Romerbrevet 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. | 1 Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis. | 1 Derfor kan du ikke unnskyldes, du menneske, hvem du enn er som dømmer. For i hver sak du dømmer en annen, fordømmer du deg selv. For du som dømmer, gjør de samme ting. |
| 2 Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. | 2 Vi ved jo, at Guds dom med rette er over dem, som handler således. | 2 Men vi vet at Guds dom, den som er i samsvar med sannheten, hviler over dem som gjør den slags. |
| 3 Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme ? tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? | 3 Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således, og selv gør det samme, regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom? | 3 Og regner du med, du menneske som dømmer dem som gjør slike ting, og som selv gjør de samme, at du skal kunne flykte fra Guds dom? |
| 4 Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? | 4 Eller ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og ved ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse? | 4 Eller forakter du Hans rikdom på godhet, overbærenhet og langmodighet? Skjønner du ikke at Guds godhet leder deg til omvendelse? |
| 5 Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. | 5 Men ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares, | 5 Men ved din hardhet og ditt hjertes ubotferdighet samler du deg opp vrede til vredens dag, den dag da Guds rettferdige dom skal åpenbares. |
| 6 Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: | 6 og han skal »gengælde enhver efter hans gerninger«: | 6 Han skal gi enhver etter hans gjerninger: |
| 7 Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; | 7 evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed; | 7 Han gir evig liv til dem som ved tålmodig utholdenhet i god gjerning søker herlighet, ære og uforgjengelighet. |
| 8 og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. | 8 over dem derimod, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden, kommer vrede og harme. | 8 Og over dem som søker sitt eget og er ulydige mot sannheten, men som derimot lyder urettferdigheten, lar Han komme harme og vrede, |
| 9 Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; | 9 Trængsel og angst over hver menneskesjæl, som øver det onde, over jøde først og så over græker; | 9 ja, trengsel og angst skal komme over hver menneskesjel som gjør det onde, over jøde først og så over greker. |
| 10 herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. | 10 men herlighed og ære og fred over hver den, som øver det gode, over jøde først og så over græker. | 10 Men Han gir herlighet, ære og fred til hver den som gjør det gode, til jøde først og så til greker. |
| 11 For Gud gør ikke forskel på nogen. | 11 Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud. | 11 For Gud gjør ikke forskjell på folk. |
| 12 De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. | 12 Thi alle, som synder uden lov, skal også gå fortabt uden lov; og alle, som synder under loven, skal dømmes ved loven; | 12 For så mange som syndet uten lov, skal også gå fortapt uten lov, og så mange som syndet i loven, skal bli dømt ved loven - |
| 13 For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. | 13 thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skal retfærdiggøres | 13 for lovens hørere er ikke rettferdige for Gud, men lovens gjørere skal bli rettferdiggjort, |
| 14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de uden at have en lov, deres egen lov. | 14 thi når hedninger, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; | 14 for når hedningefolk som ikke har loven, av naturen gjør det loven lærer, er disse sin egen lov, selv om de ikke har loven; |
| 15 De viser at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden ? | 15 de viser jo, at den gerning, som loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre | 15 de viser at lovens gjerning er skrevet i hjertet deres; om det vitner samvittigheten sammen med dem; det samme gjelder tankene deres, som innbyrdes enten anklager dem eller unnskylder dem - |
| 16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus. | 16 på den dag, da Gud ved Jesus Kristus, sådan som jeg har forkyndt i mit evangelium, vil dømme det, der skjuler sig i menneskene. | 16 på den dagen da Gud skal dømme det skjulte hos menneskene etter mitt evangelium, ved Jesus Kristus. |
| 17 Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, | 17 Men mår du kalder dig jøde og stoler trygt på loven og roser dig af Gud | 17 Se, du som kalles jøde, og som setter din lit til loven og roser deg i Gud, |
| 18 du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, | 18 og kender hans vilje og kan skønne, hvad der er det væsentlige, som den, der er oplært af loven, | 18 du som kjenner Hans vilje, og som kan dømme om smått og stort, fordi du er opplært i loven, |
| 19 du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, | 19 og tiltror dig at være vejleder for blinde, lys for dem, der er i mørke, | 19 og er overbevist om at du selv er en veileder for blinde, et lys for dem som er i mørke, |
| 20 opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed du, som belærer andre, | 20 opdrager for uforstandige, lærer for umyndige, fordi du i loven har det klare udtryk for kundskaben og sandheden | 20 en oppdrager for uforstandige, en lærer for umodne, fordi du i loven har fått den rette form for kunnskap og sannhet. |
| 20 Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! | 20 du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! | 20 Du som lærer andre, lærer du ikke deg selv? Du som forkynner at en ikke skal stjele, stjeler du? |
| 22 Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! | 22 du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor! du, som afskyr afguderne, du øver tempelran | 22 Du som sier: "Du skal ikke drive hor", driver du hor? Du som har avsky for avgudsbildene, utfører du tempelran? |
| 23 Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! | 23 du, som roser dig af loven, du vanærer Gud ved at overtræde loven! | 23 Du som roser deg av loven, vanærer du Gud ved å bryte loven? |
| 24 For på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene, som der står skrevet. | 24 Thi Guds navn spottes for eders skyld blandt hedningerne, som der står skrevet. | 24 For Guds navn blir spottet blant hedningene på grunn av dere, slik det står skrevet. |
| 25 Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret. | 25 Thi vel er omskærelse til gavn, hvis du holder loven; men overtræder du loven, da er du trods din omskærelse som en uomskåren. | 25 For omskjærelse er jo nyttig dersom du holder loven. Men dersom du er en lovbryter, da er din omskjærelse blitt som om du hadde forhud. |
| 26 Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det? | 26 Dersom nu den uomskårne holder lovens forskrifter, skal han så ikke, skønt uomskåren, regnes for omskåren? | 26 Hvis da en som har forhud holder lovens rettferdige krav, må ikke da hans forhud likevel regnes som omskjærelse? |
| 27 Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret. | 27 Og den, der ifølge sin herkomst er uomskåren, men opfylder loven, skal dømme dig, som trods bogstav og omskærelse overtræder loven. | 27 Og dersom den som i fysisk betydning har forhud, oppfyller loven, har han ikke da rett til å dømme deg, du som til tross for at du har bokstaven og omskjærelsen, er en lovbryter? |
| 28 For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. | 28 Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; | 28 For jøde er ikke den som er det i det ytre, og omskjærelsen er ikke den som er gjort i det ytre, på kjødet. |
| 29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker. | 29 men jøde er dem, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud. | 29 Men den er jøde som er det i det skjulte, og som har hjertets omskjærelse i Ånden, ikke i bokstaven. Denne har sin ros, ikke fra mennesker, men fra Gud. |