Salmernes bog 25 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Af David. Jeg længes efter dig, Herre, | 1 . Herre, jeg løfter min sjæl til dig | 1 Av David. Til Deg, Herre, løfter jeg min sjel. |
2 jeg stoler på dig, min Gud. Lad mig ikke blive til skamme, lad ikke mine fjender frydes over mig. | 2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine fjender fryde sig over mig. | 2 Min Gud, jeg stoler på Deg. La meg ikke bli til skamme! La ikke mine fiender fryde seg over meg! |
3 Ingen, der håber på dig, bliver til skamme, men det bliver de, der er troløse til ingen nytte. | 3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden grund. | 3 Sannelig, la ingen som venter på Deg, bli til skamme! La dem bli til skamme som farer med svik! |
4 Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier! | 4 Lad mig kende dine veje, herre lær mig dine stier. | 4 Vis meg Dine veier, Herre! Lær meg Dine stier! |
5 Vejled mig i din sandhed og belær mig, for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb. | 5 Led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig. | 5 Led meg i Din sannhet og lær meg, for Du er min frelses Gud. På Deg venter jeg hele dagen. |
6 Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, som har været til fra evighed. | 6 Herre, kom din barmhjertighed i hu og din nåde, den er jo fra evighed af. | 6 Husk på Din barmhjertighet, Herre, og Din miskunn, for de er fra evighet av. |
7 Glem min ungdoms synder og overtrædelser, husk mig i din trofasthed, fordi du er god, Herre. | 7 Mine ungdomssynder og overtrædelser komme du ikke i hu, men efter din miskundhed kom mig i hu, for din godheds skyld, o Herre! | 7 Min ungdoms synder og mine overtredelser må Du ikke minnes! Husk på meg etter Din miskunn, for Din godhets skyld, Herre! |
8 Herren er god og retskaffen, derfor belærer han syndere om vejen. | 8 God og oprigtig er Herren, derfor viser han syndere vejen. | 8 God og rettvis er Herren. Derfor lærer Han syndere veien. |
9 De ydmyge vejleder han i retfærdighed, han lærer ydmyge sin vej. | 9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej. | 9 Han leder den ydmyke i rettferdighet, og Han lærer den ydmyke Sine veier. |
10 Herrens stier er altid godhed og troskab for dem, der holder hans pagt og hans lov. | 10 Alle Herrens stier er miskundhed og trofasthed for dem, der holder hans pagt og hans vidnesbyrd. | 10 Alle Herrens stier er miskunn og sannhet, mot dem som holder Hans pakt og Hans vitnesbyrd. |
11 For dit navns skyld, Herre, skal du tilgive min synd, for den er stor. | 11 For dit navns skyld, herre, tilgive du min brøde, thi den er stor. | 11 For Ditt navns skyld, Herre, tilgi også min misgjerning, for den er stor. |
12 Den mand, der frygter Herren, ham belærer han om den vej, han skal vælge | 12 Om nogen frygter Herren, ham viser han den vej, han skal vælge; | 12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer Han veien han skal velge. |
13 Han selv skal leve i lykke, og hans afkom skal få landet i arv og eje. | 13 selv skal han leve i lykke og hans sæd få landet i eje. | 13 Hans sjel skal få bo i godhet, og hans etterkommere skal arve jorden. |
14 De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, gennem sin pagt vejleder han dem. | 14 Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin pagt. | 14 Herren har fortrolig samfunn med dem som frykter Ham, og Han skal lære dem Sin pakt å kjenne. |
15 Mine øjne er altid rettet mod Herren, for han befrier min fod fra nettet. | 15 Mit øje er stadig vendt imod Herren, thi han frier mine fødder af snaren. | 15 Mine øyne er alltid vendt mot Herren, for Han skal dra mine føtter ut av garnet. |
16 Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs. | 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm. | 16 Løft Ditt åsyn på meg og vær meg nådig, for jeg er ensom og fornedret. |
17 Gør mit hjerte fri af angsten, og før mig ud af mine trængsler! | 17 Let mit hjertes trængsler og før mig ud af min nød. | 17 Mitt hjertes trengsler er blitt større. Før meg ut av min nød! |
18 Se min nød og elendighed, og tilgiv alle mine synder! | 18 Se hen til min nød og min kvide og tilgiv alle mine synder. | 18 Se min fornedrelse og min smerte, og tilgi alle mine synder! |
19 Se, hvor mange fjender jeg har, de nærer et voldsomt had til mig. | 19 Se hen til mine fjender, thi de er mange og hader mig med had uden grund. | 19 Hold øye med mine fiender, for de er mange. Og med et grusomt hat hater de meg. |
20 Bevar mit liv og red mig, lad mig ikke blive til skamme, for jeg søger tilflugt hos dig. | 20 Vogt min sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes. | 20 Bevar min sjel og utfri meg! Ikke la meg bli til skamme, for jeg tar min tilflukt til Deg. |
21 Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, for jeg sætter mit håb til dig. | 21 Lad uskyld og retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, herre. | 21 La uskyld og oppriktighet bevare meg, for jeg venter på Deg. |
22 Gud, udfri Israel af alle dets trængsler! | 22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets trængsler! | 22 Forløs Israel, Gud, fra alle deres trengsler! |