Salmernes bog 116 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Halleluja. Jeg elsker Herren, for han har hørt min tryglen, | 1 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn, | 1 Jeg elsker Herren, for Han har hørt min røst og min inderlige bønn. |
2 han vendte sit øre mod mig, da jeg råbte. | 2 ja, han bøjed sit øre til mig, jeg påkaldte Herrens navn. | 2 For Han har bøyd Sitt øre til meg; derfor vil jeg påkalle Ham alle mine dager. |
3 Dødens bånd omgav mig, dødsrigets trængsler ramte mig, jeg fandt kun nød og elendighed. | 3 Dødens bånd omspændte mig, dødsrigets angster greb mig, i trængsel og nød var jeg stedt. | 3 Dødens bånd omsluttet meg, og dødsrikets veer grep tak i meg. Jeg fikk trengsel og sorg. |
4 Da påkaldte jeg Herrens navn: Ak, Herre, red mit liv! | 4 Jeg påkaldte Herrens navn: »Ak, herre, frels min sjæl!« | 4 Da påkalte jeg Herrens navn: "Herre, jeg bønnfaller Deg, utfri min sjel!" |
5 Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig; | 5 Nådig er Herren og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud; | 5 Herren er nådig og rettferdig. Ja, vår Gud er barmhjertig. |
6 Herren vogter de uerfarne, jeg var hjælpeløs, men han frelste mig. | 6 Herren vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. | 6 Herren bevarer de enfoldige. Jeg var langt nede, og Han frelste meg. |
7 Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig. | 7 Vend tilbage, min sjæl, til din ro, thi Herren har gjort vel imod dig! | 7 Vend tilbake til din hvile, min sjel, for Herren har gitt deg overflod. |
8 Du har reddet mit liv fra døden, mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble. | 8 Ja, han fried min sjæl fra døden, mit øje fra gråd, min fod fra fald. | 8 For Du har berget min sjel fra døden, mitt øye fra tårer og min fot fra fall. |
9 Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land. | 9 Jeg vandrer for Herrens åsyn udi de levendes land; | 9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land. |
10 jeg troede, derfor talte jeg. Jeg er hårdt plaget. | 10 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg, | 10 Jeg trodde, derfor talte jeg: "Jeg er dypt fornedret." |
11 Jeg sagde i min angst: Alle mennesker er løgnere. | 11 sagde så i min angst: »Alle mennesker lyver!« | 11 I oppjaget angst sa jeg: "Hvert menneske er en løgner." |
12 Hvordan kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? | 12 Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? | 12 Hva skal jeg gi Herren til gjengjeld for all den overflod Han har gitt meg? |
13 Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn. | 13 jeg vil løfte Frelsens bæger og påkalde Herrens navn. | 13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn. |
14 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. | 14 Jeg vil indfri Herren mine løfter i påsyn af alt hans folk. | 14 Mine løfter til Herren vil Jeg innfri, her i nærvær av hele Hans folk. |
15 Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv. | 15 Kostbar i Herrens øjne er hans frommes død. | 15 Dyrebar i Herrens øyne er Hans helliges død. |
16 Ak, Herre, jeg er din træl, jeg er din træl, din trælkvindes søn, du har løst mine lænker. | 16 Ak, Herre, jeg er jo din tjener, din tjener, din tjenerindes søn, mine lænker har du løst. | 16 Herre, jeg er i sannhet Din tjener. Jeg er Din tjener, sønn av Din tjenestekvinne. Du har løsnet mine bånd. |
17 Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn. | 17 Jeg vil ofre dig lovprisningsoffer og påkalde Herrens navn; | 17 Jeg vil ofre takkeoffer til Deg, og jeg vil påkalle Herrens navn. |
18 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, | 18 mine løfter vil jeg indfri Herren i påsyn af alt hans folk | 18 Mine løfter til Herren vil jeg innfri, her i nærvær av hele Hans folk, |
19 i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem. | 19 i Herrens hus's forgårde og i din midte, Jerusalem! | 19 i forgårdene til Herrens hus, i din midte, Jerusalem. Lov Herren! |