Romerbrevet 8 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. | 1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. | 1 Derfor er det da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus, de som ikke vandrer etter kjødet, men etter Ånden. |
| 2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. | 2 Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov. | 2 For livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort meg fri fra syndens og dødens lov. |
| 3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, | 3 Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet, | 3 For det som var umulig for loven, fordi den var maktesløs på grunn av kjødet, det gjorde Gud ved å sende Sin egen Sønn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld: Han fordømte synden i kjødet, |
| 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. | 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. | 4 for at lovens rettferdige krav skulle bli oppfylt i oss, vi som ikke vandrer etter kjødet, men etter Ånden. |
| 5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. | 5 Thi de, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige; men de, som lader sig lede af Ånden, attrår det åndelige. | 5 For de som lever etter kjødet, retter sinnet mot det som hører kjødet til, men de som lever etter Ånden, retter sinnet mot det som hører Ånden til. |
| 6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. | 6 Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. | 6 For kjødets sinnelag er død, men Åndens sinnelag er liv og fred. |
| 7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. | 7 Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det; | 7 For kjødets sinnelag er fiendskap mot Gud, for det bøyer seg ikke inn under Guds lov og har heller ikke evne til det. |
| 8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag. | 8 de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud. | 8 De som da er i kjødet, kan ikke være til behag for Gud. |
| 9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. | 9 I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til. | 9 Men dere er ikke i kjødet, men i Ånden, så sant Guds Ånd bor i dere. Hvis noen ikke har Kristi Ånd, hører han ikke Ham til. |
| 10 Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. | 10 Men er Kristus i jer, da er vel legemet dødt på grund af synden, men Ånden er liv på grund af retfærdigheden. | 10 Og dersom Kristus er i dere, er vel legemet dødt på grunn av synd, men ånden er liv på grunn av rettferdighet. |
| 11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer. | 11 Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer. | 11 Men hvis Hans Ånd som oppreiste Kristus fra de døde, bor i dere, da skal Han som oppreiste Kristus fra de døde, også levendegjøre de dødelige legemene deres ved Sin Ånd som bor i dere. |
| 12 Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. | 12 Altså, brødre, står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet; | 12 Derfor, brødre, er vi ikke skyldige overfor kjødet, slik at vi skulle leve etter kjødet. |
| 13 Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. | 13 thi lever I efter kødet, skal I dø, men døder I ved Ånden legemets gerninger, skal I leve. | 13 For dersom dere lever etter kjødet, skal dere dø. Men hvis dere ved Ånden døder legemets gjerninger, skal dere leve. |
| 14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. | 14 Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. | 14 For så mange som blir ledet av Guds Ånd, de er Guds barn. |
| 15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! | 15 I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: »Abba«, Fader!« | 15 For dere fikk ikke trelldommens ånd, så dere igjen skulle bli ført inn i frykt, men dere fikk barnekårets Ånd, og i Ånden roper vi: "Abba, Far!" |
| 16 Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. | 16 Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. | 16 Ånden Selv vitner med vår ånd at vi er Guds barn, |
| 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. | 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham. | 17 og hvis vi er barn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sant vi lider med Ham, for at vi også skal bli herliggjort sammen med Ham. |
| 18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. | 18 Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os. | 18 For jeg er overbevist om at lidelsene i den nåværende tid er for ingenting å regne sammenlignet med den herligheten som skal bli åpenbart på oss. |
| 19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. | 19 Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares. | 19 For skapningens inderlige lengsel venter og stunder etter åpenbaringen av Guds barn. |
| 20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, | 20 Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden ikke frivilligt, men efter hans vilje, som lagde den derunder dog med håb, | 20 For skapningen ble underlagt forgjengelighet, ikke frivillig, men på grunn av Ham som la den under forgjengelighet, men med håp, |
| 21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. | 21 thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed, som Guds børn skal have i herligheden. | 21 for skapningen selv skal bli fridd ut fra forgjengelighetens trelldom og ført inn i herlighetens frihet, den som tilhører Guds barn. |
| 22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. | 22 Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund. | 22 For vi vet at hele skapningen stønner og sukker som i fødselsveer, helt til denne tid. |
| 23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. | 23 Og ikke skabningen alene, men også vi selv, der har Ånden som førstegrøde, også vi sukker ved os selv, idet vi bier på barnekår, vort legemes forløsning. | 23 Ikke bare det, men også vi som har Åndens førstegrøde, også vi stønner med oss selv og venter med iver på barnekåret, vårt legemes forløsning. |
| 24 Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? | 24 Thi i håbet blev vi frelst. Men et håb, som man ser, er ikke noget håb, thi hvordan kan man håbe på det, man ser? | 24 For i dette håpet ble vi frelst, men et håp som blir sett, er ikke lenger noe håp. For hvorfor håper en fortsatt på det en ser? |
| 25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. | 25 Håber vi derimod på det, vi ikke ser, da bier vi på det med udholdenhed. | 25 Men hvis vi håper på det vi ikke ser, lengter vi etter det med utholdenhet. |
| 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, | 26 Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. | 26 På samme måten hjelper også Ånden oss i våre svakheter. For vi vet ikke hva vi skal be om slik vi burde. Men Ånden Selv går i forbønn for oss med sukk som ikke kan uttrykkes med ord. |
| 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. | 27 Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige. | 27 Han som gransker hjertene, vet hva Åndens sinnelag er, for Han går i forbønn for de hellige etter Guds vilje. |
| 28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. | 28 Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. | 28 Og vi vet at alle ting virker sammen til det gode for dem som elsker Gud, for dem som er kalt etter Hans rådslutning. |
| 29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. | 29 Thi dem, han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans Søns billede lige, så han kan være den førstefødte blandt mange brødre. | 29 For dem som Han kjente på forhånd, dem har Han også forutbestemt til å bli likedannet med Sin Sønns bilde, for at Han skulle være den førstefødte blant mange brødre. |
| 30 Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. | 30 Og dem, han har forudbestemt, dem har han også kaldet; og dem, han har kaldet, dem har han også retfærdiggjort; og dem, han har retfærdiggjort, dem har han også herliggjort. | 30 Og dem som Han forut har bestemt, dem har Han også kalt. Og dem Han har kalt, dem har Han også rettferdiggjort. Og dem Han har rettferdiggjort, dem har Han også herliggjort. |
| 31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | 31 Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | 31 Hva skal vi da si til dette? Hvis Gud er for oss, hvem er da imot oss? |
| 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med hatri skænke os alt? | 32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? | 32 Han som ikke sparte Sin egen Sønn, men gav Ham for oss alle, hvordan skal Han kunne annet enn å gi oss alle ting med Ham? |
| 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. | 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. | 33 Hvem vil komme med anklage mot Guds utvalgte? Det er Gud som rettferdiggjør. |
| 34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. | 34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, sommer ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. | 34 Hvem er den som fordømmer? Det er Kristus som døde, ja, mer enn det, som også er oppstått, som også sitter ved Guds høyre hånd, og som også går i forbønn for oss. |
| 35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? | 35 Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? | 35 Hvem kan skille oss fra Kristi kjærlighet? Trengsel, angst, forfølgelse, hungersnød, nakenhet, fare eller sverd? |
| 36 ? som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. | 36 som der står skrevet: »For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« | 36 Som det står skrevet: For Din skyld blir vi drept hele dagen lang. Vi blir regnet som slaktesauer. |
| 37 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. | 37 Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. | 37 Men i alt dette skal vi mer enn seire ved Ham som elsket oss. |
| 38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller | 38 Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter | 38 For jeg er overbevist om at verken død eller liv, verken engler eller myndigheter eller makter, verken det som er nå eller det som skal komme, |
| 39 kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | 39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | 39 verken høyde eller dybde eller noen annen skapning skal være i stand til å skille oss fra Guds kjærlighet, den som er i Kristus Jesus, vår Herre. |