Salmernes bog 102 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 En bøn. Til brug for en hjælpeløs, når han føler afmagt og udøser sin klage for Herren. Herre, hør min bøn, lad mit råb om hjælp nå dig. | 2 Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, | 2 En bønn av den anfektede, når han er avmektig og utøser sin nød for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn, og la mitt rop komme for Deg! |
| 3 Skjul ikke dit ansigt for mig, når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig, svar mig i hast, når jeg råber! | 3 skjul dog ikke dit åsyn for mig; den dag jeg stedes i nød, bøj da dit øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! | 3 Skjul ikke Ditt åsyn for meg på min trengsels dag! Bøy Ditt øre til meg! Skynd Deg å svare meg den dagen jeg roper. |
| 4 For mine dage svinder som røg, og mine knogler brænder som ild; | 4 Thi mine dage svinder som røg, mine ledemod brænder som ild; | 4 For mine dager svinner bort som røyk, og mine bein er brent som på bålet. |
| 5 mit hjerte er som græs, der svides og visner. Jeg er hørt op med at spise mit brød, | 5 mit hjerte er svedet og - visnet som græs, thi jeg glemmer at spise mit brød. | 5 Mitt hjerte er lamslått og visnet som gress, så jeg glemmer å ete mitt brød. |
| 6 for jeg må sukke dybt, jeg er kun skind og ben. | 6 under min stønnen klæber mine ben til huden; | 6 Ved lyden av mine stønn kleber mine bein seg til huden. |
| 7 Jeg ligner alliken i ørkenen, jeg er som uglen i ruinerne; | 7 jeg ligner ørkenens pelikan, er blevet som uglen på øde steder; | 7 Jeg ligner en pelikan i ødemarken. Jeg er som en ugle på øde steder. |
| 8 når jeg ligger vågen, er jeg som en enlig fugl på et tag. | 8 om natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som fugl på taget; | 8 Jeg ligger våken, og jeg er som en enslig spurv på hustaket. |
| 9 Dagen lang håner mine fjender mig, de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse | 9 mine fjender håner mig hele dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. | 9 Mine fiender håner meg hele dagen. De som hoverer over meg, bruker mitt navn som banneord. |
| 10 jeg må spise aske som brød og blande mit vand med tårer. | 10 Thi støv er mit daglige brød, jeg blander min drik med tårer | 10 For jeg har spist aske for brød, og min drikk har jeg blandet med gråt |
| 11 Det skyldes din harme og vrede; du løftede mig op og kastede mig bort. | 11 over din harme og vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; | 11 for Din harme og Din vredes skyld. For Du har tatt meg opp og kastet meg bort. |
| 12 Mine dage er som skyggen, der hælder, og jeg må visne som græs. | 12 mine dage hælder som skyggen, som græsset visner jeg hen. | 12 Mine dager er som en skygge som blir lenger og lenger, og jeg visner som gress. |
| 13 Men du, Herre, troner for evigt, dit ry består i slægt efter slægt. | 13 Men du troner evindelig, herre, du ihukommes fra slægt til slægt; | 13 Men Du, Herre, troner til evig tid, og minnet om Deg består fra slekt til slekt. |
| 14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet. | 14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når nådens tid, når timen er inde; | 14 Du vil reise Deg og vise barmhjertighet mot Sion. For tiden for å vise henne nåde, ja, den fastsatte tid, er kommet. |
| 15 Dine tjenere elsker Zions sten og ynkes over dens ruindynger. | 15 thi dine tjenere elsker dets sten og ynkes over dets grushobe. | 15 For Dine tjenere har behag i steinene i staden og viser nåde mot hennes støv. |
| 16 Folkene skal frygte Herrens navn, alle jordens konger skal frygte din herlighed. | 16 Og Herrens navn skal folkene frygte, din herlighed alle jordens konger; | 16 Slik skal folkeslagene frykte Herrens navn og alle kongene på jorden Din herlighet. |
| 17 For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed. | 17 thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin herlighed; | 17 For Herren skal bygge Sion. Han skal vise Seg i Sin herlighet. |
| 18 Han vender sig til de nøgnes bøn, han afviser ikke deres bøn. | 18 han vender sig til de hjælpeløses bøn, lader ej deres bøn uænset. | 18 Han skal vende Seg til de vergeløses bønn, og ikke forakte deres bønn. |
| 19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, det folk, der skabes, skal lovprise Herren. | 19 For efterslægten skal det optegnes, af folk, der skal fødes, skal prise Herren; | 19 Dette skal skrives ned for etterslekten, slik at det folk som skal skapes, kan love Herren. |
| 20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden; | 20 thi han ser ned fra sin hellige højsal, Herren skuer ned fra himmel til jord | 20 For Han har skuet ned fra Sin opphøyede helligdom. Fra himmelen har Herren fulgt med på jorden, |
| 21 han hører fangernes stønnen, han sætter de dødsdømte i frihed. | 21 for at høre de fangnes stønnen og give de dødsdømte frihed, | 21 for å høre fangens sukk, for å frigi dødens barn, |
| 22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, hans lovsang lyde i Jerusalem, | 22 at Herrens navn kan forkyndes i Zion, hans - pris i Jerusalem, | 22 for å forkynne Herrens navn på Sion og Hans pris i Jerusalem, |
| 23 når folk og riger samles for at dyrke Herren. | 23 når folkeslag og riger til hobe samles for at tjene Herren. | 23 når folkene er samlet, alle sammen, ja, også rikene, for å tjene Herren. |
| 24 Han har lammet min livskraft han har afkortet mine dage. | 24 Han lammed min kraft på vejen, forkorted mit liv. | 24 Han svekket min kraft på veien. Han forkortet mine dager. |
| 25 Jeg siger: Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; dine år varer i slægt efter slægt. | 25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i dagenes hælvt! dine år er fra slægt til slægt. | 25 Jeg sa: Min Gud, ikke ta meg bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt. |
| 26 I ældgamle dage grundlagde du jorden, himlen er dine hænders værk. | 26 Du grundfæsted fordum jorden, himlene er dine hænders værk; | 26 I begynnelsen la Du jordens grunnvoll, og himlene er et verk av Dine hender. |
| 27 De går til grunde, men du består; de slides alle op som klæder, du skifter dem ud som en klædning. | 27 de falder, men du består, alle slides de op som en klædning; | 27 De skal gå til grunne, men Du består. Ja, de skal alle eldes som et klesplagg. Som en kappe skal Du skifte dem ut, og de skal utskiftes. |
| 28 De skiftes ud, men du er den samme, dine år får aldrig ende. | 28 som klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine år får aldrig ende! | 28 Men Du er den samme, og Dine år har ingen ende. |
| 29 Dine tjeneres børn skal bo i tryghed, deres efterkommere bestå for dit ansigt. | 29 Dine tjeneres børn fæster bo, deres sæd skal bestå for dit åsyn. | 29 Dine tjeneres barn skal bo trygt, og deres ætt skal stå grunnfestet for Ditt åsyn. |