Romerbrevet 3 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Hvilket fortrin har jøden så, eller hvad gavner omskærelsen? | 1 Hvad fortrin har da jøden, eller hvad gavn gør omskærelsen? | 1 Hvilken fordel har da jøden, eller hvilket gagn er det i omskjærelsen? |
| 2 Meget på alle måder! Først og fremmest, at de har fået Guds ord betroet. | 2 Meget i alle måder; først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet. | 2 Mye, på alle måter! Først og fremst det at Guds ord ble betrodd dem. |
| 3 Hvad så, når nogle af dem var troløse? Vil deres troløshed så ophæve Guds trofasthed? | 3 Hvad da, om nogle var utro? Mon deres utroskab vil kunne ophæve Guds trofasthed? | 3 Hva da om noen var utro? Kan deres utroskap sette Guds trofasthet ut av kraft? |
| 4 Aldeles ikke! Gud må være sanddru og hvert menneske en løgner ? som der står skrevet: Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer. | 4 Nej, langtfra! Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner, således som der står skrevet: »For at du må kendes retfærdig, når du taler, og vinde, når man går i rette med dig.« | 4 På ingen måte! Det står fast at Gud er sannferdig, men hvert menneske er en løgner. Som det står skrevet: For at Du skal bli rettferdiggjort i Dine ord, og kan vinne seier når Du dømmer. |
| 5 Men når vores uretfærdighed stadfæster Guds retfærdighed, hvad skal vi så sige? At Gud, menneskelig talt, er uretfærdig, når han rammer med sin vrede? | 5 Men dersom vor uretfærdighed fremhæver Guds retfærdighed, hvad skal vi da sige? er Gud uretfærdig, når han hjemsøger med sin vrede? (Jeg taler ud fra menneskelig tankegang). | 5 Men dersom vår urettferdighet framhever Guds rettferdighet, hva skal vi da si? Er Gud urettferdig, Han som lar vreden komme? Jeg taler nå bare på menneskelig vis. |
| 6 Aldeles ikke! For hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden? | 6 Nej, langtfra! hvorledes skulle Gud ellers kunne dømme verden? | 6 Nei, på ingen måte! For hvordan skulle da Gud kunne dømme verden? |
| 7 Men når nu Guds sanddruhed bliver endnu større ved min løgnagtighed, ham til ære, hvorfor dømmes jeg så stadig som synder? | 7 Men hvis Guds sanddruhed på grund af din løgnagtighed er trådt des mere frem, ham til ære, hvorfor bliver jeg så alligevel dømt som en synder? | 7 For dersom Guds sannhet er kommet tydeligere fram ved min løgn og det har bidratt til Hans ære, hvorfor blir jeg da fortsatt dømt som en synder? |
| 8 Og skulle vi så gøre det onde, for at det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener! | 8 og hvorfor skulle vi så ikke »gøre det onde, for at det gode kan komme deraf,« således som man spottende siger om os, og som nogle påstår, at vi lærer? De mennesker får deres dom med rette. | 8 Og hvorfor skal vi da ikke bare "gjøre det onde for at det gode kan komme av det?" - slik de med spott sier om oss, og som noen påstår at vi lærer. Dommen over dem er rettferdig. |
| 9 Har vi så nogen fordel? Overhovedet ikke! Vi har jo allerede anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd | 9 Hvorledes forholder det sig da? har vi noget forud? Aldeles ikke; vi har jo ovenfor anklaget både jøder og grækere for at være under synd alle sammen, | 9 Hva da? Har vi noen fordel? Nei, slett ikke! Vi har jo ovenfor anklaget både jøder og grekere for at de alle er under synd. |
| 10 ? som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. | 10 således som der står skrevet: »Der er ingen retfærdig, ikke én; | 10 Som det står skrevet: Det er ikke en rettferdig, nei, ikke en eneste. |
| 11 Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. | 11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud; | 11 Det er ikke én som er forstandig. Det er ikke én som søker Gud. |
| 12 De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. | 12 afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.« | 12 De har alle bøyd av. Alle sammen er de blitt fordervet. Det er ingen som gjør godt, nei, ikke én eneste. |
| 13 Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, | 13 »En åben grav er deres strube, med deres tunger øvede de svig; der er slangegift under deres læber; | 13 En åpnet grav er deres strupe. Med sine tunger har de utført svik, slangegift er under deres lepper. |
| 14 deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. | 14 deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed; | 14 Deres munn er full av forbannelse og bitterhet. |
| 15 De er rappe på fødderne til at udgyde blod. | 15 de er rappe på foden til at udgyde blod; | 15 Deres føtter er snare til å utøse blod. |
| 16 Vold og ulykke er på deres veje; | 16 der er ødelæggelse og elendighed på deres veje, | 16 Det er ødeleggelse og elendighet på deres veier. |
| 17 fredens vej kender de ikke. | 17 og fredens vej kender de ikke.« | 17 Og fredens vei har de ikke kjent. |
| 18 Gudsfrygt har de ikke for øje. | 18 »Gudsfrygt har de ikke for øje.« | 18 Det er ingen gudsfrykt for deres øyne. |
| 19 Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. | 19 Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud, | 19 Men vi vet at alt det loven sier, taler den til dem som er i loven, for at hver munn skal bli lukket igjen, og for at hele verden skal stå straffskyldig for Gud, |
| 20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. | 20 thi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd. | 20 siden intet kjød blir rettferdiggjort for Ham av lovgjerninger, for ved loven kommer erkjennelse av synd. |
| 21 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af lov en og profeterne, | 21 Men nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud, hvorom loven og profeterne vidner, | 21 Men nå er Guds rettferdighet blitt åpenbart uten noen lov, den rettferdighet som er bevitnet av loven og profetene. |
| 22 Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; | 22 en retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle dem, der tror; thi der er ingen forskel. | 22 Det er Guds rettferdighet ved tro på Jesus Kristus, til alle og over alle som tror. For det er ingen forskjell, |
| 23 for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, | 23 Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud | 23 for alle har syndet og har mistet Guds ære. |
| 24 og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. | 24 og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, | 24 Men de blir rettferdiggjort ufortjent av Hans nåde ved forløsningen, den som er i Kristus Jesus. |
| 25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, | 25 hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro; det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået | 25 Ham stilte Gud fram som nådestol, ved troen, i Hans blod, for å vise Sin rettferdighet, fordi Gud i Sin langmodighet hadde båret over med de synder som var gjort tidligere. |
| 26 dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus. | 26 for i den tid, som nu er, at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus. | 26 Slik ville Han vise Sin rettferdighet i den tiden som er nå, så Han kunne være rettferdig og rettferdiggjøre den som har troen på Jesus. |
| 27 Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! | 27 Hvad bliver der så af vor ros? Den er udelukket. Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, men ved troens lov. | 27 Hvor er så rosen? Den er utelukket. Ved hvilken lov? Gjerningenes? Nei, ved troens lov. |
| 28 For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. | 28 Vi mener nemlig, at et menneske bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger. | 28 Derfor holder vi fast på at det er ved tro mennesket blir rettferdiggjort, uten lovgjerninger. |
| 29 Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, | 29 Eller er Gud kun jøders Gud? mon ikke også hedningers? Jo, også hedningers; | 29 Eller er Gud bare jødenes Gud? Er Han ikke også hedningenes Gud? Jo, også hedningenes, |
| 30 så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro. | 30 så sandt der kun er én Gud, og han vil retfærdiggøre omskårne af tro og uomskårne ved troen. | 30 for Gud er Én, Han som rettferdiggjør de omskårne av troen og de uomskårne ved troen. |
| 31 Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende. | 31 Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven. | 31 Setter vi da loven ut av kraft ved troen? Langt ifra! Tvert imot stadfester vi loven. |