Prædikerens bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvem er som den vise, hvem forstår betydningen af det ord: Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse, så det hårde ansigt forvandles. | 1 Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en ting? visdom får et menneskes åsyn til at lyse, og åsynets hårdhed mildnes. | 1 Hvem er som den vise? Hvem kjenner tydningen av en sak? Et menneskes visdom får hans ansikt til å lyse, og hans ansikt blir ikke lenger så hardt. |
| 2 Hold kongens befaling på grund af gudseden; | 2 Hold en konges bud! Men drejer det sig om en Gudsed, så forhast dig ikke. | 2 Jeg sier: "Hold kongens befaling, på grunn av eden som er sverget ved Gud. |
| 3 vær ikke hurtig til at vende dig fra ham, og stå ikke fast på en sag, der står dårligt, for han kan gøre, hvad han vil. | 3 Gå bort fra hans åsyn og bliv ikke stående, når sagen står slet; thi han kan gøre alt, hvad han vil. | 3 Vær ikke snar til å gå bort fra hans nærvær! Stå ikke opp for en ond sak, for han gjør alt det som behager ham." |
| 4 Kongens ord har jo magt, og ingen kan sige til ham: »Hvad er det, du Bør?« | 4 Thi en konges ord er magtsprog, og hvo kan sige til ham: »hvad gør du?« | 4 Der kongens ord er, er det makt. Hvem kan si til ham: "Hva er det du gjør?" |
| 5 Den, der holder befalingen, erfarer intet ondt, og den vises hjerte erkender dommens tid, | 5 Den, som holder budet, skal ikke mærke til noget ondt, og dommens tid skal den vises hjerte kende. | 5 Den som holder hans bud, skal ikke oppleve noe ondt. Den vises hjerte forstår både tid og dom, |
| 6 for dommens tid kommer for alt, hvad der sker. Det er et onde, der ligger tungt på menneskene, | 6 Thi enhver ting har sin tid og sin dom, men det er et tyngende onde for mennesket, | 6 for det er en tid og en dom for hver sak, siden menneskets ondskap ligger tungt på ham. |
| 7 for de ved ikke, hvad der skal ske; ingen kan fortælle dem, hvad der skal ske. | 7 at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes fremtiden bliver? | 7 For han vet ikke hva som skal skje, så hvem kan fortelle ham hvordan det vil bli? |
| 8 Intet menneske har magt over vinden, så det kan holde den tilbage, og det har ikke magt over dødsdagen. Ingen kan unddrage sig krigen, og uretten lader ikke den uretfærdige slippe fri. | 8 Som intet menneske er herre over vinden, så han kan spærre den inde, er ingen herre over dødens dag; krig kan man ikke unddrage sig, og gudløshed frier ikke sin mand. | 8 Ikke noe menneske har makt over ånden så han kan holde ånden tilbake, og ingen har makt på dødens dag. Ingen blir fritatt fra krigstjeneste, og ugudeligheten slipper heller ikke dem som utøver den. |
| 9 Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. | 9 Alt dette så jeg, idet jeg rettede min tanke på hver en idræt, som øves under solen: Der er tider, da det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke. | 9 Alt dette har jeg sett, og jeg har lagt meg på hjertet hver gjerning som blir utført under solen, i en tid da det ene menneske hersker over det andre til skade for seg selv. |
| 10 Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langtfra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! | 10 Ligeledes så jeg gudløse stedes til hvile, medens de, som gjorde det rette, måtte gå bort fra det hellige sted og glemtes i byen. Også det er tomhed. | 10 Deretter så jeg de ugudelige bli begravet, de som hadde kommet og gått bort fra Det Hellige sted, og de ble glemt i staden, der de hadde gjort dette. Det er også tomhet. |
| 11 Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. | 11 Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, | 11 Siden dommen over den onde gjerning ikke straks blir fullbyrdet, blir hjertet til menneskenes barn bare fylt av ønsket om å gjøre ondt. |
| 12 For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, | 12 eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans åsyn, | 12 Selv om en synder gjør ondt hundre ganger, og hans levedager blir flere, så vet jeg likevel at det skal gå godt med dem som frykter Gud, de som frykter framfor Hans åsyn. |
| 13 og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom .skyggen, fordi han ikke frygter Gud. | 13 og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds åsyn. | 13 Men det skal ikke gå godt for den ugudelige. Han skal ikke få flere levedager, slik som skyggen blir lengre, fordi han ikke frykter framfor Guds åsyn. |
| 14 Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed! | 14 Der er en tomhed, som forekommer på jorden: at der findes retfærdige, hvem det går, som om de havde gjort de gudløses gerninger, og gudløse, hvem det går som om de havde gjort de retfærdiges gerninger. Jeg sagde: Også det er tomhed. | 14 Det er en tomhet som hender på jorden: Det er rettferdige som rammes som det var for de ugudeliges gjerning, og det er ugudelige som rammes som det var for de rettferdiges gjerning. Jeg sa at dette også er tomhet. |
| 15 Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen. | 15 Og jeg priste glæden, fordi mennesket ikke har andet gode under solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans flid i de levedage, Gud giver ham under solen. | 15 Derfor priste jeg lykken, fordi et menneske har ikke noe annet gode under solen enn å spise, drikke og være glad.For dette skal følge ham i hans strev alle dagene han får i livet, dem Gud gir ham under solen. |
| 17 Hver gang jeg havde til hensigt at forstå visdom og få indsigt i den plage, der forekommer på jorden ? hverken dag eller nat har man søvn i øjnene ? | 17 Da indså jeg, at det er således med alt Guds værk, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen; thi trods al den flid, et menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det. | 17 Da jeg hengav mitt hjerte til å kjenne visdom og å se hvilket strev som blir gjort på jorden, selv om man ikke får søvn på øynene verken dag eller natt, da fikk jeg se hele Guds gjerning, at et menneske ikke er i stand til å finne ut av det verket som er gjort under solen. For selv om et menneske strever med å utforske det, skal han likevel ikke finne ut av det. Selv om en vis hevder at han skal kjenne det, skal han likevel ikke være i stand til å finne ut av det. |
| 16 Hver gang jeg havde til hensigt at forstå visdom og få indsigt i den plage, der forekommer på jorden ? hverken dag eller nat har man søvn i øjnene ? | 16 Hver gang jeg vendte min hu til at nemme visdom og granske det slid, som går for sig på jorden - thi hverken dag eller nat får man søvn i øjnene | 16 Da jeg hengav mitt hjerte til å kjenne visdom og å se hvilket strev som blir gjort på jorden, selv om man ikke får søvn på øynene verken dag eller natt, da fikk jeg se hele Guds gjerning, at et menneske ikke er i stand til å finne ut av det verket som er gjort under solen. For selv om et menneske strever med å utforske det, skal han likevel ikke finne ut av det. Selv om en vis hevder at han skal kjenne det, skal han likevel ikke være i stand til å finne ut av det. |