Salmernes bog 109 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 For Korlederen. Salme Af David. Min lovsangs Gud, vær ikke tavs, | 1 Du min lovsangs Gud, vær ej tavs! | 1 Til sangmesteren. En salme av David. Min Gud, som jeg lovpriser, vær ikke taus! |
| 2 for deres gudløse og falske mund har de åbnet imod mig, de taler om mig med løgnetunge. | 2 Thi en gudløs, svigefuld mund har de åbnet imod mig, taler mig til med løgntunge, | 2 For den ugudelige og den svikefulle har åpnet sin munn mot meg. De talte mot meg med løgnaktig tunge. |
| 3 De omringer mig med hadefulde ord og angriber mig uden grund. | 3 med hadske ord omringer de mig og strider imod mig uden grund; | 3 De har omgitt meg med hatefulle ord, og stred mot meg uten grunn. |
| 4 Til trods for min kærlighed anklager de mig, og jeg er sat under tiltale. | 4 til løn for min kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel bøn; | 4 Til gjengjeld for min kjærlighet er de blitt mine anklagere, men jeg er i bønn. |
| 5 De gengælder mig godt med ondt, kærlighed med had: | 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min kærlighed med had. | 5 Slik har de gjengjeldt meg det gode med det onde og min kjærlighet med hat. |
| 6 Stil en uretfærdig op imod ham, lad en anklager stå frem ved hans højre side. | 6 Straf ham for hans gudløshed, lad en anklager stå ved hans højre, | 6 Sett en ugudelig over ham, og la "Satan" stille seg ved hans høyre hånd! |
| 7 Men når dommen fældes, går han skyldig bort, og hans anklage bliver til en synd. | 7 lad ham gå dømt fra retten, hans bøn blive regnet for synd; | 7 La ham bli funnet skyldig i dommen, og la hans bønn stå som synd! |
| 8 Hans dage skal blive få, og en anden skal overtage hans embede. | 8 hans livsdage blive kun få, hans embede tage en anden; | 8 La hans dager bli få, og la en annen ta hans tilsynstjeneste! |
| 9 Hans børn skal blive faderløse, og hans hustru enke. | 9 hans børn blive faderløse, hans hustru vorde enke; | 9 La hans barn bli farløse, og hans hustru bli enke! |
| 10 Hans børn skal strejfe om og tigge og gå og lede i ruinerne. | 10 hans børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde hjem; | 10 La hans barn alltid streife omkring og tigge! Og la dem lete etter brød fra sine ruiner! |
| 11 Ågerkarle skal tilrane sig alt, hvad han ejer, fremmede skal plyndre hans rigdom. | 11 ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans gods; | 11 La pengeutlåneren gjøre krav på alt han har, og la fremmede plyndre hele hans utkomme! |
| 12 Ingen skal vise ham godhed eller forbarme sig over hans faderløse børn. | 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; | 12 La det ikke finnes noen som viser ham miskunnhet, eller noen som viser velvilje mot hans farløse barn! |
| 13 Hans efterkommere skal udryddes, deres navn udslettes i næste slægtled. | 13 hans afkom gå til grunde, hans navn slettes ud i næste slægt: | 13 La hans etterkommere bli utryddet; la deres navn være utslettet i kommende slektsledd! |
| 14 Herren skal huske hans fædres skyld, hans moders synd skal ikke slettes. | 14 Lad hans fædres skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans moders synd slettes ud, | 14 La hans fedres misgjerning bli husket hos Herren, og la ikke hans mors synd bli strøket ut! |
| 15 Herren skal altid have det for øje, og han skal udslette deres navn på jorden. | 15 altid være de, Herren for øje; hans minde vorde udryddet af jorden, | 15 La dem alltid stå for Herren, så Han kan utslette minnet om dem fra jorden, |
| 16 Det sker, fordi han glemte at vise godhed, han forfulgte den hjælpeløse og fattige og ville dræbe den modløse. | 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis hjerte var knust til døde; | 16 fordi han ikke husket å vise miskunnhet, men forfulgte den elendige og fattige mann, så han til og med kunne slå i hjel ham som hadde et nedtrykt hjerte. |
| 17 Han elskede forbandelse, lad den komme over ham! Han brød sig ikke om velsignelse, lad den være fjern fra ham! | 17 han elsked forbandelse, så lad den nå ham; velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! | 17 Og som han elsket forbannelse, la den komme over ham selv! Og som han mislikte velsignelse, så la den holde seg langt borte fra ham! |
| 18 Han klædte sig i forbandelse som i en dragt, lad den trænge ind i hans krop som vand, i hans knogler som olie; | 18 Han tage forbandelse på som en klædning, den komme som vand i hans bug, som olie ind i hans ben; | 18 Og som han kledde seg med forbannelse som et klesplagg, så la den trenge inn i hans kropp som vann og som olje inn i hans bein! |
| 19 lad den være som en klædning, han hyller sig i, som et bælte, han altid har om sig. | 19 den blive en dragt, han tager på, et bælte, han altid bærer! | 19 La den være for ham som en kappe han brer rundt seg, og som et belte han alltid spenner om seg. |
| 20 Dette skal Herren gøre mod mine anklagere, mod dem, der taler ondt imod mig. | 20 Det være mine modstanderes løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min sjæl. | 20 La dette være Herrens lønn til mine anklagere og til dem som taler ondt mot min sjel. |
| 21 Du, Gud Herre, tag dig af mig for dit navns skyld, for du er god og trofast. | 21 Men du, o Herre, min herre, gør med mig efter din godhed og nåde, frels mig for dit navns skyld! | 21 Men Du, Herre Gud, ta Deg av meg for Ditt navns skyld! Utfri meg, siden Din miskunnhet er god. |
| 22 Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs, og mit hjerte skælver i brystet. | 22 Thi jeg er arm og fattig, mit hjerte vånder sig i mig; | 22 For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennomboret i mitt indre. |
| 23 Jeg svinder bort som den hældende skygge, jeg bliver rystet af som en græshoppe. | 23 som skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som græshopper rystes jeg ud; | 23 Jeg blir borte som skyggen når den blir lang. Jeg blir ristet av som en gresshoppe. |
| 24 Mine knæ vakler, fordi jeg faster, min krop tørrer ind af mangel på salve. | 24 af faste vakler mine knæ, mit kød skrumper ind uden salve; | 24 Mine knær er matte av faste, og mitt kjød har mistet sin kraft av mangel på næring. |
| 25 Jeg er blevet til spot for dem, når de ser mig, ryster de på hovedet. | 25 til spot for dem er jeg blevet, de ryster på hovedet, når de | 25 Ja, jeg er blitt til spott for dem. Når de ser meg, rister de på hodet. |
| 26 Hjælp mig, Herre min Gud, frels mig i din trofasthed, | 26 hjælp mig, herre min Gud, frels mig efter din miskundhed, | 26 Hjelp meg, Herre, min Gud! Frels meg ved Din miskunnhet, |
| 27 så de forstår, at det er din hånd, at det er dig, Herre, der griber ind. | 27 så de sander, det var din hånd, dig, herre, som gjorde det! | 27 så de kan kjenne at dette er Din hånd, at Du, Herre, har gjort det! |
| 28 De forbander, men du velsigner. Lad mine modstandere beskæmmes, og din tjener glæde sig! | 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til skamme, din tjener glæde sig; | 28 La dem forbanne, men Du velsigner. La dem bli til skamme når de reiser seg, men la Din tjener glede seg! |
| 29 Lad mine anklagere klæde sig i skændsel og hylle sig i skam som i en kappe | 29 lad mine fjender klædes i skændsel, iføres skam som en kappe! | 29 La mine anklagere bli kledd i vanære, og la dem dekke seg med sin egen skam, som med en kappe. |
| 30 Højlydt vil jeg takke Herren, blandt de mange vil jeg lovprise ham, | 30 Med min mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i mængden; | 30 Jeg vil prise Herren høylytt med min munn. Ja, midt iblant de mange vil jeg love Ham. |
| 31 for han står på den fattiges side for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham. | 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans sjæl. | 31 For Han skal stille seg ved den fattiges høyre hånd, for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel. |