Prædikerens bog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Hellere visdom end våben, men én synder kan ødelægge meget godt. | 1 Døde fluer gør salveblanderens olie stinkende, lidt dårskab ødelægger visdommens værd. | 1 Døde fluer får parfymeblanderens salve til å stinke og gjære. Slik kan litt dårskap bety mer enn visdom og ære. |
2 Døde fluer kan få salveblanderens olie til at stinke og boble; en smule dårskab kan veje tungere end visdom og ære. | 2 Den vise har sin forstand tilhøjre, tåben har sin til venstre, | 2 Den vises hjerte vender mot høyre, men dårens hjerte vender mot venstre. |
3 Den vise har hjertet til højre, tåben har hjertet til venstre. | 3 hvor dåren end færdes, svigter hans forstand, og han røber for alle, at han er en dåre. | 3 Selv når dåren går langs veien, mangler han forstand, og han røper for alle at han er en dåre. |
4 Ja, på den vej, dåren vandrer, mangler han forstanden, så han røber for alle, at han er en dåre. | 4 Når en herskers vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din plads; thi sagtmodighed hindrer store synder. | 4 Om herskerens ånd skulle gå til angrep mot deg, skal du likevel ikke forlate din plass. For besinnelse avverger store synder. |
5 Hvis herskerens vrede rejser sig mod dig, skal du ikke forlade din plads, for besindighed kan afværge store synder. | 5 Der er et onde, jeg så under solen; det ser ud som et misgreb af ham, som har magten: | 5 Det er et onde jeg har sett under solen, et feilgrep som kommer fra makthaveren selv: |
6 Der er et onde, jeg har set under solen, et fejlgreb fra magthaverens side: | 6 Dårskab sættes i højsædet, nederst sidder de rige. | 6 Dårskapen blir satt i høysetet, mens dyktige sitter på lave plasser. |
7 Dårer sættes øverst, mens rige sidder nederst. 7 Jeg har set trælle til hest og stormænd til fods som trælle. | 7 Trælle så jeg højt til hest og høvdinger til fods som trælle. | 7 Jeg har sett slaver ri på hester, mens fyrster går på marken som slaver. |
8 Den, der graver et hul, kan falde i det, den, der river et stengærde ned, kan blive bidt af en slange, | 8 Den, som graver en grav, falder selv deri; den, som nedbryder en mur, ham bider en slange; | 8 Den som graver en grav, kan selv falle i den, og den som bryter ned en mur, kan bli bitt av en slange. |
9 den, der bryder sten, kan blive såret af dem, den, der kløver træ, udsætter sig for fare. | 9 den, som bryder sten, kan såre sig på dem; den, som kløver træ, er i fare. | 9 Den som bryter stein, kan bli skadet av dem, og den som hogger ved, kommer i fare ved det. |
10 Hvis øksen er sløv, og man ikke sliber æggen, må man bruge flere kræfter; men fordelen ved visdom er, at det lykkes. | 10 Når øksen er sløv og dens æg ej hvæsses, må kraft lægges i; men den dygtiges fortrin er visdom. | 10 Hvis øksen er sløv og en ikke sliper eggen, må en bruke mer styrke. Men visdom har den fordelen at den vil lykkes. |
11 Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger. | 11 Bider en slange, før den besværges, har besværgeren ingen gavn af sin kunst. | 11 Hvis slangen biter uten at noen maner den, da er det ingen vinning ved å være herre over tungen! |
12 Ord fra den vises mund vækker yndest, tåbens læber bringer ham ødelæggelse, | 12 Ord fra vismands mund vinder yndest, en dåres læber bringer ham våde; | 12 Ordene fra den vises munn er nådige, men dårens lepper oppsluker ham selv. |
13 begyndelsen på hans ord er dårskab, og enden på dem er en slem dumhed, | 13 hans tale begynder med dårskab og ender med den værste galskab. | 13 Ordene fra hans munn begynner med dårskap, og avslutningen på hans munns tale er bare vanvittig galskap. |
14 og dåren bruger mange ord. Mennesket ved ikke, hvad der skal ske, og ingen kan fortælle ham, hvad der sker i fremtiden. | 14 Tåben bruger mange ord. Ej ved mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans død skal ske, hvo siger ham det? | 14 Dåren bruker mange ord, selv om ikke noe menneske vet hva som skal hende. Hvem kan fortelle ham hva som skal komme etter ham? |
15 Tåbens slid udmatter ham, han ved ikke engang, hvordan man kommer til byen. | 15 Dårens flid gør ham træt, thi end ikke til bys ved han vej. | 15 Dårers strev tretter dem, for en slik vet ikke engang hvordan en skal gå til byen. |
16 Ve dig, land, der har en dreng som konge, og hvis stormænd holder måltid fra morgenstunden; | 16 Ve dig, du land, hvis konge er en dreng og hvis fyrster holder gilde ved gry. | 16 Ve deg, du land, når din konge er en gutt og dine fyrster holder festmåltid om morgenen. |
17 lykkelig du land, der har en fornem som konge, og hvis stormænd holder måltid til rette tid, med selvbeherskelse og ikke i drukkenskab. | 17 Held dig; du land, hvis konge er ædelbåren, hvis fyrster holder gilde til sømmelig tid som mænd og ikke som drankere. | 17 Velsignet er du, land, når din konge er sønn av de høybårne og dine fyrster holder festmåltid til sømmelig tid, for å få styrke og ikke for å bli drukne. |
18 Når man er doven, synker bjælkerne, når man lægger hænderne i skødet, drypper det ned i huset. | 18 Ved ladhed synker bjælkelaget; når hænderne slappes, drypper det i huset. | 18 På grunn av latskapen synker bjelkene sammen, og når hendene henger slapt ned, lekker huset. |
19 Når man bager brød, bliver der glæde, vin gør de levende glade, og penge skaffer det alt sammen til veje. | 19 Til morskab holder man gæstebud, og vin gør de levende glade; men penge skaffer alt til veje. | 19 En steller i stand til fest for å more seg, og vinen gjør livet lystig. Det er pengene som skaffer alt dette. |
20 Ikke engang i tankerne må du forbande en konge, ikke engang i dit sovekammer må du forbande en rig; for himlens fugle kan bringe ordene videre, og de vingede væsener kan fortælle, hvad du sagde. | 20 End ikke i din tanke må du bande en konge, end ikke i dit sovekammer en, som er rig; thi himlens fugle kan udsprede ordet, de vingede røbe, hvad du siger. | 20 Forbann ikke kongen, ikke engang i dine tanker! Forbann ikke den rike, selv ikke i ditt soverom! For en fugl i luften kan bære stemmen av sted, og en som har vinger, kan gjøre saken kjent. |