Salmernes bog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 2 For Korlederen. Salme Af David. Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! | 2 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Udfri mig i din retfærd, | 2 Til sangmesteren. En salme av David. Til Deg, Herre, tar jeg min tilflukt. La meg aldri i evighet bli til skamme! Utfri meg i Din rettferdighet! |
| 3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg, hvor jeg finder redning. | 3 du bøje dit øre til mig; red mig i hast og vær mig en tilflugtsklippe, en klippeborg til min Frelse; | 3 Bøy Ditt øre ned til meg, skynd Deg å utfri meg! Vær min tilflukts-klippe, en festning til frelse for meg! |
| 4 For du er min klippe og min borg, led mig og før mig for dit navns skyld! | 4 thi du er min klippe og borg. For dit navns skyld lede og føre du mig, | 4 For Du er min klippe og min festning. Derfor, for Ditt navns skyld, led meg og før meg! |
| 5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, du er jo mit værn. | 5 fri mig fra garnet, de satte for mig; thi du er min tilflugt, | 5 Dra meg ut av garnet som de har lagt ut for meg, for Du er min styrke. |
| 6 I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud. | 6 i din hånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig, herre, du tro faste Gud, | 6 I Din hånd overgir jeg min ånd. Du har forløst meg, Herre, sannhetens Gud. |
| 7 Jeg hader dem, der dyrker falske guder, selv stoler jeg på Herren. | 7 du hader dem, der bolder på løgneguder. Men jeg, jeg stoler på Herren, | 7 Jeg har hatet dem som holder seg til tomme avguder. Men jeg stoler på Herren. |
| 8 Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed; du så min nød og tog dig af mig i mine trængsler. | 8 jeg vil juble og glæde mig over din miskundhed; thi du har set min nød, agtet på min sjælekvide. | 8 Jeg vil glede og fryde meg i Din miskunnhet, for Du har sett til min fornedrelse. Du har aktet på min sjels trengsler |
| 9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd, men gav mig fodfæste i det åbne land. | 9 Du gav mig ikke i fjendens hånd, men skaffede rum for min fod. | 9 og ikke overgitt meg i fiendens hånd. Du har satt mine føtter i fritt lende. |
| 10 Vær mig nådig, Herre, for jeg er i nød. Mit øje er sløret af sorg ? min sjæl og mit indre ? | 10 Vær mig nådig, herre, thi jeg er angst, af kummer hentæres mit øje, min sjæl og mit indre. | 10 Vær meg nådig Herre, for jeg er i trengsel. Mitt øye tæres bort av sorg, ja, min sjel og mitt indre. |
| 11 mit liv svinder hen i klage, mine år i suk. Min kraft er nedbrudt i min nød, min krop sygner hen. | 11 Thi mit liv svinder hen i sorg, mine år i suk, min kraft er brudt for min brødes skyld, mine ben hentæres. | 11 For mitt liv svinner hen i sorg, og mine år i sukk. Min kraft svikter for min misgjernings skyld, og mine bein tæres bort. |
| 12 Jeg bliver spottet af alle mine fjender, selv af mine naboer. Mine venner er bange for mig, de, der ser mig på gaden, flygter for mig. | 12 For alle mine fjenders skyld er jeg blevet til spot, mine naboers gru, mine keodinges rædsel; de, der ser mig på gaden, flygter for mig. | 12 Jeg er til spott blant alle mine fiender, men særlig blant mine naboer, til skrekk for dem som kjenner meg. De som ser meg utendørs, flykter fra meg. |
| 13 Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død, jeg er blevet som et kar, der kastes bort. | 13 Som en død er jeg gået dem at minde, jeg er som et ødelagt kar. | 13 Jeg er glemt og ute av sinn, som en død, som et brustent kar. |
| 14 Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel, de rotter sig sammen mod mig, lægger planer om at tage mit liv. | 14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er rædsel, når de holder råd imod mig, pønser på at tage mit liv. | 14 For jeg hører baktalelse fra mange. Det er trussel på alle kanter. Mens de rådslår med hverandre mot meg, planlegger de å ta mitt liv. |
| 15 Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud. | 15 Men, herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, | 15 Men jeg, jeg stoler på Deg, Herre. Jeg sier: "Du er min Gud." |
| 16 Mit livsløb er i din hånd, red mig fra mine fjender og forfølgere! | 16 mine tider er i din hånd. Red mig fra fjenders hånd, fra dem, der forfølger mig, | 16 I Din hånd er mine tider. Fri meg ut fra mine fienders hånd og fra dem som forfølger meg. |
| 17 Lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din trofasthed! | 17 lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din miskundhed. | 17 La Ditt ansikt lyse over Din tjener! Frels meg i Din miskunnhet! |
| 18 Herre, lad mig ikke blive til skamme, når jeg råber til dig. Gør de ugudelige til skamme, lad dem gå klagende til dødsriget! | 18 Herre, lad mig ej blive til skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til skamme og synke tavse i døden. | 18 La meg ikke bli til skamme, Herre, for jeg har kalt på Deg. La de ugudelige bli til skamme! La dem bli stumme i dødsriket! |
| 19 Lad de falske læber blive stumme, dem der taler frækt mod den retfærdige med hovmod og foragt. | 19 Lad de falske læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med hovmod og foragt. | 19 Bring de falske lepper til taushet, de som med stolthet og forakt taler frekke ord mot den rettferdige. |
| 20 Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig! Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. | 20 Hvor stor er dog din godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for menneskebørnenes øjne. | 20 Hvor stor Din godhet er, som Du har gjemt for dem som frykter Deg, som Du har beredt for dem som tar sin tilflukt til Deg for øynene på menneskenes barn. |
| 21 Du skjuler dem hos dig, fjernt fra menneskers overgreb; du gemmer dem i din hytte, fjernt fra anklagende tunger. | 21 Du skjuler dem i dit åsyns skjul for menneskers stimmel; du gemmer dem i en hytte for tungers kiv. | 21 Du skal gjemme dem i Ditt åsyns skjul, borte fra menneskets onde råd. Under et dekke skal Du bevare dem fra tungers angrep. |
| 22 Lovet være Herren! Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by. | 22 Lovet være Herren, thi under fuld miskundhed har han vist mig i en befæstet stad. | 22 Lovet være Herren, for Han har overveldet meg med Sin miskunnhet i en befestet stad. |
| 23 Jeg sagde i min angst: Jeg er fordrevet fra dine øjne. Men du hørte min tryglen, da jeg råbte til dig om hjælp. | 23 Og jeg, som sagde i min angst: »jeg er bortstødt fra dine øjne!« visselig, du hørte min tryglende røst, da jeg råbte til dig. | 23 Og jeg, i oppjaget angst sa jeg: "Jeg er revet bort fra Dine øyne." Men sannelig, Du hørte mine inderlige bønners røst da jeg ropte til Deg. |
| 24 Elsk Herren, alle hans fromme! Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige. | 24 Elsk Herren, alle hans fromme; de trofaste skærmer Herren; men den, der handler i hovmod, gengælder han mangefold. | 24 Elsk Herren, alle dere Hans hellige! De trofaste blir bevart av Herren, og i overmål gjengjelder Han den stolte. |
| 25 Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren! | 25 Fat mod, eders hjerte være stærkt, alle i, som bier på Herren! | 25 Stå fast, og Han skal styrke deres hjerte, alle dere som håper på Herren. |