to kan bringe? |
| 23 Også disse ord stammer fra vismænd. At begunstige nogen i retten er af det onde. | 23 Også følgende ordsprog er af vise mænd. Partiskhed i retten er ilde. | 23 Også disse ordene hører til de vise: Det er ikke rett å la folks anseelse avgjøre dommen. |
| 24 Den, der siger til en skyldig: »Du er uskyldig«, ham forbander folkeslagene, over ham nedkalder folkene vrede, | 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er folkeslags banden, folkefærds vrede; | 24 Den som sier til den skyldige: "Du er rettferdig", ham skal folk forbanne, ja, alle folkeslagene skal være vrede på ham. |
| 25 men de, der fælder retfærdig dom, har det godt, over dem kommer rig velsignelse. | 25 men dem, der dømmer med ret, går det vel, dem kommer lykkens velsignelse over. | 25 Men de som irettesetter, skal fryde seg, og den gode velsignelsen skal komme over dem. |
| 26 Den, der svarer redeligt, er som en, der kysser læberne. | 26 Et kys på læberne giver den, som kommer med ærligt svar. | 26 Et svar med de rette ord er som et kyss på leppene. |
| 27 Fuldfør dit arbejde ude, og gør dig færdig på din mark, derefter kan du bygge dig et hus. | 27 Fuldfør din gerning udendørs, gør dig færdig ude på marken og byg dig siden et hus! | 27 Fullfør ditt arbeid der ute, sett det i stand slik du vil ha det ute på marken. Etter det kan du bygge ditt hus. |
| 28 Vidn ikke falsk mod din næste, vil du hykle med dine læber? | 28 Vidn ikke falsk mod din næste, vær ikke letsindig med dine læber; | 28 Vær ikke vitne mot din neste uten grunn, vil du svike med dine lepper? |
| 29 Sig ikke: »Som han har gjort mod mig, vil jeg gøre mod ham, jeg vil gengælde ham efter hans gerninger.« | 29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans gerning.« | 29 Si ikke: "Som han har gjort mot meg, skal jeg gjøre mot ham. Jeg skal gi hver mann igjen etter hans gjerninger." |
| 30 jeg kom forbi en doven mands mark, forbi et uforstandigt menneskes vingård. | 30 Jeg kom forbi en lad mands mark og et uforstandigt menneskes vingård; | 30 Jeg gikk forbi marken til en lat mann og forbi vingården til et menneske som manglet forstand. |
| 31 Se, den var helt tilgroet med nælder, tidsler dækkede den, dens stengærde var revet ned. | 31 se, den var overgroet af tidsler, ganske skjult af nælder; stendiget om den lå nedbrudt. | 31 Og se, der var den, fullstendig overgrodd med tistler. Bakken var dekket av ugress. Steinmuren rundt var revet ned. |
| 32 Jeg betragtede den og rettede min opmærksomhed mod den, jeg så på den og uddrog den lære: | 32 Jeg skued og skrev mig det bag øre, jeg så og tog lære deraf: | 32 Se, jeg skuet, jeg la meg dette på hjertet, jeg så og tok imot rettledning av det: |
| 33 »Lidt søvn, lidt hvile, lidt hænderne i skødet«, | 33 Lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: | 33 La meg sove litt, la meg slumre litt, la meg folde hendene litt for å hvile, |
| 34 men så kommer armoden over dig som en landstryger, nøden som en røver. | 34 Som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand. | 34 da skal fattigdommen komme som en omstreifer, og nøden som en væpnet mann. |