Salmernes bog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Al?ajjelet?ha?shahar. Salme Af David. Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. | 2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig ? Mit skrig til trods er Frelsen mig fjern. | 2 Til sangmesteren. Til "Morgenrødens hjort". En salme av David. Min Gud, Min Gud, hvorfor har Du forlatt Meg? Hvorfor er Du så langt borte fra å frelse Meg og fra Min klages ord? |
| 3 Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. | 3 Min Gud, jeg råber om dagen, du svarer ikke, om natten, men finder ej hvile. | 3 Min Gud, Jeg roper om dagen, men Du svarer ikke, og om natten, men Jeg får ingen ro. |
| 4 Du troner som den hellige, du, som Israel lovsynger. | 4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels lovsange. | 4 Men Du er hellig, og Du troner på Israels lovsanger. |
| 5 Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede dem. | 5 På dig forlod vore fædre sig, forlod sig, og du friede dem; | 5 På Deg stolte våre fedre. De stolte på Deg, og Du utfridde dem. |
| 6 De klagede til dig og blev reddet, de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. | 6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til skamme. | 6 Til Deg ropte de og ble utfridd. De satte sin lit til Deg og ble ikke til skamme. |
| 7 Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. | 7 Men jeg er en orm og ikke en mand, til spot for mennesker, folk til spe; | 7 Men Jeg er en mark og ikke et menneske. En hån blant mennesker, og foraktet av folket. |
| 8 Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: | 8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger mund og ryster på hovedet: | 8 Alle som ser Meg, spotter Meg. De åpner munnen på vidt gap, de rister på hodet og sier: |
| 9 »Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!« | 9 »Han har væltet sin sag på Herren; han fri ham og frelse ham, han har jo velbehag i ham.« | 9 "Han stolte på Herren, la Ham redde Ham! La Ham utfri Ham, siden Han har behag i Ham." |
| 10 Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. | 10 Ja, du drog mig af moders liv, lod mig hvile trygt ved min moders bryst; | 10 Men Du er Den som tok Meg ut av mors liv. Du gjorde Meg trygg ved Min mors bryst. |
| 11 Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud. | 11 på dig blev jeg kastet fra moders skød, fra moders liv var du min Gud. | 11 På Deg ble Jeg kastet før Jeg ble født. Fra Min mors liv er Du Min Gud. |
| 12 Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper mig! | 12 Vær mig ikke fjern, thi trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper! | 12 Vær ikke langt borte fra Meg, for trengselen er nær, og det er ingen hjelper. |
| 13 Stærke tyre omgiver mig, Bashanbøfler omringer mig; | 13 Stærke tyre står omkring mig, basans vældige omringer mig, | 13 Mange okser har omkretset Meg. Basans sterke har omringet Meg. |
| 14 rovgriske og brølende løver spærrer gabet op mod mig. | 14 spiler gabet op imod mig som rovgridske, brølende løver. | 14 De gaper mot Meg med sin munn, lik en brølende løve som river i stykker sitt bytte. |
| 15 Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig. | 15 Jeg er som vand, der er udgydt, alle mine knogler skilles, mit hjerte er blevet som voks, det smelter i livet på mig; | 15 Jeg blir utøst som vann, og alle Mine bein skiller seg fra hverandre. Mitt hjerte er som voks. Det har smeltet inne i Meg. |
| 16 Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, du lægger mig i dødens støv. | 16 min gane er tør som et potteskår til gummerne klæber min tunge, du lægger mig ned i dødens støv. | 16 Min kraft er tørket inn som et potteskår, og Min tunge henger fast ved ganen. Du legger Meg i dødens støv. |
| 17 Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, | 17 Thi hunde står omkring mig, onde i flok omringer mig, de har gennemboret mine hænder og fødder, | 17 Jeg er omringet av hunder. De ondes forsamling har omsluttet Meg. De har gjennomboret Mine hender og Mine føtter. |
| 18 jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, | 18 jeg kan tælle alle mine ben; med skadefryd ser de på mig. | 18 Jeg kan telle alle Mine bein. De ser, ja, de stirrer på Meg. |
| 19 de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning. | 19 Mine klæder deler de mellem sig, om kjortelen kaster de lod. | 19 De deler Mine klær mellom seg, og om Min kjortel kaster de lodd. |
| 20 Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! | 20 Men du, o Herre, vær ikke fjern, min redning, il mig til hjælp! | 20 Men Du, Herre, vær ikke langt borte! Min Styrke, skynd Deg å hjelpe Meg! |
| 21 Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, | 21 Udfri min sjæl fra sværdet, min eneste af hundes vold! | 21 Utfri Min sjel fra sverdet, Mitt Eneste fra hundens vold! |
| 22 frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn! Du har svaret mig! | 22 Frels mig fra løvens gab, fra vildoksens horn! Du har bønhørt mig. | 22 Frels Meg fra løvens gap og fra villoksenes horn! Du har svart Meg. |
| 23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig: | 23 Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: | 23 Jeg vil forkynne Ditt navn for Mine brødre. Midt i forsamlingen vil Jeg love Deg. |
| 24 Lovpris Herren, I der frygter ham, vis ham ære, hele Jakobs slægt, frygt ham, hele Israels slægt! | 24 »i, som frygter Herren, pris ham, ær ham; al Jakobs æt, bæv for ham, al Israels æt! | 24 Dere som frykter Herren, lov Ham! Alle dere Jakobs etterkommere, gi Ham ære! Og ha ærefrykt for Ham, alle dere Israels ætlinger! |
| 25 For han viste ikke foragt og afsky for den hjælpeløses nød; han skjulte ikke sit ansigt for ham, men hørte, da han råbte om hjælp. | 25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes råb, skjulte ikke sit åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!« | 25 For Han har ikke foraktet eller avskydd Den elendiges elendighet. Og Han har ikke skjult Sitt ansikt for Ham. Men da Han ropte til Ham, hørte Han. |
| 26 Du er min lovsang i den store forsamling, jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren. | 26 Jeg vil synge din pris i en stor forsamling, indfri mine løfter iblandt de fromme; | 26 Fra Deg kommer Min lovprisning i den store forsamlingen. Mine løfter vil Jeg innfri framfor dem som frykter Ham. |
| 27 De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, og de skal få nyt mod for evigt. | 27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo Herren søger, skal prise ham; deres hjerte leve for evigt! | 27 De ydmyke skal ete og bli mette. De som søker Ham, skal love Herren. Må deres hjerter leve til evig tid! |
| 28 Hele den vide jord skal huske Herren og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for dig. | 28 Den vide jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle folkenes slægter skal tilbede for hans åsyn; | 28 Alle verdens ender skal minnes dette og vende seg til Herren. Og alle folkeslagenes stammer skal tilbe framfor Deg. |
| 29 For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene. | 29 thi Herrens er riget, han er folkenes hersker. | 29 For riket tilhører Herren, og Han hersker over folkene. |
| 30 Ja, alle, der. sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. | 30 De skal tilbede ham alene, alle jordens mægtige; de skal bøje sig for hans åsyn, alle, der nedsteg i støvet og ikke holdt deres sjæl i live. | 30 Alle de mektige på jorden skal ete og tilbe. Alle som farer ned til støvet, skal bøye kne for Ham, selv den som ikke kan holde sin sjel i live. |
| 31 Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, | 31 Ham skal efterkommeme tjene; om Herren skal tales til slægten, der kommer; | 31 En etterslekt skal tjene Ham. Det skal bli fortalt om Herren til neste slektsledd. |
| 32 man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind! | 32 de skal forkynde et folk, der fødes, hans retfærd. Thi han greb ind. | 32 De skal komme og forkynne Hans rettferdighet til et folk som skal bli født, at Han har gjort dette. |