Ordsprogenes bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Min søn, lyt til min visdom, vend dit øre mod min forstandighed | 1 Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre, | 1 Min sønn, gi akt på min visdom! Bøy ditt øre til min forstand, |
| 2 så du bevarer omtanke, og dine læber vogter på kundskab. | 2 at kløgt må våge øver dig, læbernes kundskab vare på dig. | 2 så du kan ta vare på evnen til å skjelne rett, og dine lepper kan verne om kunnskapen. |
| 3 Nok drypper fremmed kvindes læber af honning, nok er hendes gane glattere end olie, | 3 Thi af honning drypper den fremmedes læber, glattere end olie er hendes gane; | 3 For en løsaktig kvinne har lepper som drypper av honning, og hennes gane er glattere enn olje. |
| 4 men hun ender med at blive bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd. | 4 men til sidst er hun besk som malurt, hvas som tveægget sværd; | 4 Men til slutt er hun bitter som malurt, skarp som et tveegget sverd. |
| 5 Hendes fødder går ned mod døden, mod dødsriget styrer hendes skridt. | 5 hendes fødder styrer nedad mod døden, til dødsriget stunder hendes fjed; | 5 Hennes føtter farer ned til døden, hennes skritt har feste i dødsriket. |
| 6 Hun giver ikke agt på livets vej, hendes spor er bugtede, uden at du ved det. | 6 hun følger ej livets vej, hendes spor er bugtet, hun ved det ikke. | 6 Hun slår slett ikke inn på livets sti, hennes veier er utrygge, men du merker det ikke. |
| 7 Men hør nu på mig, sønner, vig ikke fra min munds ord! | 7 Hør mig da nu, min søn, vig ikke fra min munds ord! | 7 Hør derfor nå på meg, mine barn, og vik ikke fra min munns ord! |
| 8 Læg din vej fjernt fra hende, kom ikke i nærheden af hendes husdør, | 8 Lad din vej være langt fra hende, kom ej hendes husdør nær, | 8 Hold din vei langt borte fra henne, og kom ikke nær døren til hennes hus, |
| 9 for at du ikke skal prisgive din anseelse til andre og din værdighed til ubarmhjertige, | 9 at du ikke må give andre din ære, en grusom mand dine år. | 9 så du ikke gir din manndomskraft til andre og dine år til den grusomme, |
| 10 og for at fremmede ikke skal mætte sig ved dine kræfter og frugten af dit slid havne i en fremmeds hus, | 10 At ikke dit gods skal mætte fremmede, din vinding ende i andenmands hus, | 10 så ikke de fremmede skal mettes med din kraft, og utkommet av ditt strev skal tilfalle en utlendings hus. |
| 11 så du ender med at jamre over, at dit kød og din krop tæres hen, | 11 så du gribes af anger til sidst, når dit kød og huld svinder hen, | 11 Til slutt vil du bare sukke over at ditt kjøtt og din kropp er tært bort, |
| 12 og du siger: Hvorfor hadede jeg formaning, hvorfor forkastede mit hjerte retledning? | 12 og du siger: »Ak, at jeg hadede tugt, at mit hjerte lod hånt om revselse, | 12 og du må si: "Hvordan kunne jeg hate rettledning, hvordan kunne mitt hjerte forakte tilrettevisning! |
| 13 Jeg hørte ikke på mine vejledere og vendte ikke mit øre mod mine lærere. | 13 så jeg ikke lød mine læreres røst, ej bøjed mit øre til dem, som lærte mig! | 13 Jeg hørte ikke på mine læreres røst, og jeg vendte ikke mitt øre til dem som veiledet meg. |
| 14 Det var nær gået mig galt i forsamling og menighed. | 14 Nær var jeg kommet i alskens ulykke midt i forsamling og menighed!« | 14 Det var nære på at alt det onde skulle ramme meg midt i forsamlingen og menigheten." |
| 15 Drik vand fra din egen cisterne og rindende vand fra din egen brønd. | 15 Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd; | 15 Drikk vann fra din egen brønn og rennende vann fra din egen kilde. |
| 16 Lad ikke dine kilder strømme hen ad gaden, dine bække ud over torvene; | 16 lad ej dine kilder flyde på gaden, ej dine bække på torvene! | 16 Skulle vel dine kilder bli spredt rundt omkring, ja ut på torgene, som strømmer av vann? |
| 17 de skal tilhøre dig alene og ikke nogen fremmed hos dig. | 17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig! | 17 La dem være for deg selv, for deg alene, og ikke for de fremmede hos deg. |
| 18 Velsignet være din egen kilde, glæd dig over din ungdoms hustru, | 18 Velsignet være dit væld, og glæd dig ved din ungdoms hustru, | 18 Må din kilde være velsignet, og gled deg i din ungdoms hustru, |
| 19 den elskede hind, den yndefulde gemse; lad altid hendes elskov mætte dig, berus dig til stadighed i hendes kærlighed. | 19 den elskelige hind, den yndige gazelle; hendes elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes kærlighed! | 19 den elskelige hind og den yndige gasell. La hennes bryster stille din lyst til enhver tid. La deg alltid beruse av hennes kjærlighet. |
| 20 Hvorfor, min søn, skulle du beruse dig i en anden kvinde? Hvorfor skulle du omfavne en fremmed kvinde? | 20 Hvi beruser du dig, min søn, i en fremmed og tager en andens hustru i favn? | 20 For hvorfor skulle du, min sønn, la deg beruse av en løsaktig kvinne, og være omfavnet i armene på en kvinne som forfører? |
| 21 For Herren har en mands veje for øje, han giver agt på alle hans stier. | 21 Thi for Herrens øjne er menneskets veje, grant følger han alle dets spor; | 21 For en manns veier ligger framfor Herrens øyne, og Han gransker alle hans stier. |
| 22 Den ugudelige fanges i sin skyld, han holdes fast i sine synders bånd. | 22 den gudløse fanges af egen brøde og holdes fast i syndens reb; | 22 Hans egne misgjerninger fanger den ugudelige, av sin egen synds bånd er han bundet. |
| 23 Han dør af mangel på opdragelse, han farer vild i sin store dumhed. | 23 han dør af mangel på tugt, går til ved sin store dårskab. | 23 Han skal dø fordi det ikke finnes noen rettledning, og i sin store dårskap skal han fare vill. |