Prædikerens bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg tænkte: Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! | 1 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med glæde; så nyd da det gode!« men se, også det var tomhed. | 1 Og jeg, jeg sa i mitt hjerte: Kom nå, jeg vil prøve deg med lykke, så du kan se det som er godt. Men sannelig, også dette var tomhet. |
| 2 Om lystigheden måtte Jeg sige: »Den er tåbelig!« og om glæden: »Hvad fører den til?« | 2 Om latteren sagde jeg: »Dårskab!« og om glæden: »Hvad gavner den?« | 2 Jeg sa om latteren: "Galskap!" og om lykken: "Hva kan den utrette?" |
| 3 Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin ? dog sådan at min forstand styrede mig med visdom ? og at slå mig på dårskab for at se, om dette er den lykke, som menneskene kan opnå under himlen i deres korte liv. | 3 jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever. | 3 Jeg gransket i mitt hjerte etter hvordan jeg kunne tilfredsstille mitt kjød med vin - samtidig som mitt hjerte ledet meg med visdom -, og hvordan jeg kunne holde fast på dårskap, inntil jeg fikk se hva som var godt for menneskenes barn å gjøre under himmelen alle de dagene de har å leve. |
| 4 Jeg satte store ting i gang: Jeg byggede mig huse og plantede vingårde; | 4 Jeg fuldbyrdede store værker, byggede mig huse, plantede mig vingårde, | 4 Jeg satte store ting i verk, jeg bygde meg hus og plantet vingårder. |
| 5 jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem; | 5 anlagde mig haver og lunde og plantede alle hånde frugttræer deri, | 5 Jeg anla hager og lystparker, jeg plantet alle slags frukttrær i dem. |
| 6 jeg anlagde damme til at vande den spirende skov. | 6 anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst; | 6 Jeg bygde vanndammer til å vanne den skogen av trær som vokste opp. |
| 7 Jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg fik hustrælle; jeg fik også mange køer og får, flere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem. | 7 jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte trælle; også kvæg, hornkvæg og småkvæg, havde jeg i større måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; | 7 Jeg kjøpte slaver og slavinner, jeg hadde tjenere som var født i mitt hus. Ja, jeg hadde mer storfe og småfe enn alle som hadde vært i Jerusalem før meg. |
| 8 Jeg samlede også sølv og guld, kongers og landes rigdomme; jeg anskaffede mig sangere og sangerinder og mænds vellyst, kvinder i mængde. | 8 jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: Hustru og hustruer. | 8 Jeg samlet meg også sølv, gull og skatter fra kongene og fra provinsene. Jeg skaffet meg sangere og sangerinner, forlystelser for menneskenes barn, mange medhustruer. |
| 9 Jeg blev mægtig og nåede længere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem, og min visdom havde jeg i behold! | 9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min visdom hos mig. | 9 Slik ble jeg stor, ja, større enn alle dem som hadde vært før meg i Jerusalem. Også min visdom ble bevart hos meg. |
| 10 Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid. | 10 Intet, som mine øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde thi mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid. | 10 Ikke noe av alt det mine øyne begjærte, holdt jeg tilbake fra dem. Jeg nektet ikke mitt hjerte noen lykke, for mitt hjerte gledet seg over alt mitt strev. Dette ble min belønning for alt mitt strev. |
| 11 Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen. | 11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen. | 11 Deretter la jeg merke til alt det arbeidet mine hender hadde gjort, og på alt det jeg hadde strevd med. Se, alt var tomhet og jag etter vind, det gav ingen vinning under solen. |
| 12 Så vendte jeg blikket mod visdom og mod dumhed og dårskab. ? Hvad kan det menneske gøre, som følger efter kongen? Det samme, som man allerede har gjort. ? | 12 Thi hvad gør det menneske, som kommer efter kongen? Det samme, som tilforn er gjort? jeg gav mig da til at sammenligne visdom med dårskab og tåbelighed. | 12 Og jeg, jeg gav meg til å betrakte visdom og galskap og dårskap. For hva kan det mennesket gjøre som etterfølger kongen? Bare det de andre allerede har gjort. |
| 13 Jeg så, at visdommen har et fortrin frem for dårskaben, ligesom lyset har et fortrin frem for mørket: | 13 Jeg så, at visdom har samme fortrin for tåbelighed som lys for mørke: | 13 Da innså jeg at visdommen er bedre enn dårskapen, på samme måten som lyset er bedre enn mørket. |
| 14 Den vise har øjne i hovedet, tåben vandrer i mørket. Men jeg måtte også erkende, at én og samme skæbne rammer dem begge. | 14 Den vise har øjne i hovedet, men tåben vandrer i mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme skæbne rammer begge. | 14 Den vise har øyne i hodet, men dåren vandrer i mørket. Men likevel måtte jeg erkjenne at det som hender med den ene, også hender med alle de andre. |
| 15 Da tænkte jeg: Når tåbens skæbne også rammer mig, til hvad nytte er jeg da så overvældende vís? Jeg tænkte, at også det er tomhed. | 15 Da sagde jeg ved mig selv: »Tåbens skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?« og jeg sagde ved mig selv, at også det er tomhed; | 15 Så sa jeg i mitt hjerte: Slik det går med dåren, slik går det også med meg, hvorfor skulle jeg da være mer vis? Da sa jeg i mitt hjerte: Dette er også tomhet. |
| 16 Man husker hverken den vise eller tåben, for inden længe vil alt være glemt. Ak, både den vise og tåben må dø! | 16 thi den vises minde er lige sålidt evigt som tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende dage; ak! den vise må dø så godt som tåben. | 16 For til evig tid blir det ikke noe sterkere minne om den vise enn om dåren, siden alt som nå er, bare vil bli glemt i dagene som kommer. Og skal ikke en vis dø på samme måten som en dåre? |
| 17 Så kom jeg til at hade livet; for mig var det, der sker under solen, ulykkeligt. Alt er jo tomhed og jagen efter vind! | 17 Da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 17 Derfor hatet jeg livet, for den gjerningen som ble gjort under solen, var bare ond for meg. For alt sammen er tomhet og jag etter vind. |
| 18 Jeg kom til at hade alt det, jeg har slidt med under solen, fordi jeg skal efterladedet til det menneske, som kommer efter mig; | 18 Og jeg blev led ved al den flid, jeg, har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig. | 18 Da hatet jeg også alt mitt strev, det jeg hadde strevd med under solen, for jeg må bare overgi det til det mennesket som kommer etter meg. |
| 19 måske er det en vís, måske en dåre. Og han skal. herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen! Også det er tomhed! | 19 Hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. Også det er tomhed. | 19 Hvem vet om det vil bli den vise eller dåren? Likevel kommer han til å få råde over alt som har kommet ut av mitt strev, det jeg har strevd med, som jeg gjorde i visdom under solen. Dette er også tomhet. |
| 20 Det bragte mig til at fortvivle over alt det, jeg har slidt med under solen. | 20 Og jeg var ved at fortvivle over al den flid, jeg har gjort mig under solen; | 20 Derfor snudde jeg om i mitt hjerte og ble fortvilet over alt det strevet jeg hadde strevd med under solen. |
| 21 For et menneske kan have slidt med visdom og kundskab og dygtighed, men må give det hele i arv til et menneske, som ikke har slidt med det. Også det er tomhed og et stort onde! | 21 thi der har et menneske gjort sig. Flid med visdom, kundskab og dygtighed, og så må han overlade sit eje til et menneske, som ikke har lagt flid derpå. Også det er tomhed og et stort onde. | 21 For om det er et menneske som har strevd med visdom, kunnskap og dyktighet, så må han likevel overgi sin arv til et menneske som ikke har strevd for det. Dette er også tomhet og et stort onde. |
| 22 Hvad har et menneske ud af det, han med flid har slidt med under solen? | 22 Thi hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? | 22 For hva har mennesket igjen for alt sitt strev og for sitt hjertes jag, som han har strevd med under solen? |
| 23 Alle hans dage har været smerte og kvalfuld plage; end ikke om natten fandt hans hjerte ro. Også det er tomhed! | 23 Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed. | 23 For alle hans dager er smertefulle, og hans arbeid gir bare sorg. Selv om natten får ikke hans hjerte hvile. Dette er også tomhet. |
| 24 Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid. Men jeg så også, at det kommer fra Gud; | 24 Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd. | 24 Er da ikke det gode for mennesket at han spiser og drikker, og at han lar sin sjel se det gode ved sitt strev? Jeg så at også dette kom fra Guds hånd. |
| 25 hvem kan spise, og hvem kan nyde livet, uden han giver lov? | 25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans vilje? | 25 For hvem kunne vel spise, eller hvem kunne vel nyte mer enn jeg? |
| 26 Det menneske, han finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde; men synderen giver han den plage at samle og hobe op for så at skulle give det til en, som Gud finder god. Også det er tomhed og jagen efter vind! | 26 thi det menneske, som er godt i hans øjne, giver han visdom, kundskab og glæde; men den, som synder, giver han slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds øjne. Også det er tomhed og jag efter vind. | 26 Men til det mennesket som er godt framfor Hans åsyn, gir Han visdom og kunnskap og lykke. Men til synderen gir Han arbeidet med å høste og samle, så han skal gi det til ham som er god framfor Guds åsyn. Dette er også tomhet og jag etter vind. |