Salmernes bog 27 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Af David. Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for? | 1 Herren er mit lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte ? Herren er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes? | 1 Av David. Herren er mitt lys og min frelse. Hvem skal jeg frykte? Herren er mitt livs styrke. Hvem skal jeg være redd for? |
| 2 Når de onde nærmer sig for at-fortære mig, de, som er mine fjender og modstandere, skal de snuble og falde. | 2 Når onde kommer imod mig for at æde mit kød, så snubler og falder de, uvenner og fjender! | 2 Da de onde kom imot meg, da mine motstandere og fiender ville fortære mitt kjøtt, snublet de og falt. |
| 3 Selv om en hær belejrer mig, er mit hjerte uden frygt; selv om der føres krig imod mig, er jeg dog tryg. | 3 Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. | 3 Om en hær skulle leire seg mot meg, skal ikke mitt hjerte frykte. Om en krig bryter løs mot meg, skal jeg likevel være trygg i dette. |
| 4 Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. | 4 Om eet har jeg bedet Herren, det attrår jeg: alle mine dage at bo i Herrens hus for at skue Herrens livsalighed og grunde i hans tempel. | 4 Én ting har jeg bedt Herren om, og det lengter jeg etter: At jeg kan få bo i Herrens hus alle mitt livs dager, så jeg kan skue Herrens skjønnhet og grunne i Hans tempel. |
| 5 Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt og løfter mig op på klippen. | 5 Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe. | 5 For Han gjemmer meg under Sitt dekke på den onde dag. Han holder meg i skjul i Sitt tabernakel. Han skal løfte meg opp på en klippe. |
| 6 Nu knejser mit hoved over fjender, der omringer mig. I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, jeg vil synge og spille for Herren. | 6 Derfor løfter mit hoved sig over mine fjender omkring mig. I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise Herren. | 6 Og nå skal mitt hode heves over mine fiender som omringer meg, og jeg vil ofre gledesoffer i Hans tabernakel. Ja, jeg vil synge, jeg vil lovsynge Herren. |
| 7 Hør mig, Herre, når jeg råber, vær mig nådig og svar mig! | 7 Herre, hør mit råb, vær nådig og svar mig! | 7 Hør min røst, Herre, når jeg roper. Se i nåde til meg og svar meg! |
| 8 Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« Herre, jeg søger dit ansigt, | 8 Jeg mindes, du sagde: »søg mit åsyn!« Dit åsyn søger jeg, herre; | 8 Da Du sa: "Søk Mitt åsyn", gjentok mitt hjerte for Deg: "Ditt åsyn, Herre, vil jeg søke." |
| 9 skjul ikke dit ansigt for mig; vis ikke din tjener bort i vrede, thi du er min hjælp. Forkast mig ikke, svigt mig ikke, min frelses Gud! | 9 skjul ikke dit åsyn for mig! Bortstød ikke din tjener i vrede, du er min hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! | 9 Skjul ikke Ditt åsyn for meg! Send ikke Din tjener bort i vrede! Du har vært min hjelp. Ikke svikt meg og ikke forlat meg! Å, Du, min frelses Gud. |
| 10 Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig. | 10 Thi fader og moder forlod mig, men Herren tager mig til sig. | 10 Om min far og min mor forlater meg, så skal Herren ta seg av meg. |
| 11 Vis mig din vej, Herre, før mig ad den jævne sti til værn mod mine fjender. | 11 Vis mig, herre, din vej og led mig ad jævne stier for fjendernes skyld; | 11 Lær meg Din vei, Herre, og led meg på en jevn sti, for mine fienders skyld. |
| 12 Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, for falske vidner har rejst sig mod mig, de udspyr løgn. | 12 giv mig ikke i glubske uvenners magt! Thi falske vidner, der udånder vold, står frem imod mig. | 12 Overlat meg ikke til mine fienders onde sjelstilstand! For falske vitner har reist seg mot meg, og slike som fnyser av vold. |
| 13 Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. | 13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulle skue Herrens godhed i de levendes land - | 13 Jeg hadde mistet motet om jeg ikke trodde at jeg skulle se Herrens godhet i de levendes land. |
| 14 Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren! | 14 Bi på Herren, fat mod, dit hjerte være stærkt, ja bi på Herren! | 14 Vent på Herren, vær frimodig, og Han skal styrke ditt hjerte. Ja, bare vent på Herren! |