Prædikerens bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid; | 1 Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen. | 1 Kast ditt brød på vannet! Mange dager etter skal du finne det igjen. |
| 2 fordel, hvad du har, til syv eller otte, du ved ikke, hvad ondt der sker på jorden. | 2 Del dit gods i syv otte dele, thi du ved ej, hvad ondt der kanske på jorden. | 2 Del ut til sju, ja til åtte, for du vet ikke hva ondt som kan komme over jorden. |
| 3 Når skyerne bliver fulde, tømmer de regn ud over jorden. Når træet falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, bliver det liggende, hvor det faldt. | 3 Er skyerne fulde af regn, så gyder de den ud over jorden; og falder et træ mod syd eller nord; så bliver det liggende der, hvor det falder. | 3 Når skyene er fulle av regn, øser de det ut over jorden. Når et tre faller mot sør eller mot nord, blir treet liggende på det stedet der det falt. |
| 4 Den, der vogter på vinden, far ikke sået, den, der kigger efter skyerne, får ikke høstet. | 4 Man får aldrig sået, når man kigger efter vinden, og aldrig høstet, når man ser efter skyerne. | 4 Den som bare følger med på vinden, kommer ikke til å så, den som bare ser på skyene, kommer ikke til å høste. |
| 5 Ligesom du ingen viden har om vindens vej eller om fosteret i den svangres liv, sådan har du heller ingen viden om Guds gerning, han som gør alting. | 5 Som du ikke kender vindens vej eller fostret i moders liv, så kender du ej heller Guds virke, han, som virker alt. | 5 Like lite som du forstår vindens vei eller hvordan knoklene dannes i morslivet til henne som er med barn, like lite forstår du Guds verk, Han som gjør alt sammen. |
| 6 Så dit korn om morgenen, og lad ikke hånden hvile ved aftenstid, for du ved ikke, om det ene eller det andet lykkes, eller om begge dele går godt. | 6 Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode. | 6 Om morgenen skal du så ditt såkorn, og om kvelden skal du ikke la din hånd hvile. For du vet ikke hva som vil lykkes, enten det ene eller det andre, eller om begge deler vil bli like gode. |
| 7 Lyset er dejligt, og det er godt for øjnene at se solen. | 7 Lyset er lifligt, at skue solen er godt for øjnene; | 7 Sannelig, lyset er skjønt, det er godt for øynene å se solen. |
| 8 Hvis et menneske lever i mange år, skal det glæde sig i alle årene. Men det skal huske på de mørke dage, for der kommer mange! Alt, hvad der kommer, er tomhed! | 8 ja, lever et menneske mange år, skal han glæde sig over dem alle og komme mørkets dage i hu, thi af dem er der mange i vente; alt, hvad der kommer, er tomhed. | 8 Om et menneske lever i mange år, skal han glede seg i dem alle. Likevel må han huske på de mørke dagene, for de kan bli mange. Alt som kommer, er tomhet. |
| 9 Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen. | 9 Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. | 9 Gled deg, du som er ung, i din ungdom, la ditt hjerte fryde seg i din ungdoms dager. Gå på de veiene ditt hjerte vil, etter det dine øyne ser. Men vit at for alt dette skal Gud føre deg fram for dommen. |
| 10 Fjern kvalen fra dit hjerte, og hold dig det onde fra livet. Ungdom og morgenrøde er tomhed! | 10 Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed! | 10 Få sorgen bort fra ditt hjerte, og få det onde bort fra ditt kjød, for ungdom og livets morgen er bare tomhet. |