Ordsprogenes bog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ord af Agur, Jakes søn, fra Massa. Manden siger: Jeg er træt, Gud! Jeg er træt, Gud! Jeg kan ikke mere! | 1 Massaiten Agur, Jakes søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; | 1 Ord og utsagn av Agur, Jakes sønn. Denne mannen forkynte for Itiel, for Itiel og Ukkal: |
| 2 For jeg var et fæ af et menneske og havde ikke et menneskes indsigt. | 2 thi jeg er for dum til at regnes for mand, mands vid er ikke i mig; | 2 Sannelig, jeg er mer ufornuftig enn noen mann, jeg har ikke et menneskes forstand. |
| 3 Jeg havde ikke lært visdom, så jeg kunne få kundskab om den Hellige. | 3 visdom lærte jeg ej, den hellige lærte jeg ikke at kende. | 3 Jeg har ikke lært visdom, og jeg lærte ikke å kjenne Den Helliges kunnskap. |
| 4 Hvem steg op til himlen og steg ned igen? Hvem samlede vinden i sine hænder? Hvem snørede vandet sammen i kappen? Hvem fastsatte jordens ender? Hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Du ved det jo! | 4 Hvo opsteg til himlen og nedsteg igen, hvo samlede vinden i sine næver, hvo bandt vandet i et klæde, hvo greb fat om den vide jord? hvad er hans navn og hans søns navn? Du kender det jo. | 4 Hvem har steget opp til himmelen eller steget ned? Hvem har samlet vinden i Sin hule hånd? Hvem har bundet vannene i et klede? Hvem har grunnfestet alle jordens ender? Hva er Hans navn, og hva er Hans Sønns navn? Du vet det uten tvil. |
| 5 Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham. | 5 Al Guds tale er ren, han er skjold for dem, der lider på ham. | 5 Alt Guds ord er rent. Han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til Ham. |
| 6 Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner. | 6 Læg intet til hans ord, at han ikke skal stemple dig som løgner. | 6 Legg ikke noe til Hans ord, så Han ikke skal straffe deg, og du blir stående som en løgner. |
| 7 To ting beder jeg dig om, nægt mig dem ikke, så længe jeg lever: | 7 Tvende ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør: | 7 To ting ber jeg Deg om, nekt meg dem ikke før jeg dør. |
| 8 Hold løgn og løgneord bone fra mig! Giv mig hverken armod eller rigdom, men giv mig det at spise, der tilkommer mig, | 8 Hold svig og løgneord fra mig: Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, | 8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra meg! Gi meg verken fattigdom eller rikdom! La meg få ete mitt tilmålte brød, |
| 9 for at jeg ikke skal blive så mæt, at jeg fornægter dig og siger: »Hvem er Herren?« og for at jeg ikke skal forarmes og blive en tyv og krænke min Guds navn. | 9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er Herren?« Eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men. | 9 så jeg ikke skal fornekte når jeg blir mett og si: "Hvem er Herren?", og så jeg ikke skulle stjele og vanære min Guds navn om jeg ble fattig. |
| 10 Bagtal ikke en tjener for hans herre, for at han ikke skal forbande dig, så du må bøde. | 10 Bagtal ikke en træl for hans herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde. | 10 Baktal ikke en tjener for hans herre, så han ikke skal forbanne deg, og du bli funnet skyldig. |
| 11 Der er folk, der forbander deres far og ikke velsigner deres mor. | 11 Der findes en slægt, som forbander sin fader og ikke velsigner sin moder, | 11 Det er en ætt som forbanner sin far og ikke velsigner sin mor. |
| 12 Der er folk, der er rene i egne øjne, men ikke er vasket rene for deres snavs. | 12 en slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet snavset af sig, | 12 Det er en ætt som er ren i egne øyne, men som ikke har fått vasket bort sin egen urenhet. |
| 13 Der er folk, der har hovmodige øjne og løftede øjenbryn. | 13 en slægt med de stolteste øjne, hvis blikke er fulde af hovmod. | 13 Det er en ætt, å hvor hovmodige deres øyne er! De hever sine øyebryn. |
| 14 Der er folk, der har tænder som sværd og kæber som knive, så de kan fortære de hjælpeløse på jorden og de fattige blandt menneskene. | 14 En slægt, hvis tænder er sværd hvis kæber er skarpe knive, så de æder de arme ud af landet, de fattige ud af menneskers samfund. | 14 Det er en ætt, deres tenner er som sverd, deres kjever er som kniver, som eter de fattige ut av landet, og de trengende bort fra menneskene. |
| 15 Blodiglen har to døtre, »Giv!« og »Giv!« Der er tre, der aldrig bliver mætte, fire, der aldrig siger »nok«: | 15 Blodiglen har to døtre: Givhid, givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: | 15 Blodsugeren har to døtre, "Gi" og "Gi". Det er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: "Nok!": |
| 16 dødsriget og det lukkede moderliv, jorden, der aldrig får vand nok, og ilden, der aldrig siger »nok«. | 16 Dødsriget og det golde moderliv, jorden, som aldrig mættes af vand, og ilden, som aldrig får nok. | 16 dødsriket, det ufruktbare morsliv, jorden som ikke blir mett av vann, og ilden som aldri sier: "Nok!". |
| 17 Øjet på den, der spotter sin far og lader hånt om lydighed mod sin mor, skal ravnene i-dalen hakke ud, ørnene skal æde det. | 17 Den, som håner sin fader og spotter sin gamle moder, hans øje udhakker bækkens ravne, ørneunger får det til æde. | 17 Et øye som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene i dalen hakke ut, og ørneungene skal ete det. |
| 18 Tre ting er ufattelige for mig, fire forstår jeg ikke: | 18 Tre ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: | 18 Det er tre ting som er for underfulle for meg, ja, fire som jeg ikke forstår: |
| 19 ørnens færden på himlen, slangens færden på klippen, skibets færden ude på havet, mandens færden hos den unge kvinde. | 19 Ørnens vej på himlen, slangens vej på klipper, skibets vej på havet, mandens vej til den unge kvinde. | 19 ørnens vei under himmelen, slangens vei over berget, skipets vei på havet og mannens vei til jomfruen. |
| 20 Sådan er en horkvindes adfærd: Hun spiser, tørrer sig om munden og siger: »Jeg har ikke forbrudt mig.« | 20 Så er en ægteskabsbryderskes færd: Hun spiser og tørrer sig om munden og siger: »jeg har ikke gjort noget ondt!« | 20 Dette er skjøgens vei: Hun spiser og tørker seg rundt munnen, og sier: "Jeg har ikke gjort noen misgjerning." |
| 21 Tre ting får jorden til at ryste, fire kan den ikke bære: | 21 Under tre ting skælver et land, fire kan det ikke bære: | 21 For tre ting skjelver jorden, ja, fire kan den ikke holde ut: |
| 22 en træl, der bliver konge, og en tåbe, der spiser sig mæt, | 22 En træl, når han gøres til konge, en nidding, når han spiser sig mæt, | 22 for en slave når han regjerer, en dåre når han blir mettet av brød, |
| 23 en tilsidesat kvinde, der bliver gift, og en trælkvinde, der arver sin frue. | 23 en bortstødt hustru, når hun bliver gift, en trælkvinde, når hun arver sin frue. | 23 for en forsmådd kvinne når hun er gift, og en tjenestepike som arver sin husfrue. |
| 24 Disse fire er små på jorden, men visere end de vise: | 24 Fire på jorden er små, visere dog end vismænd: | 24 Disse fire er små på jorden, men de er de vise blant vise: |
| 25 Myrer er et folk uden styrke, men de skaffer sig føde om sommeren; | 25 Myrerne, de er et folk uden styrke, samler dog føde om somren; | 25 Maurene er et folk som ikke er sterkt, likevel lagrer de opp sin føde om sommeren. |
| 26 grævlinger er et folk uden magt, men de indretter deres bo på klippen; | 26 klippegrævlinger, et folk uden magt, bygger dog bolig i klipper; | 26 Fjellgrevlingene er et folk som ikke har mye kraft, likevel lager de sine hus i berget. |
| 27 græshopper har ingen konge, men de drager samlet ud i god orden; | 27 græshopper, de har ej konge, drager dog ud i rad og række; | 27 Gresshoppene har ingen konge, likevel drar de alle flokkvis fram. |
| 28 firben kan fanges med hænderne, men de findes i kongepaladser. | 28 firbenet, det kan man gribe med hænder, er dog i kongers paladser. | 28 Firfislen kan du gripe med hendene, likevel er den i kongens slott. |
| 29 Disse tre tager faste skridt, fire har en fast gang: | 29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig gang: | 29 Dette er tre som skrider staselig framover, ja, fire som er staselige når de går: |
| 30 løven, helten blandt dyrene, som ikke viger tilbage for nogen, | 30 Løven, kongen blandt dyrene, som ikke viger for nogen; | 30 Løven, den mektige blant dyrene, som ikke viker unna for å møte noen som helst, |
| 31 hanen, der bryster sig, bukken og kongen, der står i spidsen for sit folk. | 31 en sadlet stridshest, en buk, en konge midt i sin hær. | 31 den stolte hanen, bukken og en konge som har sin hær med seg. |
| 32 Hvad enten du har handlet tåbeligt ved at hovmode dig, eller du har tænkt dig om, så læg hånden på munden. For tryk på mælken giver tykmælk, tryk på næsen giver blod, og tryk på vreden giver strid. | 32 Har du handlet som dåre i overmod, tænker du ondt, da hånd for mund! Thi tryk på mælk giver ost, tryk på næsen blod og tryk på vrede trætte. | 32 Hvis du har vært så dåraktig at du har opphøyet deg selv, eller hvis du har tenkt ut ondskap, da legg hånden på munnen! |