Salmernes bog 147 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Halleluja. Det er godt at lovsynge vor Gud, det er herligt med dejlig lovprisning. | 1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. | 1 Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud. For det er herlig, og lovprisning sømmer seg. |
| 2 Herren genopbygger Jerusalem og samler Israels fordrevne. | 2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, | 2 Herren bygger Jerusalem. Han samler Israels utstøtte. |
| 3 Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår. | 3 han læger dem, hvis hjerte er sønderknust, og forbinder deres sår; | 3 Han helbreder dem som har et sønderbrutt hjerte, og forbinder deres sår. |
| 4 Han bestemmer stjernernes tal og kalder dem alle ved navn. | 4 han fastsætter stjemernes tal og giver dem alle navn. | 4 Han teller alle stjernene. Han nevner dem alle ved navn. |
| 5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke, hans indsigt er uden mål. | 5 Vor Herre er stor og vældig, hans indsigt er uden mål; | 5 Stor er vår Herre, og veldig i kraft. Hans forstand er uendelig. |
| 6 Herren bringer de hjælpeløse på fode, men de uretfærdige slår han til jorden. | 6 Herren holder de ydmyge oppe, til jorden bøjer han gudløse. | 6 Herren løfter opp de ringe. Han kaster de ugudelige til jorden. |
| 7 Stem i med takkesang til Herren, lovsyng vor Gud til citer! | 7 Syng for Herren med tak, leg for vor Gud på citer! | 7 Syng takkesang for Herren! Lovsyng vår Gud til lyren, |
| 8 Han dækker himlen med skyer, han skaffer jorden regn, han lader græs spire frem på-bjergene. | 8 Han dækker himlen med skyer, sørger for regn til jorden, lader græs spire frem på bjergene og urter til menneskers brug; | 8 Han som kler himmelen med skyer, som bereder regnet for jorden, som lar gresset gro på høydene. |
| 9 Han giver kvæget dets føde, og ravnene, hvad de skriger efter. | 9 føde giver han kvæget og ravneunger, som skriger; | 9 Han gir dyrene føde, og mater ravnungene som roper. |
| 10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke, han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft, | 10 hans hu står ikke til stærke heste, han har ikke behag i rapfodet mand; | 10 Han har ikke Sin glede i hestens styrke. Han har ikke Sin lyst i menneskets raske føtter. |
| 11 men han glæder sig over dem, der frygter ham, og som venter på hans trofasthed. | 11 Herren har behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans miskundhed. | 11 Herren har behag i dem som frykter Ham, i dem som setter sitt håp til Hans miskunnhet. |
| 12 Jerusalem, lovsyng Herren! Lovpris din Gud, Zion! | 12 Lovpris Herren, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud! | 12 Pris Herren, Jerusalem! Lov din Gud, Sion! |
| 13 For han har gjort dine portslåer stærke og velsignet dine sønner i dig. | 13 Thi han gør dine portstænger stærke, velsigner dine børn i din midte; | 13 For Han har styrket bommene for dine porter. Han har velsignet dine barn som bor i deg. |
| 14 Han skaber fred i dit land og mætter dig med hvedens fedme. | 14 dine landemærker giver han fred, mætter dig med hvedens fedme; | 14 Han skaper fred ved din grense, og metter deg med den beste hvete. |
| 15 Han sender sit ord ud over jorden, hurtigt løber hans befaling. | 15 han sender sit bud til jorden, hastigt løber hans ord, | 15 Han sender ut Sitt ord til jorden. Hurtig løper Hans ord av sted. |
| 16 Han lader sneen falde, som var det uld, og spreder rim, som var det aske, | 16 han lader sne falde ned ,som uld, som aske spreder han rim, | 16 Han gir snø som ull. Rimet sprer Han ut som aske. |
| 17 han slynger hagl, som var det brødkrummer; hvem kan holde stand mod kulden fra ham? | 17 som brødsmuler sender han hagl, vandene stivner af kulde fra ham; | 17 Han kaster ut Sitt hagl som brødsmuler. Hvem kan holde ut Hans kulde? |
| 18 Når han sender sit ord, smelter sneen, når han lader vinden blæse, risler vandene igen. | 18 han sender sit ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit vejr. | 18 Han sender ut Sitt ord og smelter dem. Han lar Sin vind blåse, og vannene strømmer. |
| 19 Han forkynder sit ord for Jakob, sine love og bud for Israel. | 19 Han kundgør sit ord for Jakob, sine vedtægter og lovbud for Israel. | 19 Han forkynner Sitt ord for Jakob, Sine lover og Sine dommer for Israel. |
| 20 Det har han ikke gjort for noget andet folk, de kender ikke hans bud. Halleluja. | 20 Så gjorde han ikke mod andre folk, dem kundgør han ingen lovbud. Halleluja! | 20 Ikke med noe annet folkeslag har Han handlet slik. Og Hans lovbud har de ikke kjent til. Lov Herren! |