Romerbrevet 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Ved I ikke, brødre - jeg taler jo til mennesker, der kender loven - at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? | 1 Eller ved I ikke, brødre (jeg taler jo til mennesker, som kender loven), at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? | 1 Eller vet dere ikke, brødre - jeg taler jo til dem som kjenner loven -, at loven har herredømme over et menneske den tiden det lever? |
| 2 En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. | 2 En gift kvinde er jo ved loven bundet til sin mand, så længe han lever; men når manden dør, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. | 2 Den kvinnen som har en ektemann, er ved loven bundet til sin ektemann så lenge han lever. Men hvis ektemannen dør, er hun løst fra loven som bandt henne til ektemannen. |
| 3 Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens. | 3 Altså vil hun blive kaldt en ægteskabsbryderske, hvis hun, medens manden lever, bliver en anden mands; men når manden dør, er hun fri fra den lov, så hun ikke er en ægteskabsbryderske, hvis hun bliver em anden mands. | 3 Hvis hun da gifter seg med en annen mann mens hennes ektemann lever, skal hun kalles en horkvinne. Men hvis hennes ektemann dør, er hun fri fra loven, slik at hun ikke er en horkvinne selv om hun har giftet seg med en annen mann. |
| 4 Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. | 4 Så er da også I, mine brødre, ved Kristi legeme døde fra loven, så I kan blive en andens, nemlig hans, som blev opvakt fra de døde, for at vi skal bære frugt for Gud. | 4 På samme måte, mine brødre, døde også dere bort fra loven ved Kristi legeme, for at dere skal tilhøre en annen, Ham som ble oppreist fra de døde, for at vi skal bære frukt for Gud. |
| 5 For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. | 5 Thi så længe vi levede i kødet, var de syndige lidenskaber, som vækkes ved loven, virksomme i vore lemmer, så vi bar frugt for døden. | 5 For da vi levde etter kjødet, virket de syndige lystene, de som ble vekket ved loven, i våre lemmer, slik at vi bar frukt for døden. |
| 6 Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle. | 6 Men nu er vi løst fra loven, idet vi er døet bort fra det, som vi holdtes fangne under, så vi står i Åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste. | 6 Men nå er vi frigjort fra loven, siden vi er døde fra det som holdt oss fanget, slik at vi tjener i Åndens nye vesen og ikke i bokstavens gamle vesen. |
| 7 Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må ikke begære!« | 7 Hvad skal vi da sige? er loven synd? Nej, langtfra! Men jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven; thi jeg havde jo ikke vidst af begær, om ikke loven havde sagt: »Du må ikke begære.« | 7 Hva skal vi da si? Er loven synd? På ingen måte! Men jeg lærte ikke synden å kjenne uten ved loven. For jeg hadde ikke kjent til begjæret om ikke loven hadde sagt: Du skal ikke begjære. |
| 8 Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. | 8 Men da synden fik en anledning ved budet, vakte den alskens begær i mig; thi uden lov er synden død. | 8 Men synden, som tok anledning av budet, virket all slags begjær i meg. For uten lov er synden død. |
| 9 Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, | 9 Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, | 9 Jeg levde en gang uten lov, men da budet kom, våknet synden til live, og jeg døde. |
| 10 og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. | 10 og jeg døde, og det viste sig, at budet, som var til liv, blev mig til død; | 10 Og slik fikk jeg erfare at det budet som skulle gi liv, det gav meg bare død. |
| 11 For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det. | 11 thi da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig ved det. | 11 For synden tok anledning av budet og bedrog meg, og ved dette drepte den meg. |
| 12 Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. | 12 Altså er loven vel hellig, og budet helligt og retfærdigt og godt. | 12 La det da stå fast at loven er hellig, og budet er hellig og rettferdig og godt. |
| 13 Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser. | 13 Blev da noget godt til død for mig? Nej, langtfra! Men det var synden, der blev det, for at det skulle blive åbenbart, at den var synd (da den jo ved noget godt bragte død over mig), for at synden ved hjælp af budet skulle vise sig i sin grænseløse syndighed. | 13 Har da det som er godt, blitt til død for meg? På ingen måte! Men det var synden, for at den klart skulle framstå som synd, som virket død i meg ved det som er godt, slik at synden kunne bli grenseløst syndig ved budet. |
| 14 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. | 14 Vi ved jo, at loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt som træl under synden. | 14 For vi vet at loven er åndelig, men jeg er kjødelig, solgt under synden. |
| 15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. | 15 Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde; jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg. | 15 For det jeg gjør, forstår jeg ikke. For det jeg vil, det gjør jeg ikke. Men det jeg hater, det gjør jeg. |
| 16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. | 16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med loven og bekræfter, at den er god. | 16 Hvis jeg da gjør det jeg ikke vil, samtykker jeg med loven i at den er god. |
| 17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. | 17 Men da er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. | 17 Men nå er det ikke lenger jeg som gjør det, men synden som bor i meg. |
| 18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. | 18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; | 18 For jeg vet at i meg, det vil si i mitt kjød, bor det ikke noe godt. For viljen har jeg, men å gjennomføre det gode finner jeg ikke kraft til i meg selv. |
| 19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. | 19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. | 19 For det gode jeg vil, gjør jeg ikke. Men det onde jeg ikke vil, det gjør jeg. |
| 20 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. | 20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. | 20 Hvis jeg gjør det jeg ikke vil, da er det ikke lenger jeg som gjør det, men synden som bor i meg. |
| 21 Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. | 21 Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. | 21 Jeg erfarer da den loven i meg selv, jeg som vil gjøre det gode, at det onde ligger meg for hånden. |
| 22 For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. | 22 Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; | 22 For jeg fryder meg i Guds lov etter det indre menneske. |
| 23 Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. | 23 men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. | 23 Men jeg ser en annen lov i lemmene mine. Den ligger i strid med loven i mitt sinn og tar meg til fange under syndens lov, som er i lemmene mine. |
| 24 Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? | 24 Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? | 24 Å, jeg elendige menneske! Hvem skal fri meg ut fra dette dødens legeme? |
| 25 Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. | 25 Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså tjener jeg, som jeg er i mig selv, Guds lov med sindet, men syndens lov med kødet«. | 25 Jeg takker Gud, ved Jesus Kristus, vår Herre! Så tjener jeg da Guds lov med mitt sinn, men syndens lov med mitt kjød. |