Prædikerens bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Der er et onde, jeg har set under solen, og det ligger tungt på menneskene: | 1 Der er et onde, jeg så under solen, og som tynger menneskene hårdt: | 1 Det er et onde som jeg har sett under solen, og det hviler tungt på menneskene: |
| 2 Gud kan give en mand rigdom og formue og ære, så han ikke behøver at nægte sig noget, han har lyst til, men når Gud ikke giver ham mulighed for at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det tomhed og en tung lidelse! | 2 Når Gud giver en mand rigdom og gods og ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette tomhed og en slem lidelse. | 2 Det er en mann som Gud gir rikdom og skatter og ære, så han ikke mangler noe av alt det hans sjel ønsker seg. Hvis da Gud ikke gir ham evne til å nyte godt av det, men en fremmed nyter godt av det, så blir dette bare tomhet og noe sørgelig ondt. |
| 3 Hvis en mand far hundrede børn og lever i mange år, men i alle sine leveår ikke mættes af livets goder og end ikke får en grav, så siger jeg: »Lykkeligere end han er det dødfødte barn!« | 3 Om en mand avler hundrede børn og lever mange år, så hans levetid bliver lang, men hans sjæl ikke mættes af goder, så siger jeg dog, at et utidigt foster er bedre faren end han; | 3 Om en mann får hundre barn og lever i mange år, så hans levedager blir mange år, men uten at hans sjel blir mettet med det gode og uten at han får noen begravelse, da sier jeg at et dødfødt barn har det bedre enn ham. |
| 4 For i tomhed kom det, i mørke går det bort, og i mørke er dets navn skjult. | 4 thi at det kommer, er tomhed, og det går bort i mørke, og i mørke dølges dets navn; | 4 For det kommer i tomhet, og det farer bort i mørke, og i mørket er dets navn skjult. |
| 5 Det har hverken set solen eller kendt noget til den. Det har mere fred end han. | 5 og det har hverken set eller kendt sol; det får end ikke en grav; det hviler bedre end han. | 5 Selv om det ikke har sett solen eller vet noen ting, så har dette mer hvile enn denne andre, |
| 6 Om han så levede to gange tusind år og aldrig fandt lykken ? går ikke alle samme sted hen? | 6 Om han så levede to gange tusind år, men ikke skuede lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen? | 6 selv om han fikk leve i tusen år to ganger, men uten å få se det gode. Går ikke alle til samme sted? |
| 7 Alt menneskets slid tjener munden, men aldrig stilles sulten. | 7 Al menneskets flid tjener hans mund, og dog stilles hans sult aldrig. | 7 Alt menneskets strev er for hans munn, og likevel blir ikke sjelens trang stilt. |
| 8 Hvad har den vise frem for tåben? Ja, hvad har den fattige, der forstår at begå sig i livet! | 8 Thi hvad har den vise forud for tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes øjne? | 8 For hvilken vinning har den vise framfor dåren? Hva har da den fattige, som vet hvordan han skal vandre framfor de levende? |
| 9 Hvad øjnene ser, er bedre, end hvad sjælen begærer. | 9 Bedre at se med sine øjne end higende attrå. Også det er tomhed og jag efter vind. | 9 Det er bedre å feste blikket på noe enn at sjelen søker rastløst omkring. Dette er også tomhet og jag etter vind. |
| 10 Også det er tomhed og jagen efter vind! Det, som er til, har allerede været nævnt ved navn, og det er kendt, hvad et menneske skal blive; det kan ikke gå i rette med ham, som er stærkere end det selv. | 10 Hvad der bliver til er for længst nævnet ved navn, og det vides i forvejen, hvad et menneske bliver til; det kan ikke gå i rette med ham, der er den stærkeste. | 10 Hvem det enn skulle være, så er han allerede kalt ved navn, for det har vært kjent at han skulle bli et menneske. Ingen kan gå i rette med Ham som er mektigere enn en selv. |
| 11 Ord i mængde gør tomheden større; hvad får mennesket ud af det? | 11 Thi jo flere ord der bruges, des større bliver tomheden, og hvad gavner de mennesket? | 11 For der det er flere ord, er det større tomhet. Hvilken vinning er de for mennesket? |
| 12 Hvem kan vide, hvad der er godt for mennesket i det korte, tomme liv, det henlever som en skygge? Ingen kan fortælle mennesket, hvad der i fremtiden sker under solen. | 12 Thi hvo ved, hvad der båder et menneske i livet, det tal af tomme levedage han henlever som en skygge? Thi hvo kan sige et menneske, hvad der skal ske under solen efter hans død? | 12 For hvem kan erkjenne hva som er godt for mennesket i livet, alle dagene i hans tomme liv, dem han farer forbi som en skygge? Hvem kan fortelle mennesket hva som skal skje etter den tiden det har under solen? |