Ordsprogenes bog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Som sne om sommeren og regn i høsttiden så uklædelig er ære for tåben. | 1 Som sne om somren og regn høsten så lidt hører ære sig til for en tåbe. | 1 Som snø om sommeren og som regn om høsten, slik er ære upassende for en dåre. |
| 2 Som spurven flakser om og svalen flyver, sådan når den grundløse forbandelse ikke frem. | 2 Som en spurv i fart, som en svale i flugt så rammer ej banden mod sagesløs mand. | 2 Som en flygende spurv, som en svevende svale, slik skal det være med en grunnløs forbannelse, den skal ikke ramme. |
| 3 En pisk til hesten, en tømme til æslet, en stok til tåbers ryg. | 3 Svøbe for hest, bidsel for æsel og ris for tåbers ryg. | 3 En svøpe for hesten, et bissel for eselet og en kjepp for dårens rygg. |
| 4 Svar ikke tåben så dumt, som han spørger, for at du ikke skal komme til at ligne ham. | 4 Svar ej tåben efter hans dårskab, at ikke du selv skal blive som han. | 4 Svar ikke en dåre ut fra hans dårskap, så ikke du også skal bli som ham. |
| 5 Svar tåben så dumt, som han spørger, for at han ikke skal være vís i egne øjne. | 5 Svar tåben efter hans dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. | 5 Svar en dåre ut fra hans dårskap, så han ikke skal bli vis i egne øyne. |
| 6 At hugge sine fødder af eller drikke eddike: at sende bud med en tåbe. | 6 Den afhugger fødderne og inddrikker vold, som sender bud ved en tåbe. | 6 Å sende bud ved en dåre er som å hogge føttene av og drikke det bitre. |
| 7 Kraftløse er den lammes ben og ordsprog i tåbers mund. | 7 Slappe som den lammes ben er ordsprog i tåbers mund. | 7 Den lammes legger henger kraftløse, slik er et ordspråk i munnen på dårer. |
| 8 Som en, der binder stenen fast i slyngen, sådan er den, der viser tåben ære. | 8 Som en, der binder stenen fast i slyngen, er den, der hædrer en tåbe. | 8 Som en som fester steiner i slyngen, slik er den som gir ære til en dåre. |
| 9 En tidselplante i den berusedes hånd: ordsprog i tåbers mund. | 9 Som en tornekæp, der falder den drukne i hænde, er ordsprog i tåbers mund. | 9 Som en tornebusk som går inn i drankerens hånd, slik er ordspråk i munnen på dårer. |
| 10 En bueskytte, der gennemborer enhver, som kommer forbi: en, der lejer en tåbe og en beruset. | 10 Som en skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en tåbe og en drukken. | 10 Mesteren danner alt, men den som leier en dåre, er lik den som leier tilfeldige som går forbi. |
| 11 Som en hund, der vender tilbage til sit bræk, er en tåbe, der gentager sine dumheder. | 11 Som en hund, der vender sig om til sit spy, er en tåbe, der gentager dårskab. | 11 Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som gjentar sin dårskap. |
| 12 Ser du en mand, der er vís i egne øjne, er der mere håb for en tåbe end for ham. | 12 Ser du en mand, der tykkes sig viis, for en tåbe er der mere håb end for ham. | 12 Ser du en mann som er vis i egne øyne? Det er mer håp for en dåre enn for ham. |
| 13 Den dovne siger: »Der er et rovdyr på vejen, der er en løve ude på torvene!« | 13 Den lade siger: »et rovdyr på vejen, en løve ude på torvene!« | 13 Den late sier: "Det er en løve på veien, en grusom løve ute på gatene!" |
| 14 Døren drejer på sit hængsel, den dovne vender sig på sin seng. | 14 Døren drejer sig på sit hængsel, den lade på sit leje. | 14 Som døren svinger på hengselen, slik snur den late seg på sin seng. |
| 15 Den dovne stikker hånden i skålen, men er for træt til at føre den op til munden. | 15 Den lade rækker til fadet, men gider ikke føre hånden til munden. | 15 Den late stikker hånden i fatet, men er for trett til å føre den tilbake til munnen. |
| 16 I egne øjne er den dovne visere end syv, der svarer med dømmekraft. | 16 Den lade tykkes sig større vismand end syv, der har kloge svar. | 16 Den late er visere i egne øyne enn sju menn som kan svare med dømmekraft. |
| 17 En, der tager fat i ørerne på en omstrejfende hund: en, der blander sig i en strid, der ikke kommer ham ved. | 17 Den griber en hund i øret, som blander sig i uvedkommende strid. | 17 Den som bare går forbi og blander seg inn i en krangel som ikke gjelder ham selv, han er lik den som griper en hund i ørene. |
| 18 Som en forrykt, der afskyder brandpile og dræbende pile, | 18 Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, | 18 Lik en gal mann som skyter brannpiler og dødelige piler, |
| 19 sådan er den, der narrer sin næste og siger: »Det var bare for sjov!« | 19 er den, der sviger sin næste og siger: »Jeg spøger jo kun.« | 19 er den mann som sviker sin neste og sier: "Jeg bare spøkte!" |
| 20 Uden brænde går ilden ud, uden bagtalelse dør striden hen. | 20 Er der intet brænde, går ilden ud, er der ingen bagtaler, stilles trætte. | 20 Uten ved dør ilden ut. Der det ikke er noen baktaler, opphører striden. |
| 21 Kul til gløder og brænde til ild, stridbar mand til at optænde strid. | 21 Trækul til gløder og brænde til ild og trættekær mand til at optænde kiv. | 21 Slik som trekull er for glør og ved for ilden, slik fyrer en trettekjær mann opp under strid. |
| 22 Bagtalerens ord er som lækkerbiskener, de glider helt ned i maven. | 22 Bagtalerens ord er som lækkerbidskener, de synker dybt i legemets kamre. | 22 Baktalerens ord er som lekre retter, og de synker ned i menneskets indre. |
| 23 Sølvglasur som overtræk på lertøj: brændende læber og ondt hjerte. | 23 Som sølvovertræk på et lerkar er ondsindet hjerte bag glatte læber. | 23 Brennende lepper sammen med et ondt hjerte er som leirkar dekket med sølvslagg. |
| 24 Med læberne forstiller den hadefulde sig, men i sit indre tilrettelægger han svig; | 24 Avindsmand hykler med læben, i sit indre huser han svig; | 24 Den som hater, vil skjule det med sine lepper, men han samler opp svik i sitt indre. |
| 25 når han taler venligt, skal du ikke tro ham, for han har syv afskyelige ting i hjertet. | 25 gør han røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans hjerte er syvfold gru. | 25 Selv om hans røst er vennlig, så tro ham ikke, for det er sju styggedommer i hans hjerte. |
| 26 Hans had skjules i bedrag, men hans ondskab afsløres i forsamlingen. | 26 Den, der dølger sit had med svig, hans ondskab kommer frem i folkets forsamling. | 26 Selv om hans hat er dekket med svik, vil hans ondskap bli avslørt i forsamlingen. |
| 27 Den, der graver en grav, kan selv falde i den, en sten kan falde tilbage på den, der ruller den op. | 27 I graven, man graver, falder man selv, af stenen, man vælter, rammes man selv. | 27 Den som graver en grav, skal selv falle i den, og den som ruller bort en stein, skal få den over seg. |
| 28 Løgnagtig tunge hader dem, den undertrykker, en glat mund fører til fald. | 28 Løgnetunge giver mange hug, hyklersk mund volder fald. | 28 En løgnaktig tunge hater dem den knuser, og en smigrende munn legger anstøt. |