Salmernes bog 105 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Halleluja. Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! | 1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans gerninger kendte blandt folkeslag! | 1 Pris Herren! Påkall Hans navn! Gjør Hans gjerninger kjent blant folkene! |
| 2 Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere! | 2 Syng og spil til hans pris, tal om alle hans undere; | 2 Syng for Ham, lovsyng Ham! Forkynn alle Hans underfulle gjerninger! |
| 3 Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal glæde sig. | 3 ros jer af hans hellige navn, eders hjerte glæde sig, i, som søger Herren; | 3 Ros dere i Hans hellige navn! Må de som søker Herren, glede seg av hjertet! |
| 4 Søg Herren og hans styrke; søg altid hans ansigt! | 4 spørg efter Herren og hans magt, søg bestandig hans åsyn; | 4 Søk Herren og Hans styrke! Søk alltid Hans åsyn! |
| 5 Husk de undere, han gjorde, husk hans tegn og de bud, han gav, | 5 kom i hu de undere, han gjorde, hans tegn og hans munds domme, | 5 Husk de underfulle gjerningene Han har gjort, Hans under og dommene Hans munn har avsagt, |
| 6 I efterkommere af Abraham, hans tjener, I sønner af Jakob, hans udvalgte! | 6 i, hans tjener Abrahams sæd, hans udvalgte, Jakobs sønner! | 6 dere som er Abrahams, Hans tjeners ætt, dere Jakobs barn, Hans utvalgte. |
| 7 Han er Herren, vor Gud, hans bud gælder over hele jorden. | 7 Han, Herren, er vor Gud, hans domme når ud over jorden; | 7 Han er Herren, vår Gud. Over hele jorden rår Hans dommer. |
| 8 Evigt husker han på sin pagt, i tusind slægtled det løfte, han gav, | 8 han ihukommer for evigt sin pagt, i tusind slægter sit tilsagn, | 8 Han husker Sin pakt til evig tid, det ordet Han bød for tusen slekter, |
| 9 den pagt, han sluttede med Abraham, den ed, han tilsvor Isak. | 9 pagten, han slutted med Abraham, eden, han tilsvor Isak; | 9 pakten Han sluttet med Abraham, Hans ed til Isak, |
| 10 Han stadfæstede den som en lov for Jakob, som en evig pagt for Israel. | 10 han holdt den i hævd som ret for Jakob, en evig pagt for Israel, | 10 som Han stadfestet som en lov for Jakob, for Israel som en evig pakt, |
| 11 Han sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land, det skal være jeres arvelod. | 11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans land som eders arvelod.« | 11 da Han sa: "Til deg vil Jeg gi Kanaans land som arvedel", |
| 12 Da de endnu var til at tælle, kun få og fremmede i landet, | 12 Da de kun var en liden hob, kun få og fremmede der, | 12 da de var noen få menn, et lite antall, som var fremmede i landet. |
| 13 og drog omkring fra folk til folk, fra det ene rige til det andet, | 13 og vandrede fra folk til folk, fra et rige til et andet, | 13 Da de flakket omkring fra ett folk til et annet, fra ett rike til et annet folk, |
| 14 da tillod han ingen at undertrykke dem, og for deres skyld straffede han konger: | 14 tillod han ingen at volde dem men, men tugted for deres skyld konger | 14 lot Han ingen få undertrykke dem. Ja, Han tuktet konger for deres skyld, |
| 15 Rør ikke mine salvede! Gør ikke mine profeter noget ondt! | 15 »Rør ikke mine salvede, gør ikke mine profeter ondt!« | 15 og sa: "Rør ikke Mine salvede, og gjør ikke Mine profeter noe ondt!" |
| 16 Da han udråbte hungersnød over landet og knækkede brødets støttestav, | 16 hungersnød kaldte han frem over landet, hver brødets støttestav brød han; | 16 Og Han kalte hungersnød over landet. Han ødela hele brødforsyningen. |
| 17 sendte han en i forvejen for dem: Josef blev solgt som træl. | 17 han sendte forud for dem en mand, Josef solgtes som træl; | 17 Han sendte en mann foran dem, Josef, som ble solgt som slave. |
| 18 De mishandlede hans fødder med lænker, hans hals blev lagt i jern, | 18 de tvang hans fødder med lænker, han kom i lænker af jern, | 18 De mishandlet hans føtter med lenker, og han selv ble lagt i jern. |
| 19 indtil hans ord gik i opfyldelse, et ord fra Herren stadfæstede det. | 19 indtil hans ord blev opfyldt; ved Herrens ord stod han prøven igennem. | 19 Inntil tiden da hans ord gikk i oppfyllelse, ble han prøvd av Herrens ord. |
| 20 Kongen sendte bud og satte ham i frihed, folkenes hersker løslod ham. | 20 På kongens bud blev han fri, folkenes hersker lod ham løs: | 20 Kongen sendte bud og slapp ham løs, folkenes hersker gav ham fri. |
| 21 Han gjorde ham til herre over sit hus, til hersker over al sin ejendom, | 21 Han tog ham til herre for sit hus, til hersker over alt sit gods; | 21 Han satte ham til herre over sitt hus og hersker over hele sin eiendom, |
| 22 så han kunne vejlede hans stormænd efter sin vilje og give hans ældste visdom. | 22 han styred hans øverster efter sin vilje og viste hans ældste til rette. | 22 så han kunne binde hans fyrster etter behag og lære de eldste visdom. |
| 23 Så kom Israel til Egypten, Jakob blev gæst i Kams land. | 23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som gæst i kamiternes land. | 23 Og så kom Israel til Egypt, og Jakob bodde som fremmed i Kams land. |
| 24 Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart, talrigere end dets fjender, | 24 Han lod sit folk blive såre frugtbart og stærkere end dets fjender; | 24 Han gjorde Sitt folk overmåte fruktbart, og gjorde dem sterkere enn deres fiender. |
| 25 vendte han deres hjerte til had mod sit folk, til at lægge onde planer mod sine tjenere. | 25 han vendte deres sind til had mod sit folk og til træskhed imod sine tjenere. | 25 Han vendte deres hjerte til å hate Hans folk, til å fare med svik mot Hans tjenere. |
| 26 Han sendte Moses, sin tjener, og Aron, som han havde udvalgt. | 26 Da sendte han Moses, sin tjener, og Aron, sin udvalgte mand; | 26 Han sendte Sin tjener Moses, og Aron som Han hadde utvalgt. |
| 27 De gjorde hans tegn i Egypten, hans undere i Kams land. | 27 han gjorde sine tegn i Ægypten og undere i kamiternes land; | 27 De gjorde tegn fra Ham blant dem, og under i Kams land. |
| 28 Han sendte mørke, så det blev mørkt, de trodsede ikke hans ord. | 28 han sendte mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans ord; | 28 Han sendte mørke og lot det bli mørkt. Og de trosset ikke Hans ord. |
| 29 Han forvandlede vandet til blod og lod deres fisk dø. | 29 han gjorde deres vande til blod og slog deres fisk ihjel; | 29 Han gjorde vannet til blod og lot fisken dø. |
| 30 Det vrimlede med frøer i landet, helt ind i kongens kamre. | 30 af frøer vrimlede landet, selv i kongens sale var de; | 30 Det vrimlet av frosker i landet, selv i kongenes egne kamre. |
| 31 Han befalede, så kom der fluer og myg i hele deres land. | 31 han talede, så kom der bremser og myg i alt deres land; | 31 Han talte, og det kom fluesvermer og mygg over hele deres landområde. |
| 32 Han gjorde regnen til hagl, sendte flammende ild over deres land. | 32 han sendte dem hagl for regn og luende ild i landet; | 32 Han gav dem hagl i stedet for regn, og flammende ild i deres land. |
| 33 Han slog deres vinstokke og figentræer ned og knuste træerne i deres land. | 33 han slog både vinstok og figen og splintrede træerne i deres land; | 33 Han slo også vintrærne og fikentrærne, og splintret trærne i deres landområde. |
| 34 Han befalede, så kom der græshopper, græshoppelarver uden tal. | 34 han talede, så kom der græshopper, springere uden tal, | 34 Han talte, og det kom gresshopper, og gresshoppelarver uten tall. |
| 35 De åd alle planter i landet, de åd frugten af deres jord. | 35 de åd alt græs i landet, de åd deres jords afgrøde; | 35 De åt opp alle vekster i landet og åt opp avlingen på marken. |
| 36 Han dræbte alle førstefødte i landet, hele førstefrugten af deres manddom. | 36 alt førstefødt i landet slog han, førstegrøden af al deres kraft; | 36 Han slo alle førstefødte i landet, det første av all deres kraft. |
| 37 Så førte han dem ud med sølv og guld, ingen i hans stammer snublede. | 37 han førte dem ud med sølv og guld, ikke een i hans stammer snubled | 37 Så førte Han dem ut med sølv og gull, og i Hans stammer var det ingen som snublet. |
| 38 Egypterne glædede sig, da de drog ud, for de var grebet af rædsel for dem. | 38 ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af rædsel for dem. | 38 Egypt gledet seg da de drog ut, for de var blitt slått av frykt for dem. |
| 39 Han bredte en sky ud til at dække dem, og en ild til at lyse om natten. | 39 Han bredte en sky som skjul og ild til at lyse i natten; | 39 Han bredte ut en sky til et dekke, og ild til å gi lys om natten. |
| 40 På deres krav sendte han vagtler, og han mættede dem med himmelbrød. | 40 de krævede, han bragte vagtler, med himmelbrød mættede han dem; | 40 De krevde, og Han sendte vaktler og mettet dem med brødet fra himmelen. |
| 41 Han åbnede klippen, så vandet flød, i strømme løb det ud over det tørre land. | 41 han åbnede klippen, og vand strømmede ud, det løb som en flod i ørkenen. | 41 Han åpnet klippen, og vann vellet fram. Det rant som en elv på tørr bunn. |
| 42 Fordi han huskede sit hellige løfte til sin tjener Abraham, | 42 Thi han kom sit hellige ord i hu til Abraham, sin tjener; | 42 For Han husket Sitt hellige ord og Sin tjener Abraham, |
| 43 lod han sit folk drage ud med fryd, sine udvalgte drage ud under jubel. | 43 han lod sit folk drage ud med fryd, sine udvalgte under jubel; | 43 og Han førte Sitt folk ut med fryd, Sine utvalgte med jubel. |
| 44 Han gav dem folkenes lande, folkeslags udbytte fik de i eje, | 44 han gav dem folkenes lande, de fik folkeslags gods i eje. | 44 Han gav dem hedningenes land, og de overtok frukten av folkeslagenes strev, |
| 45 for at de skulle holde hans love og overholde hans lovbud. | 45 Derfor skulle de holde hans bud og efterkomme hans love. Halleluja! | 45 for at de kunne holde Hans bud og ta vare på Hans lover. Halleluja. |