Prædikerens bog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen. Jeg så de undertryktes tårer, og ingen trøstede dem; jeg så undertrykkernes vold mod dem, og ingen trøstede dem. | 1 Fremdeles så jeg al den undertrykkelse, som sker under solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led vold af deres undertrykkeres hånd, og ingen trøstede dem. | 1 Deretter vendte jeg tilbake og fikk se alle voldsgjerningene som blir gjort under solen: Se de undertryktes tårer! De har ingen til å trøste seg. Undertrykkerne har makten på sin side, men de undertrykte har ingen til å trøste seg. |
| 2 Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. | 2 Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i live; | 2 Derfor priste jeg de døde, de som allerede var døde, framfor de levende, de som fremdeles var i live. |
| 3 Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen. | 3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under solen. | 3 Men bedre enn dem begge er det for den som ennå ikke er til, den som ikke har sett de onde gjerningene som blir gjort under solen. |
| 4 Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind! | 4 Og jeg så, at al flid og alt dygtigt arbejde udspringer af den enes misundelse mod den anden. Også det er tomhed og jag efter vind. | 4 Midt i alt strev og all dyktig gjerning så jeg at en mann blir offer for misunnelse fra sin neste. Dette er også tomhet og jag etter vind. |
| 5 Tåben lægger hænderne i skødet og tærer på sit eget fedt. | 5 Dåren lægger hænderne i skødet og æder sig selv op | 5 Dåren folder sine hender og tærer på sitt eget kjøtt. |
| 6 Hellere én hånd fyldt med hvile end to hænder fyldt med slid og jagen efter vind! | 6 Bedre en håndfuld hvile end hænderne fulde af flid og jag efter vind. | 6 Det er bedre med en håndfull ro enn begge nevene fulle av strev og jag etter vind. |
| 7 Dernæst så jeg en tomhed under solen: Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. | 7 Og mere tomhed så jeg under solen. | 7 Så kom jeg tilbake, og jeg så tomheten under solen: |
| 8 Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! | 8 Mangen står alene og har ikke nogen ved sin side, hverken søn eller broder, og dog er der ingen ende på al hans flid og hans øje bliver ikke mæt af rigdom. Men, For hvis skyld gør jeg mig flid og nægter mig enhver nydelse? også det, er tomhed og ondt slid. | 8 Det kan være en som er alene, som ikke har en annen med seg; han har verken sønn eller bror. Likevel er det ingen ende på alt hans strev, og hans øye blir ikke mett av rikdom. Men han spør aldri: "Men hvem er det jeg strever for, så jeg nekter min sjel det gode?" Dette er også tomhet og en ond plage. |
| 9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. | 9 To er bedre faren end een, thi de får god løn for deres flid; | 9 Det er bedre å være to enn én, for de får en god belønning for sitt strev. |
| 10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. | 10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op. | 10 For hvis de faller, vil den ene reise opp sin venn. Men ve den som er alene når han faller, for han har ingen annen til å reise seg opp igjen. |
| 11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? | 11 Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm? | 11 Likeså når to ligger sammen, holder de seg varme. Men hvordan kan en som ligger alene, holde seg varm? |
| 12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let. | 12 Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet snor brister ikke i hast. | 12 Selv om den ene kan bli overmannet av en annen, så kan to holde stand mot ham. En tretvinnet snor blir ikke så snart revet over. |
| 13 Hellere en fattig og vís dreng end en gammel og tåbelig konge, som ikke længere forstår at lade sig advare. | 13 Bedre faren er en fattig yngling, som er viis, end en gammel konge, som er en tåbe og ikke mere har forstand til at lade sig råde. | 13 Det er bedre å være en fattig og vis ungdom enn en gammel og dåraktig konge som ikke lenger har forstand til å la seg formane. |
| 14 For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. | 14 Thi hin gik ud af fængselet for at blive konge, skønt han var født i fattigdom under den andens regering. | 14 For han kommer ut av fangehuset for å bli konge, selv om han ble født fattig mens den andre var konge. |
| 15 Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted; | 15 Jeg så alle, som levede og færdedes under solen, stille sig ved den ynglings side, som skulle træde i kongens sted; | 15 Jeg så alle de levende som vandrer under solen. De stod sammen med den andre ungdommen som har trått i den førstes sted. |
| 16 talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind! | 16 der var ikke tal på alle de mennesker, han stod i spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere slægter sig; nej, også det er tomhed og jag efter vind. | 16 Det var ingen ende på alt det folket han ble gjort til leder for. Men de som kommer etter, vil likevel ikke glede seg over ham. Sannelig, også dette er tomhet og jag etter vind. |
| 17 Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt. | 17 Var din fod, når du går til Guds hus! at komme for at høre er bedre, end at dårer bringer slagtoffer, thi de har ikke forstand til andet end at gøre ondt. | 17 Vokt din fot når du går til Guds hus. Kom nær for å høre, i stedet for å gi offer som dårene, for de vet ikke at de gjør ondt. |