Salmernes bog 108 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
2 En sang. Salme Af David. Mit hjerte er trygt, Gud, jeg vil synge og spille. Vågn op, min sjæl, | 2 Mit hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min ære! | 2 En sang. En salme av David. Gud, mitt hjerte er trygt. Jeg vil synge og lovsynge, det vil også min ære. |
3 vågn op, harpe og citer, jeg vil vække morgenrøden. | 3 Harpe og citer, vågn op, jeg vil vække morgenrøden. | 3 Stå opp, harpe og lyre! Jeg vil vekke morgenrøden. |
4 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene. | 4 Jeg vil takke dig, herre, blandt folkeslag, lovprise dig blandt folkefærd; | 4 Jeg vil prise Deg, Herre, blant folkene, og jeg vil lovsynge Deg blant folkeslagene. |
5 For din godhed når helt op over himlen, din troskab til skyerne. | 5 thi din miskundhed når til himlen, din sandhed til skyerne. | 5 For Din miskunn er stor over himlene, og Din sannhet når til skyene. |
6 løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden! | 6 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! | 6 Vær opphøyet, Gud, over himlene! Må Din herlighet dekke jorden! |
7 Giv sejr med din højre hånd, svar mig, så dine yndlinge bliver reddet. | 7 Til frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! | 7 Frels med Din høyre hånd og svar meg, for at Dine elskede skal bli utfridd. |
8 Gud har talt i sin helligdom: Med jubel vil jeg udstykke Sikems land og udmåle Sukkots-dal. | 8 Gud talede i sin helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle sukkots dal; | 8 Gud har talt i Sin hellighet: "Jeg vil fryde Meg. Jeg vil skifte ut Sikem og måle opp Sukkot-dalen. |
9 Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig, Efraim er min hjelm, Juda er mit scepter. | 9 mit er gilead, mit er Manasse, Efraim er mit hoveds værn, Juda min herskerstav, | 9 Gilead er Min, Manasse er Min, og Efraim er hjelmen på Mitt hode. Juda er Min herskerstav. |
10 Moab er mit vaskefad, på Edom kaster jeg min sko, jeg triumferer over Filistæa. | 10 Moab min vaskeskål, på Edom kaster jeg min sko, over filisterland jubler jeg.« | 10 Moab er Mitt vaskekar. Over Edom skal Jeg kaste Min sko. Over Filisterland skal Jeg juble." |
11 Hvem skal føre mig til den befæstede by, hvem skal lede mig til Edom? | 11 Hvo bringer mig til den befæstede by, hvo leder mig hen til Edom? | 11 Hvem skal føre meg til den befestede byen? Hvem skal lede meg til Edom? |
12 Du har jo forstødt os, Gud, du drager ikke ud med vore hære. | 12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig ? Du ledsager ej vore hære. | 12 Er det ikke Du, Gud, som har støtt oss bort? Er det ikke Du, Gud, som ikke drog ut med våre hærer? |
13 Bring os hjælp mod fjenden, menneskers hjælp er intet værd. | 13 Giv os dog hjælp mod fjenden! Blændværk er menneskers støtte. | 13 Gi oss hjelp fra trengsel, for frelse ved mennesker er forgjeves. |
14 Ved Guds hjælp vinder vi sejr, han tramper vore fjender ned. | 14 Med Gud skal vi øve vældige ting, vore fjender træder han ned! | 14 Ved Gud skal vi gjøre mektige gjerninger, for det er Han som skal trampe ned våre fiender. |