Ordsprogenes bog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ord til kong Lemuel af Massa, som hans mor opdrog ham med. | 1 Kong Lemuel af Massas ord; som hans moder tugtede ham med. | 1 For som trykk på melk gir smør og som trykk på nese gir blod, slik vil trykk på vrede gi strid. |
| 2 Hør, min søn, mit livs søn, mine løfters søn! | 2 Hvad, Lemuel, min søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit moderlivs søn, hvad, mine løfters søn? | 2 Kong Lemuels ord, den byrden som hans mor gav ham rettledning om: Hva nå, du min sønn? Hva nå, du sønn av mitt liv? Hva nå, du mine løfters sønn? |
| 3 Giv ikke din kraft til kvinder, dine lænder til dem, der kan ødelægge konger. | 3 Giv ikke din kraft til kvinder, din kærlighed til dem, der ødelægger konger. | 3 Gi ikke din kraft til kvinner, legg ikke dine veier til det som ødelegger konger. |
| 4 Konger, Lemuel, konger bør ikke drikke vin, fyrster bør ikke forlange øl, | 4 Det klæder ej konger, Lemuel, det klæder ej konger at drikke vin eller fyrster at kræve stærke drikke, | 4 Det er ikke for konger, Lemuel, det er ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å ha lyst på sterk drikk, |
| 5 så de drikker og glemmer deres forpligtelse og ændrer retten for alle hjælpeløse. | 5 at de ikke skal drikke og glemme vedtægt og bøje retten for alle arme. | 5 så de ikke skal drikke og glemme loven og fordreie retten for alle undertrykte. |
| 6 Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede; | 6 Giv den segnende stærke drikke, og giv den mismodige vin; | 6 Gi sterk drikk til den som holder på å gå under, og vin til dem som er bitre i sjelen. |
| 7 lad ham drikke og glemme sin armod, holde op med at tænke på sin elendighed. | 7 lad ham drikke og glemme sin fattigdom, ej mer ihukomme sin møje. | 7 La ham drikke og glemme sin fattigdom og ikke lenger huske på sin elendighet. |
| 8 Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. | 8 Luk munden op for den stumme, for alle lidendes sag; | 8 Åpne din munn for den stumme, i saken til alle dem som holder på å gå til grunne. |
| 9 Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret! | 9 luk munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige ret! | 9 Åpne opp din munn, døm rettferdig og før saken for den fattige og den trengende! |
| 10 En dygtig kvinde, hvor findes hun? Hun er langt mere værd end perler. | 10 Hvo finder en duelig hustru? Hendes værd står langt over perlers. | 10 En god hustru, hvem finner vel henne? For langt mer enn perler er hun verd. |
| 11 Hendes mand stoler på hende, det skorter ikke på udbytte. | 11 Hendes husbonds hjerte stoler på hende, på vinding skorter det ikke. | 11 Hennes manns hjerte stoler på henne, og det skorter ikke på vinning. |
| 12 Hun handler godt imod ham, aldrig ondt, så længe hun lever. | 12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine levedage. | 12 Hun gjør ham godt og ikke ondt alle sitt livs dager. |
| 13 Hun sørger for uld og hør, ivrigt arbejder hendes hænder. | 13 Hun sørger for uld og hør, hun bruger sine hænder med lyst. | 13 Hun sørger for ull og lin, og med flid arbeider hun med sine hender. |
| 14 Hun er som handelsmandens skibe, langvejsfra henter hun føden. | 14 Hun er som en købmands skibe, sin føde henter hun langvejs fra. | 14 Hun er som kjøpmannens skip, hun henter sitt brød langt borte fra. |
| 15 Hun står op, mens det endnu er nat, hun skaffer føde til sit hus og giver ordrer til sine piger. | 15 Endnu før dag står hun op og giver huset mad, sine piger deres tilmålte del. | 15 Hun står opp mens det ennå er natt, og sørger for mat til sitt husfolk og fordeler arbeid til sine tjenestepiker. |
| 16 Efter moden overvejelse skaffer hun sig en mark, for frugten af sit arbejde planter hun en vingård. | 16 Hun tænker på en mark og får den, hun planter en vingård, for hvad hun har tjent. | 16 Hun undersøker en åker og skaffer seg den. For det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård. |
| 17 Hun binder styrke om lænderne, hun gør sine arme stærke. | 17 Hun bælter sin hofte med kraft, lægger styrke i sine arme. | 17 Hun binder opp om livet med kraft, og hun styrker sine armer. |
| 18 Hun mærker, at hendes arbejde går godt, hendes lampe slukkes ikke om natten. | 18 Hun skønner, hendes husholdning lykkes, hendes lampe går ikke ud om natten. | 18 Hun forstår at hun gjør en god handel, hennes lamper slokner ikke om natten. |
| 19 Hendes hænder sætter rokken i gang, hendes fingre griber om tenen. | 19 Hun rækker sine hænder mod rokken, fingrene tager om tenen. | 19 Hun rekker hendene ut til håndteinen, hun holder spindelen med hånden. |
| 20 Hun åbner sin hånd for den hjælpeløse, hun rækker hænderne frem mod den fattige. | 20 Hun rækker sin hånd til den arme, rækker armene ud til den fattige. | 20 Hun åpner sin hånd for den fattige, ja, hun rekker hendene ut til den trengende. |
| 21 Hun nærer ikke bekymring for sin husstand, når det sner, for alle er klædt i skarlagen. | 21 Af sne har hun intet at frygte for sit hus, thi hele hendes hus er klædt i skarlagen. | 21 Hun frykter ikke snøen for sitt hus, for hele hennes husfolk har klær av skarlagen. |
| 22 Hun laver sig tæpper, hun er klædt i fint linned og purpurødt stof. | 22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i byssus og purpur. | 22 Hun lager seg tepper. Hennes egne klær er av fint lin og purpur. |
| 23 Hendes mand er kendt i portene, hvor han sidder sammen med landets ældste. | 23 Hendes husbond er kendt i portene, når han sidder blandt landets ældste. | 23 Hennes mann er kjent i porten der han sitter sammen med de eldste i landet. |
| 24 Hun laver linnedkjortler og sælger dem, hun leverer bælter til købmanden. | 24 Hun væver linned til salg og sælger bælter til kræmmeren. | 24 Hun lager klær av lin og selger dem, og leverer belter til kjøpmannen. |
| 25 Hun er klædt i styrke og anseelse, og hun ler morgendagen i møde. | 25 Klædt i styrke og hæder går hun morgendagen i møde med smil. | 25 Styrke og verdighet er hennes kledning. Hun smiler mot dagen som kommer. |
| 26 Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. | 26 Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen. | 26 Hun åpner sin munn med visdom, barmhjertighetens lov er på hennes tunge. |
| 27 Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus , hun spiser ikke dovenskabens brød. | 27 Hun våger over husets gænge og spiser ej ladheds brød. | 27 Hun våker over de veiene hennes husfolk går, og brød som er vunnet i latskap, spiser hun ikke. |
| 28 Hendes sønner rejser sig og priser hende, hendes mand berømmer hende: | 28 Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov: | 28 Hennes barn står fram og priser henne salig. Hennes mann priser henne: |
| 29 »Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle!« | 29 »Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle!« | 29 "Det finnes mange gode kvinner, men du overgår dem alle." |
| 30 Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed, men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes. | 30 Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter Herren, skal roses. | 30 Ynde svikter, og skjønnhet forgår, men en kvinne som frykter Herren, skal prises. |
| 31 Lad hende nyde frugten af sit arbejde, lad hendes gerninger berømme hende i portene. | 31 Lad hende få sine hænders frugt, hendes gerninger synger hendes lov i portene. | 31 Gi henne frukten av sine egne henders arbeid, og hennes egne gjerninger skal bære fram hennes pris i porten. |