Prædikerens bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. | 1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. | 1 Ordene til Forkynneren, Davids sønn, konge i Jerusalem. |
| 2 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed. | 2 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed! | 2 Tomheters tomhet, sier Forkynneren. Tomheters tomhet, alt er tomhet. |
| 3 Hvad udbytte har et menneske af alt, hvad det slider med under solen? | 3 Hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen? | 3 Hvilken vinning har mennesket av alt sitt strev, det han strever med under solen? |
| 4 Slægter går, slægter kommer, og jorden er bestandig den samme. | 4 Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid. | 4 Slekter går, og slekter kommer, men jorden står for evig. |
| 5 Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og dér star den op. | 5 Sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted. | 5 Solen går opp, og solen går ned, den jager videre til det stedet der den stod opp. |
| 6 Vinden blæser mod syd, den drejer og går mod nord, den drejer og drejer, og vinden bliver ved at dreje. | 6 Vinden går mod syd og drejer mod nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme kredsløb. | 6 Vinden farer mot sør og vender så mot nord. Vinden virvler rundt hele tiden, og kommer stadig tilbake til sitt kretsløp. |
| 7 Alle bække løber ud i havet, og havet bliver ikke fuldt; dér, hvor bækkene løber ud, bliver de ved at løbe ud. | 7 Alle bække løber i havet, men havet bliver ikke fuldt; det sted, til hvilket bækkene løber, did bliver de ved at løbe. | 7 Alle elvene renner ut i havet, likevel blir ikke havet fullt. Til det stedet elvene kom fra, dit vender de alltid tilbake igjen. |
| 8 Alt, hvad der bliver sagt, udmatter, ingen bliver færdig med at tale, øjet mættes ikke af at se, øret fyldes ikke af at høre. | 8 Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale, øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. | 8 Mange ord tretter bare ut, og mannen får ikke sagt det han vil. Øyet blir ikke mettet av å se, heller ikke blir øret fylt opp av hva det får høre. |
| 9 Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. | 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen. | 9 Det som har vært, er det som skal bli, det som har skjedd, er det som skal skje. Det er intet nytt under solen. |
| 10 Hvis nogen siger: »Se, her er noget nyt!« så har det, vi har for øje, allerede været for længst. | 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: »se, her er da noget nyt!« Det har dog for længst været til i tiderne forud for os | 10 Kan det sies om noe: "Se, dette er nytt"? Det har allerede vært til i eldgamle tider som var før oss. |
| 11 De tidligere ting huskes ikke, og de fremtidige, som vil ske, bliver heller ikke husket af dem, som følger efter. | 11 ej mindes de svundne slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen. | 11 Det er ikke noe minne om alt det som kom først, og om alt det som kommer, skal det heller ikke være noe minne hos dem som kommer etter. |
| 12 Jeg, Prædikeren, var konge i Jerusalem over Israel, | 12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel i Jerusalem. | 12 Jeg, Forkynneren, var konge over Israel i Jerusalem. |
| 13 og jeg havde til hensigt med visdom at undersøge og udforske alt det, der sker under himlen. Men det er en ulykkelig plage, Gud har givet menneskene at plage sig med! | 13 Jeg vendte min hu til at ransage og med visdom udgranske alt, hvad der sker under himmelen; det er et ondt slid, som Gud har givet menneskens børn at slide med. | 13 Jeg har hengitt mitt hjerte til å søke og granske ved visdom alt det som har skjedd under himmelen. Denne onde plagen har Gud gitt til menneskets sønner, så de kan oppøve seg ved den. |
| 14 Jeg så, at alle de ting, der sker under solen, er tomhed og jagen efter vind. | 14 Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 14 Jeg har sett alle gjerningene som er gjort under solen. Og se, alt er tomhet og jag etter vind. |
| 15 Det krumme kan ikke gøres lige, det, der mangler, kan ikke tælles med. | 15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. | 15 Det som er kroket, kan ikke gjøres rett, og det som mangler, kan ikke regnes med. |
| 16 Jeg sagde ved mig selv: Jeg er nået højere og længere i visdom end nogen af dem, der regerede over Jerusalem før mig, og jeg har opnået stor visdom og kundskab. | 16 Jeg tænkte ved mig selv: »se, jeg har vundet større og rigere visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit hjerte har skuet visdom og kundskab i fylde.« | 16 Men jeg, jeg talte i mitt hjerte og sa: Se, jeg er blitt stor, og jeg har fått mer visdom enn alle dem som har hersket over Jerusalem før meg. Mitt hjerte har fått innsikt i stor visdom og kunnskap. |
| 17 Jeg havde til hensigt at forstå visdom og kundskab, dumhed og dårskab. Jeg matte erkende, at også det var jagen efter vind, | 17 jeg vendte min hu til at fatte, hvad der er visdom og kundskab, og hvad der er dårskab og tåbelighed; jeg skønnede, at også det er jag efter vind. | 17 Jeg hengav mitt hjerte til å forstå visdom og forstå hva galskap og dårskap er. Jeg fikk erkjenne at også dette er jag etter vind. |
| 18 for jo større visdom, des større kval, den, der øger sin kundskab, øger sin smerte. | 18 Thi megen visdom megen græmmelse, øget kundskab øget smerte. | 18 For med stor visdom følger stor sorg, og den som øker sin kunnskap, øker sin smerte. |