Salmernes bog 141 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Salme af David. Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig, lyt til mig, når jeg råber til dig. | 1 Herre, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min røst, når jeg råber til dig; | 1 En salme av David. Herre, jeg roper til Deg. Skynd Deg til meg! Legg øret til min røst, når jeg roper til Deg. |
| 2 Tag imod min bøn som et røgelsesoffer og mine løftede hænder som et aftenoffer! | 2 som røgoffer, gælde for dig min bøn, mine løftede hænder som aftenoffer! | 2 La min bønn føres fram som røkelse for Ditt åsyn, mine løftede hender som et kveldsoffer! |
| 3 Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! | 3 Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! | 3 Å, Herre, sett vakt for min munn! Hold øye med døren til mine lepper! |
| 4 Vend ikke mit hjerte til det onde, så jeg handler skændigt og ugudeligt sammen med mennesker, der handler ondt; lad mig ikke deltage i deres måltider! | 4 Bøj ikke mit hjerte til ondt, til at gøre gudløs gerning sammen med udådsmænd; deres lækre mad vil jeg ikke smage. | 4 La ikke mitt hjerte vike av til noe ondt, til å øve ondskaps dåd sammen med ugjerningsmenn. Og la meg ikke spise av deres lekre retter! |
| 5 Den retfærdige kan slå mig i kærlighed og irettesætte mig men uretfærdiges olie skal ikke smykke mit hoved, jeg anklager stadig deres ondskab. | 5 Slår en retfærdig mig, så er det kærlighed; revser han mig, er det olie for hovedet, ej skal mit hoved vise det fra sig, end sætter jeg min bøn imod deres ondskab. | 5 La den rettferdige slå meg, når det er av barmhjertighet. Og la ham tukte meg; det er som olje for hodet. La bare ikke mitt hode avvise den! For ennå står min bønn imot deres onde gjerninger. |
| 6 Deres herskere skal styrtes ned over klippen, og man skal erfare, at mine ord var gode. | 6 Ned ad klippens skrænter skal dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine ord er liflige. | 6 Deres dommere er blitt styrtet mot klippeskrentene, og de hører mine ord, for de er herlige. |
| 7 Som når man pløjer og bryder jorden op, skal deres knogler spredes ved dødsrigets gab. | 7 Som når man pløjer jorden i furer, spredes vore ben ved dødsrigets gab. | 7 Som når en pløyer og lager furer i jorden, er våre bein spredt utover ved dødsrikets gap. |
| 8 Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik, hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde! | 8 Dog, mine øjne er rettet på dig, o Herre, herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit liv til pris! | 8 Men mine øyne hviler på Deg, Herre Gud. Til Deg tar jeg min tilflukt. Legg ikke min sjel øde! |
| 9 Bevar mig fra den fælde, de sætter for mig, og fra forbrydernes snarer. | 9 Vogt mig for fælden, de stiller for mig, og udådsmændenes snarer; | 9 Bevar meg fra snarene de har lagt ut for meg, og fra ugjerningsmennenes feller! |
| 10 Lad de uretfærdige falde i deres eget net, mens jeg alene går fri. | 10 lad de gudløse falde i egne gram, medens jeg går uskadt videre. | 10 La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg kommer trygt forbi. |