Romerbrevet 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke? Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. | 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forskudt sit folk? Nej, langtfra! også jeg er jo israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. | 1 Jeg spør da: Har Gud forkastet Sitt folk? På ingen måte! Jeg er jo også en israelitt, av Abrahams ætt, av Benjamins stamme. |
| 2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig,. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: | 2 Gud har ikke forskudt sit folk, som han forud kendte. Eller ved I ikke, hvad skriften siger i fortællingen om Elias? hvorledes han anklager Israel for Gud: | 2 Gud har ikke forkastet Sitt folk som Han tidligere har vedkjent Seg. Eller vet dere ikke hva Skriften sier om Elia, hvordan han anklager Israel overfor Gud og sier: |
| 3 »Herre, dine profeter har de dræbt; og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« | 3 »Herre! dine profeter har de ihjelslået, dine altre har de nedbrudt, jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet.« | 3 "Herre, de har drept profetene Dine og revet ned altrene Dine. Og jeg er alene igjen, og de er ute etter mitt liv." |
| 4 Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« | 4 Men hvordan lyder det guddommelige svar til ham? »Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Ba'al.« | 4 Men hvordan lyder det guddommelige svaret til ham? "Jeg har latt det bli igjen for Meg sju tusen menn, som ikke har bøyd kne for Baal." |
| 5 Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. | 5 Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse. | 5 Så er det da i den tid som er nå, en rest igjen etter nådens utvelgelse. |
| 6 Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. | 6 Men er det af nåde, så er det altså ikke mere af gerninger, ellers bliver nåden jo ikke mere nåde. | 6 Og er det ved nåde, da er det ikke lenger av gjerninger. Ellers er ikke nåden lenger nåde. Men hvis det er av gjerninger, er det ikke lenger nåde. Ellers er heller ikke gjerningen lenger noen gjerning. |
| 7 Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet | 7 Hvorledes forholder det sig da? Det, Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede, | 7 Hva da? Israel har ikke oppnådd det som det søker etter. Men de utvalgte har oppnådd det, og de andre ble forblindet. |
| 8 ? som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« | 8 som der står skrevet: »Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne, de ikke kan se med, øren, de ikke kan høre med, indtil den dag i dag.« | 8 Slik som det står skrevet: Gud har gitt dem en sløvhetens ånd, øyne så de ikke skulle se, og ører så de ikke skulle høre helt til denne dag. |
| 9 Og David siger: Lad deres bord blive en fælde og en snare, så de snubler og må undgælde. | 9 Og David siger: »Lad deres bord blive til snare og til fælde og til anstød og til gengældelse for dem; | 9 Og David sier: "La deres bord bli en snare og en felle, en snublestein og en gjengjeldelse for dem. |
| 10 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres ryg være bøjet. | 10 lad deres øjne blive formørkede, så de ikke kan se, og bøj altid deres ryg!« | 10 La deres øyne bli formørket, så de ikke ser, og la alltid deres rygg være bøyd." |
| 11 Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. | 11 Jeg spørger nu: Det var dog vel ikke, for at de skulle falde, at de snublede? Nej, langtfra! men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne, for at de selv derved kunne ægges til skinsyge. | 11 Jeg sier altså: Har de snublet for at de skulle falle? På ingen måte! Men ved deres overtredelse er frelsen kommet til hedningene, for å gjøre dem nidkjære. |
| 12 Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. | 12 Men hvis deres fald betød rigdom for verden, og det, at de ikke kom med, betød rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det da ikke betyde, når de kommer fuldtalligt med! | 12 Hvis nå deres fall er blitt til rikdom for verden og deres fåtall til en rikdom for hedningene, hvor mye mer da deres fylde! |
| 13 Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, | 13 Og til jer, I hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er hedningeapostel, ærer jeg min tjeneste, | 13 For jeg taler til dere hedninger. Så sant jeg er hedningenes apostel, ærer jeg tjenesten min, |
| 14 om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. | 14 om jeg dog kunne ægge dem, der er mit kød og blod, til skinsyge og frelse nogle af dem. | 14 om jeg på noen måte kan gjøre dem nidkjære som er av mitt kjød, og frelse noen av dem. |
| 15 For har det s ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? | 15 Thi hvis deres forkastelse har bragt verden forligelse, hvad vil så deres antagelse bringe andet end liv afdøde? | 15 For om deres forkastelse er til forlikelse for verden, hva vil da deres antakelse være, om ikke liv av døde? |
| 16 Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også. | 16 Er førstegrøden hellig, så er hele dejen det også; og er roden hellig, så er grenene det også. | 16 For om førstegrøden er hellig, er hele deigen også hellig. Og om roten er hellig, er også grenene det. |
| 17 Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, | 17 Men om nu nogle af grenene blev brudt af, og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene; | 17 Og om noen av grenene ble brukket av, og du som var av et vilt oliventre, ble innpodet blant dem og sammen med dem fikk del i roten og sevjen fra oliventreet, |
| 18 så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. | 18 men hvis du er hovmodig, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. | 18 så ros deg ikke overfor grenene! Men dersom du roser deg, så husk at det er ikke du som bærer roten, men roten som bærer deg. |
| 19 Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. | 19 Nu vil du vel sige: »Der blev brudt grene af, for at jeg kunne blive indpodet.« | 19 Du vil da si: "Grenene ble brukket av for at jeg skulle bli podet inn." |
| 20 Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! F | 20 Vel, de blev brudt af på grund af deres vantro, og du har din plads på grund af din tro; vær ikke overmodig, men frygt! | 20 Vel, ved vantro ble de brukket av, og du står innpodet ved tro. Vær ikke hovmodig, men frykt! |
| 21 or når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. | 21 Thi når Gud ikke har skånet de naturlige grene, så vil han heller ikke skåne dig. | 21 For om Gud ikke sparte de naturlige grenene, kan det være at Han ikke sparer deg heller. |
| 22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. | 22 Så se da Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, hvis du bliver i hans godhed; ellers bliver du også hugget af. | 22 Legg derfor merke til Guds godhet og strenghet: Overfor dem som falt, strenghet, men mot deg, godhet, hvis du da fortsetter i Hans godhet. Ellers vil også du bli hogd av. |
| 23 Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. | 23 Men også de andre skal blive indpodet, hvis de ikke bliver i deres vantro; Gud har jo magt til at indpode dem igen. | 23 Slik er det med de andre også. Hvis de ikke fortsetter i vantro, skal de bli podet inn, for Gud har makt til å pode dem inn igjen. |
| 24 For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ. | 24 Thi når du blev hugget af det vilde oliventræ, som du af naturen hører til, og imod naturens orden blev indpodet i et ædelt oliventræ, hvor meget snarere skal da ikke de andre indpodes i deres eget oliventræ, som de af naturen hører til. | 24 For dersom du ble hogd av fra det oliventreet som av naturen er vilt, og i strid med naturen ble innpodet i et edelt oliventre, hvor mye mer skal da disse som er naturlige grener, bli innpodet i sitt eget oliventre? |
| 25 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; | 25 Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed, brødre! (for at I ikke skal være kloge i egne tanker): at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt er gået ind; | 25 For jeg vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om denne hemmeligheten, så dere ikke skal være kloke i egne øyne, nemlig at forherdelse har rammet en del av Israel inntil fylden av hedningene er kommet inn, |
| 26 så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. | 26 og så skal hele Israel frelses, som der står skrevet: »Befrieren skal komme fra Zion, han skal fjerne ugudeligheder fra Jakob, | 26 og slik skal hele Israel bli frelst, som det er skrevet: Utfrieren skal komme fra Sion, og Han skal vende ugudelighet bort fra Jakob. |
| 27 Dette er min pagt med dem når jeg tager deres synder bort. | 27 og når jeg borttager deres synder, da er dette min pagt med dem. | 27 For dette er Min pakt med dem, når Jeg tar bort deres synder. |
| 28 I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. | 28 Ses der hen til evangeliet, er de fjender for jeres skyld, men ses der hen til udvælgelsen, er de elskede for fædrenes skyld; | 28 Ifølge evangeliet er de fiender for deres skyld. Men ifølge utvelgelsen er de elsket for fedrenes skyld. |
| 29 For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. | 29 thi sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. | 29 For Guds nådegaver og kall kan ikke tas tilbake. |
| 30 For ligesom I engang var ulydige mod so Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, | 30 Thi ligesom I forhen var ulydige mod Gud, men nu har fået barmhjertighed som følge af disses ulydighed, | 30 For på samme måte som dere en gang var ulydige mot Gud, men nå likevel har fått miskunn ved deres ulydighet, |
| 31 sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. | 31 således er også disse nu blevet ulydige, for at også de må få barmhjertighed som følge af den barmhjertighed, der er blevet jer til del. | 31 slik har også disse andre nå vært ulydige, for at også de skal få miskunn ved den miskunn som er vist dere. |
| 32 For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. | 32 Thi Gud har indesluttet alle under ulydighed, for at han kunne forbarme sig over alle. | 32 For Gud har overgitt dem alle til ulydighet, for at Han kunne vise miskunn mot dem alle. |
| 33 O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! | 33 »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje«! | 33 Å, hvilken dybde av rikdom og visdom og kunnskap hos Gud! Hvor uransakelige Hans dommer er og hvor uutgrunnelige Hans veier! |
| 34 For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? | 34 »Thi hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev hans rådgiver? | 34 For hvem har kjent Herrens sinn? Eller hvem var Hans rådgiver? |
| 35 Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? | 35 eller hvem gav ham noget først, så der skulle gives ham gengæld derfor?« | 35 Eller hvem har først gitt noe til Ham, så han skulle få gjengjeld? |
| 36 Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen. | 36 Thi af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed! Amen. | 36 For av Ham og ved Ham og til Ham er alle ting. Ham være æren i all evighet! Amen. |