Ordsprogenes bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør, visdommen råber, forstandigheden løfter sin røst. | 1 Mon ikke visdommen kalder, løfter indsigten ikke sin røst? | 1 Er det ikke slik at visdommen kaller? Løfter ikke forstanden sin røst? |
| 2 På højderne ved vejen, ved korsvejene står hun, | 2 Oppe på høje ved vejen, ved korsveje træder den frem; | 2 Den stiller seg opp på toppen av høydene, den står ved veien, der stiene møtes. |
| 3 ved portene, ved indgangen til byen, i døråbningerne råber hun: | 3 ved porte, ved byens udgang, ved dørenes indgang råber den: | 3 Ved portene, ved innfarten til byen, ved inngangen til dørene roper den: |
| 4 Det er jer, mænd, jeg råber til, min røst lyder til jer, mennesker. | 4 Jeg kalder på eder, I mænd, løfter min røst til menneskens børn. | 4 På dere mennesker, kaller jeg. Min røst skal lyde for dere menneskebarn. |
| 5 I uerfarne, skaf jer kløgt, I tåber, skaf jer forstand! | 5 I tankeløse, vind jer dog klogskab, i tåber, så få dog forstand! | 5 Å, dere enfoldige, lær klokskap, og dere dårer, få et forstandig hjerte! |
| 6 Lyt, for jeg siger det rette, fra mine læber kommer retskaffenhed; | 6 Hør, thi jeg fører ædel tale, åbner mine læber med retvise ord; | 6 Hør, for jeg taler om det som er edelt, og ut fra mine lepper lyder bare det som er rett. |
| 7 ja, sandhed forkynder min mund, mine læber afskyr uretfærdighed; | 7 ja, sandhed taler min gane, gudløse læber er mig en gru. | 7 For min munn taler sannhet. Ugudelighet er en styggedom for mine lepper. |
| 8 alle min munds ord er retfærdighed, der er intet listigt eller falsk ved dem; | 8 Rette er alle ord af min mund, intet er falskt eller vrangt; | 8 Alle ord fra min munn tales i rettferdighet, i dem er det ingenting som er forvrengt eller falskt. |
| 9 de er alle ligefremme for den forstandige, rigtige for dem, der har opnået kundskab. | 9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt indsigt. | 9 De er alle sammen tydelige for den som har forstand, og rette for dem som finner kunnskap. |
| 10 Tag imod min belæring frem for sølv, imod kundskab frem for udsøgt guld, | 10 Tag ved lære, tag ikke mod sølv, tag mod kundskab fremfor udsøgt guld; | 10 Ta imot min rettledning i stedet for sølv, og kunnskap framfor utsøkt gull. |
| 11 for visdom er bedre end perler, ingen skatte kan måle sig med den. Jeg, visdommen, besidder kløgt, jeg har opnået kundskab gennem omtanke. | 11 thi visdom er bedre end perler, ingen skatte opvejer den. | 11 Jeg, visdommen, bor sammen med klokskap, og jeg finner kunnskapen og evnen til å skjelne rett. |
| 12 At frygte Herren er at hade det onde, hovmod, stolthed, ond adfærd og svigefuld tale hader jeg. | 12 Jeg, visdom, er klogskabs nabo og råder over kundskab og kløgt. | 12 Frykt for Herren er å hate det onde. Hovmod og stolthet, den onde vei og fordervet tale hater jeg. |
| 13 At frygte Herren er at hade det onde, hovmod, stolthed, ond adfærd og svigefuld tale hader jeg. | 13 Herrens frygt er had til det onde. Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund. | 13 For visdom er bedre enn perler, og alt en kunne ønske seg, kan ikke lignes med den. |
| 14 Hos mig er der råd og fornuft, jeg har indsigt, jeg har styrke. | 14 Jeg ejer råd og visdom, jeg har forstand, jeg har styrke. | 14 Hos meg er råd og frelsende visdom. Jeg er selve forstanden, meg tilhører styrken. |
| 15 Ved mig hersker konger, og fyrster fastsætter, hvad ret er. | 15 Ved mig kan konger styre og styresmænd give retfærdige love; | 15 Ved meg regjerer konger, og herskerne styrer rettferdig. |
| 16 Ved mig hersker stormænd, de fornemme og alle retfærdige dommere. | 16 ved mig kan fyrster råde og stormænd dømme jorden. | 16 Ved meg hersker fyrster og fornemme menn, ja alle dommerne på jorden. |
| 17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. | 17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. | 17 Jeg elsker dem som elsker meg, og de som søker meg med iver, de skal finne meg. |
| 18 Hos mig er der rigdom og ære, nedarvet velstand og lykke. | 18 Hos mig er der rigdom og ære, ældgammelt gods og retfærd. | 18 Rikdom og ære er hos meg, den skatten som varer, og rettferdigheten. |
| 19 Frugten af mig er bedre end det reneste guld, udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv. | 19 Min frugt er bedre end guld og malme, min afgrøde bedre end kosteligt sølv. | 19 Min frukt er bedre enn gull, ja bedre enn fint gull, den vinningen jeg gir er bedre enn utsøkt sølv. |
| 20 Jeg færdes på den retfærdige vej, på de rette stier, | 20 Jeg vandrer på retfærds vej. Midt hen ad rettens stier | 20 Jeg vandrer på rettferdighetens vei, midt på rettens stier, |
| 21 for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje, jeg fylder deres forrådskamre. | 21 for at tildele dem, der elsker mig, gods og fylde deres forrådshuse. | 21 så jeg kan la dem som elsker meg, arve rikdom, så jeg kan fylle deres forråd. |
| 22 Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. | 22 Mig skabte Herren først blandt sine værker, i urtid, førend han skabte andet; | 22 Herren hadde meg i eie ved begynnelsen av Sin vei, før Hans verk fra gammel tid. |
| 23 Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. | 23 jeg blev frembragt i evigheden, i begyndelsen, i jordens tidligste tider; | 23 Jeg har vært innsatt fra evighet, fra begynnelsen, før jorden var til. |
| 24 Jeg blev født, før strømmene var til, før der var vandrige kilder; | 24 jeg fødtes, før verdensdybet var til, før kilderne, vandenes væld, var til; | 24 Mens dypene ennå ikke var til, ble jeg født, da det ikke fantes kilder som fløt over med vann. |
| 25 da-bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, | 25 førend bjergene sænkedes, før højene fødtes jeg, | 25 Før fjellene ble senket ned, før haugene, ble jeg født. |
| 26 førend han skabte landjorden og markerne og de første støvkorn i verden. | 26 førend han skabte jord og marker, det første af jordsmonnets støv. | 26 Da Han ennå ikke hadde dannet jorden eller markene eller det første av alt støvet i verden, |
| 27 Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede, da han lagde jordens flade fast på urdybet, | 27 Da han grundfæsted himlen, var jeg hos ham, da han satte hvælv over verdensdybet. | 27 da Han satte himmelen på plass, var jeg der, da Han drog en hvelving over dypet, |
| 28 da han samlede skyerne deroppe, da han lod urdybets kilder strømme, | 28 Da han fæstede skyerne oventil og gav verdensdybets kilder deres faste sted, | 28 da han festet skyene der oppe, da Han lot dypets kilder være faste, |
| 29 da han satte en grænse for havet, så vandet ikke kunne overtræde hans befaling, da han lagde jordens grundvolde fast, | 29 da han satte havet en grænse, at vandene ej skulle bryde hans lov, da han lagde jordens grundvold, | 29 da Han satte grensen for havet, så vannene ikke skulle gå lenger enn Han hadde sagt, da Han gav Sine lover for jordens grunnvoller, |
| 30 var jeg ved hans side som hans fortrolige; jeg var til glæde for ham dag efter dag, jeg dansede foran ham hele tiden, | 30 da var jeg fosterbarn hos ham, hans glæde dag efter dag; for hans åsyn leged jeg altid, | 30 da var jeg ved Hans side som håndverksmester. Jeg var daglig til velbehag, jeg frydet meg alltid for Hans åsyn. |
| 31 jeg dansede på hans vide jord og glædede mig over menneskene. | 31 leged på hans vide jord og havde min glæde af menneskens børn. | 31 Ja, jeg frydet meg over verden, Hans jord, og jeg hadde min lyst i menneskenes barn. |
| 32 Men hør nu på mig, sønner! Lykkelige de, der holder sig til mine veje. | 32 Og nu, i sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine veje! | 32 Nå barn, hør på meg, for salige er de som holder fast på mine veier. |
| 33 Lyt til belæringen og bliv vise, lad ikke hånt om den! | 33 Hør på tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! | 33 Hør på rettledningen og bli vise, og ringeakt den ikke! |
| 34 Lykkeligt det menneske, der hører på mig, så han dag efter dag våger ved mine døre og holder vagt ved mine dørstolper. | 34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine døre og vogter på mine dørstolper. | 34 Salig er det mennesket som hører på meg, som daglig våker ved mine porter, som holder vakt ved mine dørstolper. |
| 35 For den, der finder mig, finder livet og opnår Herrens velbehag. | 35 Thi den, der ftnder mig; finder liv og opnår yndest hos Herren; | 35 For den som finner meg, finner livet og får velbehag hos Herren. |
| 36 Men den, der går fejl af mig, skader sig selv, alle, der hader mig, elsker døden. | 36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker døden. | 36 Men den som ikke finner meg, skader sin egen sjel. Alle de som hater meg, elsker døden. |