Salmernes bog 104 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor! Du er klædt i højhed og pragt; | 1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i højhed og herlighed, | 1 Lov Herren, min sjel! Herre, min Gud, Du er overmåte stor. Du er kledd i herlighet og majestet, |
| 2 du hyller dig i lys som en kappe, du spænder himlen ud som en teltdug. | 2 hyllet i lys som en kappe! Himlen spænder du ud som et telt; | 2 Du brer lys om Deg som en kappe, og spenner himlene ut som en teltduk. |
| 3 Du rejser din højsal i vandene, du gør skyerne til din vogn og farer frem på vindens vinger. | 3 du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger; | 3 I vannene legger Han bjelkene til Sine øvre saler, Han gjør uværsskyene til Sin vogn, Han farer fram på vindens vinger, |
| 4 Du gør vindene til dine sendebud og den flammende ild til dine tjenere. | 4 vindene gør du til sendebud, ildsluer til dine tjenere! | 4 Han gjør Sine engler til ånder, Sine tjenere til en ildslue. |
| 5 Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed. | 5 Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den; | 5 Han som tuftet jorden på dens grunnvoller, så den aldri i evighet skulle rokkes, |
| 6 Urdybet dækkede den som en dragt, vandet stod op over-bjergene. | 6 verdensdybet hylled den til som en klædning, vandene stod over bjerge. | 6 med dypet dekket Du den som med en kappe. Vannene stod over fjellene. |
| 7 Det flygtede for din trussel, skræmt af din torden løb det sin vej | 7 For din trusel flyede de, skræmtes bort ved din tordenrøst, | 7 For Din trussel flyktet de, ved røsten av Din torden styrtet de av sted. |
| 8 op over-bjerge og ned gennem-dale til det sted, du havde fastsat for det. | 8 for op ad bjerge og ned i dale til det sted, du havde beredt dem; | 8 De strømmet over fjellene. De sank ned i dalene, til stedet som Du hadde beredt for dem. |
| 9 Du satte en grænse, det ikke må overskride, det skal ikke dække jorden igen. | 9 du satte en grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle jorden. | 9 Du har satt en grense som de ikke kan overstige, så de ikke skal vende tilbake for å dekke jorden. |
| 10 Du lader kilder springe frem i-dalene, mellem-bjergene baner de sig vej, | 10 Kilder lod du rinde i dale, hen mellem bjerge flød de; | 10 Han sender kildevell inn i dalene. De finner vei mellom fjellene. |
| 11 de giver vand til alle de vilde dyr, vildæsler får slukket deres tørst. | 11 de læsker al markens vildt, vildæsler slukker deres tørst; | 11 De gir drikke til hvert dyr på marken. Villeslene slukker sin tørst. |
| 12 Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, på grenene sidder de og kvidrer. | 12 over dem bygger himlens fugle, mellem grenene lyder deres kvidder. | 12 Over dem har himmelens fugler sine hjem. Fra grenene løfter de sin sang. |
| 13 Du vander-bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk. | 13 Fra din højsal vander du bjergene, jorden mættes fra dine skyer; | 13 Han vanner fjellene fra Sine øvre saler. Jorden mettes med frukten av Dine gjerninger. |
| 14 Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden | 14 du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden | 14 Han lar gresset gro for dyrene og vekster for å tjene mennesket, så føden skyter opp fra jorden: |
| 15 og vin, der giver mennesker glæde. Deres ansigt glinser af olie, og brødet giver mennesket nye kræfter. | 15 og vin, der glæder menneskets hjerte, og lader ansigtet glinse af olie, og brødet skal styrke menneskets hjerte. | 15 Vin som gjør menneskehjertet glad, olje som får ansiktet til å skinne, og skaffe brød som styrker menneskets hjerte. |
| 16 Herrens træer mættes, Libanons cedertræer, som han har plantet. | 16 Herrens træer bliver mætte, Libanons cedre, som han har plantet, | 16 Herrens trær mettes, Libanons sedrer som Han plantet, |
| 17 I dem bygger fuglene rede, i enebærtræerne har storken sin bolig. | 17 hvor fuglene bygger sig rede; i cypresser har storken sin bolig. | 17 der fuglene bygger sine reir. Storken har sitt hjem i sypresstrær. |
| 18 I de høje-bjerge holder stenbukken til, i klipperne er grævlingens skjul. | 18 Højfjeldet er for stenbukken, klipperne grævlingens tilflugt. | 18 De høye fjellene er for villgeitene. Klippene er tilfluktssted for fjellgrevlingene. |
| 19 Du skabte månen til festtiderne, og solen kender sin nedgang. | 19 Du skabte månen for festernes skyld, solen kender sin nedgangs tid; | 19 Han satte månen til å angi tider. Solen vet sin nedgang. |
| 20 Når du sender mørket, bliver det nat, og skovens vilde dyr rører på sig. | 20 du sender mørke, natten kommer, da rører sig alle skovens dyr; | 20 Du senker mørket, og det er natt, når alle skogens dyr kryr fram. |
| 21 Løverne brøler efter bytte og kræver deres føde fra Gud. | 21 de unge løver brøler efter rov, de kræver deres føde af Gud. | 21 De unge løvene brøler etter sitt bytte, for å kreve sin mat fra Gud. |
| 22 Når solen står op, søger de hjem og lægger sig i deres huler. | 22 De sniger sig bort, når sol står op, og lægger sig i deres huler; | 22 Solen står opp, og de samler seg, de går til hvile i sine huler. |
| 23 Mennesket går ud til sin gerning og arbejder, til det bliver aften. | 23 mennesket går til sit dagværk, ud til sin gerning, til kvæld falder på. | 23 Mennesket går ut til sin gjerning og sitt arbeid til kvelden kommer. |
| 24 Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk. | 24 Hvor mange er dine gerninger, herre, du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt! | 24 Herre, hvor mange Dine gjerninger er! I visdom har Du gjort dem alle. Jorden er full av Din eiendom. |
| 25 Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! | 25 Der er havet, stort og vidt, der vrimler det uden tal af dyr, både små og store; | 25 Dette havet som er så stort og vidt til begge sider, hvor det myldrer av levende skapninger uten tall, både små og store. |
| 26 Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. | 26 skibene farer der, Livjatan, som du danned til leg deri. | 26 Der seiler skipene omkring, der er Leviatan som Du har dannet for å leke der. |
| 27 Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; | 27 De bier alle på dig, at du skal give dem føde i tide; | 27 Alle venter de på Deg, at Du skal gi dem mat i rette tid. |
| 28 du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; | 28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din hånd, og de mættes med godt. | 28 Det Du gir dem, samler de inn. Du åpner Din hånd; de mettes med det som godt er. |
| 29 du skjuler ansigtet, og de forfærdes, du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen; | 29 Du skjuler dit åsyn, og de forfærdes; du tager deres ånd, og de dør og vender tilbage til støvet; | 29 Du skjuler Ditt ansikt; de blir skremt. Du tar deres livsånde tilbake; de dør og vender tilbake til støvet. |
| 30 du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny. | 30 du sender din ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du. | 30 Du sender ut Din Ånd; de blir skapt. Og Du fornyer jordens overflate. |
| 31 Herrens herlighed skal vare evigt, Herren skal glæde sig over sine værker. | 31 Herrens herlighed vare evindelig, Herren glæde sig ved sine værker! | 31 Må Herrens herlighet forbli til evig tid! Må Herren glede Seg i Sine gjerninger! |
| 32 Blot han ser på jorden, skælver den, blot han rører ved-bjergene, ryger de. | 32 Et blik fra ham, og jorden skælver, et stød fra ham, og bjergene ryger | 32 Han fester Sitt blikk på jorden, og den skjelver. Han rører ved fjellene, og de ryker. |
| 33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til. | 33 jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den tid jeg er til. | 33 Jeg vil synge for Herren så lenge jeg lever. Jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til. |
| 34 Gid mit digt må være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. | 34 Min sang være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. | 34 Må min tilbedelse være til velbehag for Ham! Jeg vil glede meg i Herren. |
| 35 Gid synderne må udryddes fra jorden, og de ugudelige ikke længere være til! Min sjæl, pris Herren! | 35 Måtte syndere svinde fra jorden og gudløse ikke mer være til! Min sjæl, lov Herren! Halleluja! | 35 Må syndere bli utryddet fra jorden, og de ugudelige ikke lenger finnes! Lov Herren, min sjel! Halleluja! |