Ordsprogenes bog 27 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Du skal ikke rose dig af dagen i morgen, for du ved ikke, hvad den dag bringer. | 1 Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe. | 1 Ros deg ikke av morgendagen, for du vet ikke hva dagen vil bringe. |
| 2 Lad en anden rose dig, ikke din egen mund, en fremmed, ikke dine egne læber. | 2 Lad en anden rose dig, ikke din mund, en fremmed, ikke dine egne læber. | 2 La en annen rose deg, og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne lepper! |
| 3 En sten er tung, og sand vejer til, men ærgrelse over den dumme er tungere end begge dele. | 3 Sten er tung, og sand vejer til, men tung fremfor begge er dårers galde. | 3 En stein er tung, og sand er en byrde, men dårens vrede er tyngre enn dem begge. |
| 4 Harme er ubarmhjertig og vrede overvældende, men hvem kan holde stand mod skinsyge? | 4 Vrede er grum, og harme skummer, men skinsyge, hvo kan stå for den? | 4 Harme er grusomt, og vrede er som en storflom, men hvem kan holde stand mot sjalusi? |
| 5 Hellere åben irettesættelse end skjult kærlighed. | 5 Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules. | 5 Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som holdes skjult. |
| 6 En vens hug er velmente, en fjendes kys er falske. | 6 Vennehånds hug er ærligt mente, avindsmands kys er mange. | 6 En venn er trofast selv når han gir sår, men en fiendes kyss er svikefulle. |
| 7 Den mætte sparker til honningen, men for den sultne er alt bittert sødt. | 7 Den mætte vrager honning, alt beskt er sødt for den sultne. | 7 En som er mett, har avsky for honningkaken, men for en som er sulten, blir alt bittert til søtt. |
| 8 Som en spurv, der flakser om borte fra sin rede, sådan er en mand, der flakker om borte fra sit hjem. | 8 Som fugl, der må fly fra sin rede, er mand, der må fly fra sit hjem: | 8 Som en fugl som er kommet bort fra sitt rede, er en mann som flakker omkring borte fra sitt eget bosted. |
| 9 Olie og røgelse glæder hjertet og venskabets sødme styrker sjælen. | 9 Olie og røgelse fryder sindet, men sjælen sønderslides af kummer. | 9 Salveolje og parfyme gleder hjertet. Det gjør også en venn som gir råd for sjelen. |
| 10 Svigt ikke din ven og din fars ven, gå ikke kun på din ulykkes dag til din brors hus. Hellere en nabo i nærheden end en bror langt borte. | 10 Slip ikke din ven og din faders ven, gå ej til din broders hus på din ulykkes dag. Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne. | 10 Svikt ikke din egen venn eller din fars venn, og gå ikke til din brors hus på din ulykkes dag! Det er bedre med en nabo i nærheten enn en bror langt borte. |
| 11 Vær vís, min søn, og glæd mit hjerte, så jeg kan svare den, der spotter mig. | 11 Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. | 11 Min sønn, vær vis og gjør mitt hjerte glad, så jeg kan gi svar til den som håner meg. |
| 12 Den kløgtige ser ulykken og søger skjul, uerfarne går videre og må bøde. | 12 Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder, | 12 Den kloke forutser det onde og søker skjul. De enfoldige går videre og blir bøtelagt. |
| 13 Tag hans tøj, for han har stillet sikkerhed for en anden, tag pant hos ham for de fremmede. | 13 tag hans klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes skyld! | 13 Ta klærne fra den som har borget for en fremmed, og ta pant av ham for utlendingene. |
| 14 Når man højlydt velsigner sin ven fra tidlig morgen, regnes det for en forbandelse. | 14 Den, som årle højlydt velsigner sin næste, han får det regnet for banden. | 14 Når noen står tidlig opp og velsigner sin venn med høy røst om morgenen, skal det regnes som en forbannelse. |
| 15 Uafladeligt tagdryp på en regnvejrsdag og stridbar kvinde ligner hinanden; | 15 Ustandseligt tagdryp en regnvejrsdag og trættekær kvinde ligner hinanden; | 15 Stadig takdrypp på en regnværsdag og en trettekjær kvinne ligner hverandre. |
| 16 at holde hende nede er at holde vinden nede eller holde olie i sin højre hånd. | 16 den, som vil skjule hende, skjuler vind, og hans højre griber i olie. | 16 Å stagge henne er som å stagge vinden, eller gripe olje med sin høyre hånd. |
| 17 Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. | 17 Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet. | 17 Som jern slipes av jern, slik slipes mannens framferd av sin venn. |
| 18 Den, der passer et figentræ, kan nyde dets frugt; den, der vogter sin herre, får ære af det. | 18 Røgter man et figentræ, spiser man dets frugt; den, der vogter sin herre, æres. | 18 Den som steller fikentreet, skal spise frukten av det. Slik skal den som tar vare på sin herre, få ære. |
| 19 Som vandet spejler ansigtet, sådan spejler hjertet mennesket. | 19 Som i vandspejlet ansigt møder ansigt, slår menneskehjerte menneske i møde. | 19 Som ansikt speiler ansikt i vann, slik finner det ene mennesket sitt hjerte igjen i det andre. |
| 20 Dødsrige og underverden mættes ikke, menneskets øjne mættes ikke. | 20 Dødsrige og afgrund kan ikke mættes, ej heller kan menneskens øjne mættes. | 20 Dødsriket og fortapelsen blir aldri mettet, heller ikke menneskenes øyne blir mettet. |
| 21 Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld, men en mand skal bedømmes efter sit ry. | 21 Digel til sølv og ovn til guld, efter sit ry bedømmes en mand. | 21 Smeltedigelen er for sølv og smelteovnen for gull, og en mann prøves ved det som sies om ham. |
| 22 Selv om du knuste den dumme i morteren med støderen sammen med kornene, ville hans dumhed ikke forsvinde. | 22 Om du knuste en dåre i morter med støder midt imellem gryn, hans dårskab veg dog ej fra ham. | 22 Selv om du knuser en dåre i morteren med støteren, sammen med knust korn, så vil hans dårskap likevel ikke bli borte fra ham. |
| 23 Hold dig underrettet om dit småkvægs tilstand, vær opmærksom på dine hjorde, | 23 Mærk dig, hvorledes dit småkvæg ser ud, hav omhu for dine hjorde; | 23 Gjør deg flid med å lære hvordan ditt småfe ser ut, og ha omsorg for din buskap! |
| 24 for velstand holder ikke evigt, rigdom holder ikke i slægt efter slægt. | 24 thi velstand varer ej evigt, rigdom ikke fra slægt til slægt; | 24 For rikdommer varer ikke evig, og en krone varer ikke gjennom alle slektsledd. |
| 25 Når græsset forsvinder, og det grønne er afgræsset, når høet fra-bjergene samles ind, | 25 er sommergræsset svundet, grønt spiret frem, og sankes bjergenes urter, | 25 Når høyet er tatt bort, og nytt gress kommer til syne, og vekstene på fjellene blir samlet inn, |
| 26 har du lam, du kan få tøj fra, bukke til at købe en mark for | 26 da har du lam til at give dig klæder og bukke til at købe en mark, | 26 da gir lammene deg klær, og bukkene betaler prisen for en åker. |
| 27 og gedemælk nok til føde for dig og dit og til livets ophold for dine piger. | 27 gedemælk til mad for dig og dit hus, til livets ophold for dine piger. | 27 Du har nok geitemelk til din mat og til maten for ditt husfolk, og nok til livsopphold for dine tjenestepiker. |