Romerbrevet 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, | 1 Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udkåret til at forkynde Guds evangelium, | 1 Paulus, Jesu Kristi tjener, kalt til apostel, utvalgt til Guds evangelium; |
| 2 som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, | 2 det, som Han har forjættet ved sine profeter i hellige skrifter, | 2 det som Han på forhånd lovte ved profetene Sine i Hellige Skrifter, |
| 3 evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, | 3 evangeliet om hans Søn, der ifølge sin kødelige herkomst er født af Davids slægt | 3 om Sin Sønn, Han som er kommet av Davids ætt etter kjødet, |
| 4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. | 4 og ifølge Helligheds-ånd med vælde blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre, | 4 Han som ble stadfestet å være Guds Sønn i kraft etter hellighets Ånd, ved oppstandelsen fra de døde, Jesus Kristus, vår Herre. |
| 5 Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. | 5 ved hvem vi har fået nåde og apostelgerning for, hans navn til ære, at virke troslydighed iblandt alle hedningefolkene | 5 Ved Ham har vi fått nåde og aposteltjeneste for at troens lydighet skal bli skapt blant alle folkeslag, for Hans navn. |
| 6 Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus. | 6 blandt den er også I, som er kaldede til at tilhøre Jesus Kristus | 6 Blant dem er også dere, dere som er kalt av Jesus Kristus: |
| 7 Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! | 7 sender hilsen til alle Guds elskede, som er i Rom, kaldede til at være hellige: Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus. | 7 Til alle i Rom som er Guds elskede, kalte og hellige: Nåde være med dere og fred fra Gud, vår Far, og Herren Jesus Kristus. |
| 8 Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro. | 8 Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro omtales i hele verden. | 8 Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for dere alle, fordi deres tro forkynnes i hele verden. |
| 9 Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner | 9 Thi Gud, som jeg tjener i min ånd ved at forkynde evangeliet om hans Søn, er mit vidne, at jeg uophørlig mindes jer | 9 For Gud er mitt vitne, Han som jeg tjener i min ånd i Hans Sønns evangelium, at jeg ustanselig minner om dere i mine bønner. |
| 10 og altid beder om, at det med Guds vilje dog endelig må lykkes mig at komme til jer. | 10 og altid i mine bønner beder om, at det dog endelig engang, hvis det er Guds vilje, må lykkes mig at komme til jer. | 10 Jeg ber alltid i mine bønner om at det en gang må bli gitt meg lykke til på en eller annen måte, ved Guds vilje, å komme til dere. |
| 11 For jeg længes efter at se jer, for at jeg kan give jer af Åndens gaver, så at I kan blive styrket, | 11 Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved | 11 For jeg lengter etter å se dere, for at jeg kan gi dere del i en åndelig nådegave, så dere kan bli styrket - |
| 12 eller rettere: så at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min. | 12 eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min. | 12 det vil si at vi sammen hos dere kan bli opplivet i vår felles tro, deres og min. |
| 13 Og det skal I vide, brødre, at jeg tit har sat mig for at komme, men hidtil er jeg blevet forhindret. Jeg ville nemlig gerne høste nogen frugt også hos jer ligesom blandt de andre folkeslag. | 13 Jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at jeg mange gange har sat mig for at komme til jer, men jeg er hidtil blevet hindret for at jeg kunne få nogen frugt også blandt jer ligesom blandt de andre hedningefolk. | 13 Nå vil jeg ikke at dere skal være uvitende om det, brødre, at jeg ofte har planlagt å komme til dere - men inntil nå er jeg blitt forhindret -, slik at jeg kunne høste noe frukt også blant dere, slik som blant de andre folkeslagene. |
| 14 Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. | 14 Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld. | 14 Jeg er en skyldner både overfor grekere og barbarer, både overfor vise og uforstandige. |
| 15 Derfor min iver efter også at forkynde evangeliet for jer i Rom. | 15 Derfor er jeg for min del rede til at forkynde evangeliet også for jer i | 15 Derfor, så langt det står på meg selv, er jeg villig til å forkynne evangeliet også for dere som er i Rom. |
| 16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. | 16 Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker. | 16 For jeg skammer meg ikke over Kristi evangelium, for det er Guds kraft til frelse for hver den som tror, for jøde først og så for greker. |
| 17 For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro ? som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« | 17 Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« | 17 For i det blir Guds rettferdighet åpenbart av tro til tro, som det står skrevet: Den som er rettferdig av tro, skal leve. |
| 18 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. | 18 Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed; | 18 For Guds vrede blir åpenbart fra himmelen over all ugudelighet og all urettferdighet hos menneskene, de som holder sannheten ned i urettferdighet. |
| 19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. | 19 det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. | 19 For det en kan vite om Gud ligger åpent for dem, for Gud har åpenbart det for dem. |
| 20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. | 20 Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. | 20 For helt siden verdens skapelse har Hans usynlige egenskaper vært klart synlige; det gjelder Hans evige kraft og Hans guddommelighet; disse kan kjennes ut fra de gjerninger som er gjort. Slik er de uten unnskyldning. |
| 21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. | 21 Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. | 21 For selv om de kjente Gud, æret de Ham ikke som Gud, eller takket, men de ble tomme i sine tanker, og deres dåraktige hjerte ble formørket. |
| 22 De hævdede at være vise men blev tåber, | 22 Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, | 22 Mens de gjorde krav på å være vise, ble de bare dåraktige, |
| 23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. | 23 og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed ned et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr. | 23 og de byttet bort den uforgjengelige Guds herlighet med et bilde gjort lik et forgjengelig menneske, og bilder av fugler, firbeinte dyr og krypdyr. |
| 24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. | 24 Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes; | 24 Derfor overgav Gud dem også i deres hjerters lyster til urenhet, slik at de vanærer sine legemer seg imellom. |
| 25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen ? han være lovet til evig tid! Amen. | 25 de ombytted Guds sandhed ned løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor skaberen, han, som er højlovet i evighed! Amen. | 25 De byttet ut Guds sannhet med løgnen og tilbad og tjente skapningen i stedet for Skaperen, Han som er velsignet i all evighet. Amen. |
| 26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige; | 26 Derfor gav Gud den hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, | 26 På grunn av dette overgav Gud dem til vanærende lidenskaper. For til og med deres kvinner byttet ut det naturlige samliv med et som er i strid med naturen. |
| 27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. | 27 ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse. | 27 Det samme gjorde også mennene. De forlot det naturlige samliv med kvinnen, og de ble opptent i sin lyst etter hverandre, så menn drev skammelig utukt med menn. Og den velfortjente straffelønn for sin villfarelse fikk de på seg selv. |
| 28 Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: | 28 Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt; | 28 Og ettersom de ikke fant noen verdi i å holde seg til Gud i sin erkjennelse, overgav Gud dem til et uverdig sinn, så de gjør de ting som ikke sømmer seg. |
| 29 De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, | 29 de blev opfyldt af alskens uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed, og fulde af misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed | 29 De er fulle av all slags urettferdighet, seksuell umoral, usselhet, grådighet og ondskap. De er fulle av misunnelse, mord, strid, svik og falskhet. De ble slike som setter ut rykter, |
| 30 de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; | 30 hemmelige og åbenbare bagvaskere, gudshadere, voldsmænd, hovmodige, pralende, opfindsomme på ondt, ulydige mod forældre, | 30 baktalere, gudshatere, voldsmenn, stolte, skrythalser, de finner på all slags ondt, de er ulydige mot foreldre, |
| 31 de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. | 31 uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. | 31 uforstandige, upålitelige, uten naturlig kjærlighet, de vil ikke tilgi, de er ubarmhjertige. |
| 32 De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. | 32 De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald. | 32 Disse kjenner Guds rettferdige dom, og de vet at de som driver med den slags, fortjener døden. Likevel gjør de ikke bare det samme selv, men de gir også sin støtte til andre som gjør det. |